Estate

Det store flertal er ret tilfredse med deres boligøkonomi

Del

58 pct. er tilfredse med deres boligøkonomi, mens kun 17 pct. er utilfredse, viser ny befolkningsundersøgelse.

Foto: Shutterstock

Med stigende renter og inflation burde mange danskere på papiret sidde hårdt i deres boliger. Men én ting er papir, end anden er, hvordan de økonomiske realiteter opleves i virkeligheden. Og her er der godt nyt fra en ny befolkningsundersøgelse fra Epinion, som viser, at kun 14 pct. er utilfredse og 3 pct. meget utilfredse med deres boligøkonomi.

Undersøgelsen, som er bestilt af ejendomsmæglerkæden Estate, viser desuden, at 18 pct. er meget tilfredse, mens 40 pct. er tilfredse med balancen i deres boligøkonomi.

Og det er ifølge den landsdækkende mæglerkæde tiltrængt nyt.

- Mange havde nok ikke forventet, at et så stort flertal havde deres på det tørre med de tider, vi netop har været igennem, hvor en del boligejere har kæmpet med stigende renter og høje energiudgifter i den daglige boligøkonomi. Det er en melding, som vi bør glæde os over, siger presseansvarlig i Estate, Thomas Hovgaard.

Han er ikke i tvivl om, at de generelle konjunkturer spiller en afgørende rolle for de positive tilbagemeldinger.

- Aldrig har så mange været i beskæftigelse. Og aldrig før har vores opsparinger været så solide, som de er nu. Den kombination samt en pæn forbrugertillid, betyder, at optimismen er høj, og at mange måske ser mere igennem fingrene med et stigende økonomisk pres, siger Thomas Hovgaard.

Udsigten til faldende renter senere på året kan ifølge ham også være med til at påvirke oplevelsen af de nære forhold i en mere positiv retning.

- Økonomi er i høj grad også et spørgsmål om psykologi. Vi hører ofte om den stærke danske økonomi i medierne, der gives skattelettelser og lønstigninger, og for især boligejere er forventningerne om de faldende boligrenter også et forhold, der kan være med til at se ens boligøkonomi i et varmere lys, siger Thomas Hovgaard.

Hvis du skulle forbedre noget i din nuværende bolig, hvad skulle det så være?

Meget tilfreds

18%

Tilfreds

40%

Hverken tilfreds eller utilfreds

22%

Utilfreds

14%

Meget utilfreds

3%

Ved ikke

3%

Kilde: Epinion for Estate

Kontakter

Om Estate

Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.

Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.

Følg pressemeddelelser fra Estate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Estate

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye