Kraftig fremgang i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder
8.3.2024 07:06:43 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Især flere kvinder fra Filippinerne og Syrien er kommet i arbejde de seneste fire år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dog har blandt andet syriske kvinder fortsat en lav beskæftigelsesfrekvens trods fremgangen.

BESKÆFTIGELSE
De seneste års opsving på arbejdsmarkedet har for alvor rykket noget for kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund.
Kvinder med syrisk nationalitet har oplevet den absolut største fremgang sammenlignet med beskæftigelsesfrekvensen før corona. Syriske kvinders beskæftigelsesfrekvens er de seneste fire år øget med 18,6 procentpoint svarende til omtrent en fordobling.
Også de filippinske og de somaliske indvandrerkvinder har oplevet en massiv fremgang de seneste fire år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
”Traditionelt har ikke-vestlige indvandrere en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med dansk oprindelse. Men opsvinget har virkelig rykket noget, og det gælder mest af alt blandt kvinderne,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Særligt syriske kvinder har fået hul igennem til arbejdsmarkedet, men de kommer også fra et meget lavt niveau. Og selvom de har oplevet en stor fremgang de seneste fire år, er det stadig kun hver tredje syriske kvinde, der er i arbejde,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Der har været fremgang i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere blandt alle de ikke-vestlige nationaliteter, der opgøres af Danmarks Statistik.
- Den højeste beskæftigelsesfremgang er sket blandt syriske indvandrere. Særligt kvinderne er kommet i job.
- Trods fremgangen er beskæftigelsesfrekvenserne for libanesiske og syriske kvinder stadig de laveste.
Tabel: Syriske kvinders beskæftigelsesfrekvens er steget mest i forhold til før corona
Tabellen viser ændringen i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere fordelt på nationalitet og køn i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2023.
| Nationalitet |
Mænds udvikling i beskæftigelsesfrekvens fra 2019 til 2023 |
Kvinders udvikling i beskæftigelsesfrekvens fra 2019 til 2023 |
|
Syrien |
9,9 procentpoint |
18,6 procentpoint |
|
Filippinerne |
8,1 procentpoint |
15,5 procentpoint |
|
Somalia |
7,5 procentpoint |
12,6 procentpoint |
|
Indien |
6,6 procentpoint |
11,3 procentpoint |
|
Irak |
9,6 procentpoint |
10,9 procentpoint |
|
Pakistan |
4,7 procentpoint |
10,6 procentpoint |
|
Iran |
10,6 procentpoint |
10,0 procentpoint |
|
Afghanistan |
8,7 procentpoint |
9,9 procentpoint |
|
Vietnam |
5,3 procentpoint |
8,5 procentpoint |
|
Marokko |
5,9 procentpoint |
8,2 procentpoint |
|
Libanon |
4,7 procentpoint |
7,8 procentpoint |
|
Kina |
2,5 procentpoint |
7,5 procentpoint |
|
Bosnien-Hercegovina |
5,9 procentpoint |
6,2 procentpoint |
|
Thailand |
6,3 procentpoint |
6,1 procentpoint |
|
Rusland |
8,0 procentpoint |
5,7 procentpoint |
|
Nepal |
-0,2 procentpoint |
4,9 procentpoint |
|
Sri Lanka |
6,4 procentpoint |
4,5 procentpoint |
|
Tyrkiet |
5,3 procentpoint |
4,4 procentpoint |
|
Jugoslavien |
6,1 procentpoint |
3,6 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Tabel: Trods fremgang er libanesiske og syriske kvinders beskæftigelsesfrekvenser stadig de laveste
Tabellen viser beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere fordelt på nationalitet og køn i 3. kvartal 2023
| Nationalitet |
Mænds beskæftigelsesfrekvens 2023 |
Kvinders beskæftigelsesfrekvens 2023 |
|
Nepal |
82,4 pct. |
78,2 pct. |
|
Thailand |
70,8 pct. |
72,2 pct. |
|
Vietnam |
70,8 pct. |
67,8 pct. |
|
Filippinerne |
77,3 pct. |
67,6 pct. |
|
Rusland |
67,6 pct. |
64,1 pct. |
|
Sri Lanka |
73,9 pct. |
63,0 pct. |
|
Kina |
61,1 pct. |
61,6 pct. |
|
Bosnien-Hercegovina |
64,0 pct. |
59,8 pct. |
|
Indien |
83,7 pct. |
59,4 pct. |
|
Iran |
63,9 pct. |
57,2 pct. |
|
Marokko |
65,1 pct. |
52,8 pct. |
|
Jugoslavien |
59,1 pct. |
51,0 pct. |
|
Afghanistan |
66,7 pct. |
49,9 pct. |
|
Tyrkiet |
61,1 pct. |
49,4 pct. |
|
Somalia |
50,1 pct. |
49,0 pct. |
|
Pakistan |
68,2 pct. |
48,1 pct. |
|
Irak |
52,3 pct. |
46,5 pct. |
|
Syrien |
60,9 pct. |
36,8 pct. |
|
Libanon |
46,3 pct. |
35,8 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Analyse: At fjerne flyafgiften sender 862 millioner kroner til udlændinge og københavnere21.3.2026 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis afgiften på flyrejser bliver afskaffet, vil udlændinge og rejselystne københavnere få mest ud af det, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har foreslået at fjerne flyafgiften.
Se tallet for din kommune: At fjerne arveafgiften gavner især i København og Nordsjælland20.3.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Jyder får mindst ud af de milliarder af kroner, som Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier vil bruge på at fjerne arveafgiften, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Pengene sendes i høj grad til København og Nordsjælland.
Moderaternes nye aktieskat forgylder den rigeste procent18.3.2026 11:06:18 CET | Pressemeddelelse
Ni ud af ti indkomstgrupper taber penge på Moderaternes forslag om en ny aktieskat, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Til gengæld vinder den rigeste procent af danskerne næsten 90.000 kroner om året.
Borgerlige partier vil reelt hæve private skolers statstilskud til over 83 procent18.3.2026 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
Statstilskuddet til private skoler nærmer sig reelt 80 procent af udgifterne per elev i den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Tilskuddet vil runde 83 procent, hvis borgerligt forslag bliver til virkelighed.
Den rigeste procent har vundet flest kroner: Skatterne er lempet med 127 milliarder kroner siden årtusindeskiftet18.3.2026 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Lidt mere end 168.000 kroner ekstra om året kommer den rigeste procent af danskerne til at have til sig selv, når alle aftalte skattereformer siden år 2000 er udrullet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Mindre velfærd har samtidig betydet, at de fattigste samlet set har tabt på de samme skattereformer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum