Kraftig fremgang i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder
Især flere kvinder fra Filippinerne og Syrien er kommet i arbejde de seneste fire år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dog har blandt andet syriske kvinder fortsat en lav beskæftigelsesfrekvens trods fremgangen.

BESKÆFTIGELSE
De seneste års opsving på arbejdsmarkedet har for alvor rykket noget for kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund.
Kvinder med syrisk nationalitet har oplevet den absolut største fremgang sammenlignet med beskæftigelsesfrekvensen før corona. Syriske kvinders beskæftigelsesfrekvens er de seneste fire år øget med 18,6 procentpoint svarende til omtrent en fordobling.
Også de filippinske og de somaliske indvandrerkvinder har oplevet en massiv fremgang de seneste fire år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
”Traditionelt har ikke-vestlige indvandrere en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med dansk oprindelse. Men opsvinget har virkelig rykket noget, og det gælder mest af alt blandt kvinderne,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Særligt syriske kvinder har fået hul igennem til arbejdsmarkedet, men de kommer også fra et meget lavt niveau. Og selvom de har oplevet en stor fremgang de seneste fire år, er det stadig kun hver tredje syriske kvinde, der er i arbejde,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Der har været fremgang i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere blandt alle de ikke-vestlige nationaliteter, der opgøres af Danmarks Statistik.
- Den højeste beskæftigelsesfremgang er sket blandt syriske indvandrere. Særligt kvinderne er kommet i job.
- Trods fremgangen er beskæftigelsesfrekvenserne for libanesiske og syriske kvinder stadig de laveste.
Tabel: Syriske kvinders beskæftigelsesfrekvens er steget mest i forhold til før corona
Tabellen viser ændringen i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere fordelt på nationalitet og køn i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2023.
Nationalitet |
Mænds udvikling i beskæftigelsesfrekvens fra 2019 til 2023 |
Kvinders udvikling i beskæftigelsesfrekvens fra 2019 til 2023 |
Syrien |
9,9 procentpoint |
18,6 procentpoint |
Filippinerne |
8,1 procentpoint |
15,5 procentpoint |
Somalia |
7,5 procentpoint |
12,6 procentpoint |
Indien |
6,6 procentpoint |
11,3 procentpoint |
Irak |
9,6 procentpoint |
10,9 procentpoint |
Pakistan |
4,7 procentpoint |
10,6 procentpoint |
Iran |
10,6 procentpoint |
10,0 procentpoint |
Afghanistan |
8,7 procentpoint |
9,9 procentpoint |
Vietnam |
5,3 procentpoint |
8,5 procentpoint |
Marokko |
5,9 procentpoint |
8,2 procentpoint |
Libanon |
4,7 procentpoint |
7,8 procentpoint |
Kina |
2,5 procentpoint |
7,5 procentpoint |
Bosnien-Hercegovina |
5,9 procentpoint |
6,2 procentpoint |
Thailand |
6,3 procentpoint |
6,1 procentpoint |
Rusland |
8,0 procentpoint |
5,7 procentpoint |
Nepal |
-0,2 procentpoint |
4,9 procentpoint |
Sri Lanka |
6,4 procentpoint |
4,5 procentpoint |
Tyrkiet |
5,3 procentpoint |
4,4 procentpoint |
Jugoslavien |
6,1 procentpoint |
3,6 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Tabel: Trods fremgang er libanesiske og syriske kvinders beskæftigelsesfrekvenser stadig de laveste
Tabellen viser beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere fordelt på nationalitet og køn i 3. kvartal 2023
Nationalitet |
Mænds beskæftigelsesfrekvens 2023 |
Kvinders beskæftigelsesfrekvens 2023 |
Nepal |
82,4 pct. |
78,2 pct. |
Thailand |
70,8 pct. |
72,2 pct. |
Vietnam |
70,8 pct. |
67,8 pct. |
Filippinerne |
77,3 pct. |
67,6 pct. |
Rusland |
67,6 pct. |
64,1 pct. |
Sri Lanka |
73,9 pct. |
63,0 pct. |
Kina |
61,1 pct. |
61,6 pct. |
Bosnien-Hercegovina |
64,0 pct. |
59,8 pct. |
Indien |
83,7 pct. |
59,4 pct. |
Iran |
63,9 pct. |
57,2 pct. |
Marokko |
65,1 pct. |
52,8 pct. |
Jugoslavien |
59,1 pct. |
51,0 pct. |
Afghanistan |
66,7 pct. |
49,9 pct. |
Tyrkiet |
61,1 pct. |
49,4 pct. |
Somalia |
50,1 pct. |
49,0 pct. |
Pakistan |
68,2 pct. |
48,1 pct. |
Irak |
52,3 pct. |
46,5 pct. |
Syrien |
60,9 pct. |
36,8 pct. |
Libanon |
46,3 pct. |
35,8 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Regeringens økonomiske nøgletal bliver systematisk overvurderet17.2.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) finder gentagne overvurderinger af finanseffekterne i Økonomisk Redegørelse over en årrække. Rapporterne overvurderer systematisk aktivitetsvirkningen på økonomien af den planlagte politik. Det risikerer at begrænse politikernes handlerum.
Prognose: Historisk høj beskæftigelse kan fortsat stige15.2.2025 08:25:53 CET | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer fortsat vækst og stigende beskæftigelse frem mod 2026. Samtidig forventes inflationen fortsat at være under kontrol, mens produktiviteten forventes at stige.
Ny kortlægning: De ressourcestærke får mest ud af uddannelsessystemet31.1.2025 06:39:01 CET | Pressemeddelelse
Der bliver brugt flest offentlige penge på uddannelse af akademikere og børn fra ressourcestærke hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Hver gang det offentlige bruger ti kroner på undervisning, materialer, SU med mere, går fire kroner til at uddanne akademikere. Samtidig bruger det offentlige i gennemsnit cirka 900.000 kroner på at uddanne børn af forældre fra toppen af indkomstskalaen, mens der bliver brugt cirka 650.000 kroner på børn af de ti procent fattigste.
Nationalt partnerskab kan være vigtigt initiativ for udsatte unge – men husk også uddannelse28.1.2025 10:05:11 CET | Pressemeddelelse
Det er spændende og vigtige takter, regeringen slår an med det nationale partnerskab for udsatte unge, mener analysechef Emilie Damm Klarskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men politikerne bør fortsat huske at give de unge målrettede uddannelsestilbud.
Ledige uddannes på ny ordning: Fire ud af fem kommer i beskæftigelse28.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
De efterfølgende jobmuligheder er gode for de ledige, der tager en erhvervsuddannelse, mens de får dagpenge på en forhøjet sats, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 78 procent af personerne, der indtil videre har gennemført en uddannelse på ordningen, er efterfølgende kommet i arbejde. Særligt social- og sundhedshjælpere er der kommet flere af.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum