Hæder til Salling Group og ØGO i anerkendt bæredygtighedsundersøgelse
8.3.2024 14:10:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse
Salling Group er bedst i sin kategori, mens Nettos varemærke ØGO stryger ind i en samlet top fire i årets Sustainable Brand Index Award™.

Landets største dagligvarekoncern med bl.a. Bilka, føtex og Netto har gennem de senere år skærpet sit fokus og sine ambitioner på bæredygtighedsområdet. En indsats, der er blevet rettesnor for stort set alle beslutninger på tværs af Salling Group. Det anerkendes nu af de danske forbrugere, som i Sustainable Brand Index’ årlige kundeundersøgelse opfatter Salling Group som værende Danmarks mest bæredygtige brand i kategorien Dagligvarekoncerner og samlet nummer 18 af i alt 253 virksomheder.
Det er første gang, at Salling Group tager del i undersøgelsen som selvstændigt brand.
- Vi ved, at kunderne ligesom os kærer sig om vores samfund, natur og den verden, vi deler i dag. Desto mere begejstret er vi selvsagt for, at forbrugerne kan se, at vi dagligt arbejder hårdt på at sætte fart på den grønne omstilling, reducere vores klimaaftryk i hele værdikæden og tilmed sætter mangfoldighed og diversitet på dagsordenen. Kunderne stiller høje krav, ikke kun til varernes kvalitet og servicen, vi leverer. De vil se konkrete handlinger for at gøre en forskel, og derfor er det fantastisk, at de kvitterer for, at vi tager bæredygtighed, grøn omstilling og samfundsansvar meget seriøst, siger Henrik Vinther Olesen, direktør for bæredygtighed og kommunikation i Salling Group.
Sustainable Brand Index anerkender en lang række brancher og enkeltbrands. I kategorien Tøj og Mode i danske butikker bliver Salling stormagasin, der har hjemme i Aarhus og Aalborg, opfattet som mest bæredygtig. I en anden kategori finder man Salling Groups eget økologiske varemærke ØGO, som forbrugerne opfatter det fjerdemest bæredygtige produkt i Danmark. I lighed med Salling Group, er det også første gang, at ØGO er med i undersøgelsen.
For to år siden satte dagligvarekoncernen for alvor fart på udrulningen af sin klimaambition med en plan for klima- og energiinvesteringer på 2,4 mia. kr. frem mod 2028. Salling Group er godt i gang med udrulning af planen, der indebærer udskiftning af gamle oliefyr til nye, energieffektive varmepumper, solceller på tagene af butikker, varehuse, lagre og hovedkontorer samt låg på samtlige kølemontre. Alt sammen for reducere det samlede energiforbrug og dermed mindske det direkte CO2-aftryk. Foruden investeringen i nye energiløsninger, har dagligvarekoncernen har også stillet krav til sine leverandører og transportører om at sætte mål for at mindske deres CO2-udledninger.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
Klar til næste rul: Nu åbner Høng dørene til fremtidens Netto8.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Større sortiment, bedre placering af varer og en mere overskuelig navigation skal gøre indkøbsturen lettere for Netto-kunderne i Høng.
Salling Group før DBU Summit: Erhvervslivet bør stille krav om lige muligheder i dansk fodbold3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group fokuserer som hovedpartner med DBU på ligestilling og lige muligheder, og nu opfordrer detailkoncernen dansk fodbolds øvrige erhvervspartnere til at stille konkrete ligestillingskrav til de klubber, de støtter økonomisk, idet udviklingen går for langsomt, og erhvervslivet kan med fordel bruge sin indflydelse mere aktivt.
Salling løfter nu sløret for åbningsdatoen i Rødovre Centrum2.9.2026 09:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiden er snart forbi. Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum, hvor kunderne kan opleve et helt nyt Salling-univers på fire etager.
Salling åbner nyt livstilsunivers på Kultorvet13.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 21. august kl. 10 slår Salling dørene op til den nye destination for mode, design & oplevelser. Hele København er inviteret til en Housewarming, der er langt mere end en butiksåbning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum