Nye standarder for patienttilfredsheden på Regionshospitalet Gødstrup
Især personalets venlighed og imødekommenhed på Regionshospitalet Gødstrup får topkarakter af patienterne i en topaktuel Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) for 2023.

Fra første dag har der med åbningen af Regionshospitalet Gødstrup været tårnhøje forventninger til milliardinvesteringen i nyt sygehusbyggeri. Her godt to år efter åbningen af Danmarks første nye hospital opført fra bar mark synes forventningerne at være indfriet.
Flotte roser fra patienterne til personalet
De nye LUP-tal for 2023 som lige er landet, viser nemlig, at patienterne er mere end almindeligt tilfredse med deres fremmøde på hospitalet og det personale, som tager imod dem.
Af tilfredshedsundersøgelsen fremgår det, at det især er personalets imødekommenhed og patienternes generelle tilfredshed med besøget på hospitalet, der scorer helt i top.
For den store gruppe af patienter, som hver dag møder ind til en planlagt aftale på hospitalet, svarer 96 procent, at de i høj grad og meget høj grad oplever, at personalet er venlige og imødekommende. Og 9 ud af 10 tilkendegiver, at de i høj grad og meget høj grad er tilfredse med deres besøg på hospitalet.
Sygeplejefaglig direktør Rikke Degn læser resultaterne med en blanding af stolthed og taknemmelighed:
- Det er et super flot LUP-resultat, og dermed en kæmpe cadeau til det personale, der hver dag viser et ekstra overskud til at møde vores patienter i øjenhøjde.
- Med sådanne tilkendegivelser fra godt 22.000 Gødstrup-patienter er jeg overbevist om, at arbejdspladsen med en tilhørende Gødstrup-kultur nu har fundet en form, hvor fællesskabet fungerer samtidig med, at indretning, rum og atmosfære er med til at give tilfredsheden et nøk opad.
Medformand i hospitalets brugerråd, Allan Bergholt, deler samme begejstring:
- Jeg føler mig altid velkommen på hospitalet, og jeg er glad for at få vished for, at tusindevis af patienter, hvad enten de ankommer akut eller til en planlagt aftale, oplever det samme. Jeg håber, at personalet kan fastholde motivationen og overskuddet til patienterne på trods af en stram økonomi med tilhørende besparelser i de kommende år.
Fakta om den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2023
I alt har godt 22.000 patienter på Regionshospitalet Gødstrup medvirket i besvarelsen af patienttilfredsheden fordelt på følgende patientkategorier i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2023: Planlagt indlagte, akut indlagte, planlagt ambulante, akut ambulante og fødende.
For alle patientkategorier er der enten tale om en mærkbar fremgang eller fastholdelse af en meget høj score fra LUP 2022:
- På 28 ud af 48 spørgsmål ligger hospitalet nu over landsgennemsnittet.
- 19 spørgsmål svarer til landsgennemsnittet
- Kun et enkelt spørgsmål ligger under.
LUP-resultatet for alle patientkategorier på Regionshospitalet Gødstrup sammenlignet med landsresultatet, samt forbedringer i patientkategorierne fra LUP 2022 til LUP 2023, kan ses af tabellen nedenfor:
Område | Total | Over landsgennemsnit | På landsgennemsnit | Under landsgennemsnit | Forbedring siden 2022 | Fastholdelse siden 2022 | Forringelse siden 2022 |
Planlagt indlagte | 9 | 5 | 4 | - | 6 | 3 | - |
Akut indlagte | 9 | 8 | 1 | - | 6 | 3 | - |
Planlagt ambulante | 9 | 3 | 6 | - | 9 | - | - |
Akut ambulante | 9 | 1 | 7 | 1 | 1 | 8 | - |
Fødende | 12 | 11 | 1 | - | 2 | 10 | - |
Total: | 48 | 28 | 19 | 1 | 24 | 24 | - |
Kilde til data i tabellen: Center for Patientinddragelse, LUP 2023 Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Rapport Regionshospitalet Gødstrup 2023.
Nøgleord
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Forskning skal undersøge kemihåndtering i skønhedsbranchen28.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der mangler viden om håndtering af kemi i bl.a. negle- og vippeprodukter. Nu har Arbejds- og Miljømedicin ved Regionshospitalet Gødstrup modtaget 2,2 mio. kr. til forskning i emnet.
Næsten 1 million kroner til forskning i rehabilitering af borgere med rygsmerter28.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Regionshospitalet Gødstrup og Lemvig og Ringkøbing-Skjern kommuner skal føre til en tidligere og bedre indsats over for mange sygemeldte med lænderygsmerter.
Ny forskning skal hjælpe stressramte godt tilbage på arbejde23.1.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Med 3,5 mio kr skal forskere fra Arbejds- og Miljømedicin ved Regionshospitalet Gødstrup undersøge, hvorfor nogle klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end andre efter sygemelding med stress.
Kan probiotika og østrogen bekæmpe HPV-infektioner?20.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
9,6 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til Dansk-Finsk forskningssamarbejde med professor Anne Hammer fra Aarhus Universitet og Regionshospitalet Gødstrup i spidsen skal hjælpe med at finde svaret.
To nye forskningsbevillinger styrker indsatsen mod HPV-relaterede gynækologiske sygdomme19.12.2024 10:48:49 CET | Pressemeddelelse
Universitetsklinik for HPV-relaterede gynækologiske sygdomme, Regionshospitalet Gødstrup har netop modtaget bevillinger fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond til projekter, der skal skabe ny viden om HPV-relaterede gynækologiske sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum