Nuuday leverer vækst i serviceomsætningen drevet af mobil og fiber samt rekordhøj kundetilfredshed
Nuuday afsluttede 2023 med ca. 2% vækst i serviceomsætningen i Q4, hvor mobiltjenester kom tilbage på vækstsporet med 9.000 nye abonnenter. Det bragte den samlede kundetilvækst op på 20.000 nye mobilkunder i 2023. Nuuday leverede også den højeste kundetilfredshed i virksomhedens historie, samtidig med at Nuuday gik i luften med første fase af sin nye IT-platform Dawn, som kommer til at udgøre rygraden i det transformerede Nuuday.

Mobilområdet kom tilbage på vækstsporet for Nuuday i Q4, hvor der kom 9.000 nye abonnenter til, hvilket bragte årets samlede vækst op på 20.000 nye abonnenter. Inden for det andet strategisk vigtige segment, fiberbredbånd, kunne Nuuday i Q4 byde velkommen til 19.000 nye kunder, hvilket bragte årets totale nettotilgang op på 81.000 nye kundeforhold. Væksten i Q4 blev delvist drevet af nye fibersamarbejder, hvor Nuuday i Q4 åbnede op for salg af fiberforbindelser på SEF’s og RAH’s netværk i henholdsvis Sydfyn og Vestjylland. Med de seneste fiberaftaler har Nuuday ved årets udgang adgang til mere end 90% af fibernetværket på tværs af Danmark, hvilket stadfæster Nuuday’s position som Danmarks førende leverandør af bredbånd på tværs af teknologier og geografier. For fast bredbånd som helhed viste Q4 en tilbagegang på 9.000 kundeforhold.
I Q4 målte Nuuday den højeste kundetilfredshed – bNPS (Net Promoter Score) – i virksomhedens historie. En stigning på 3 procentpoint kunne lægges oven i sidste års stigning på 6 procentpoint og et samlet løft på +20 point siden 2020. Den stigende kundetilfredshed er drevet af forbedrede kundeoplevelser og stærke produktlanceringer gennem året fra især YouSee og TDC Erhverv – og senest fra lavprisselskabet eesy, der i Q4 præsenterede det digitale e-simkort, der gør nye kunder i stand til at komme online på blot 2 minutter. Samtidig gik Nuuday i Q4 i luften med første fase af sin nye it-platform, Dawn, som vil udgøre rygraden i det transformerede Nuuday. Hele privatkundeforretningen vil i løbet af 2024 blive migreret til Dawn.
Serviceomsætningen steg i Q4 med 1,9% YoY fra DKK 3.297m til DKK 3.361m. For hele året steg serviceomsætningen med 0,5% ligesom i 2022, og Nuuday har således formået at stabilisere omsætningen efter flere års tilbagegang. Underliggende EBITDA faldt med 10,6% eller DKK 46m, hvilket betød en samlet tilbagegang for året på 2,5% fra DKK 1.766m til DKK 1.722m. Nuuday forventer i 2024 en flad udvikling i underliggende EBITDA. Nuuday’s omstilling i retning af at blive en bæredygtig profitabel virksomhed understreges af udviklingen i underliggende simpelt cash flow, som i Q4 voksede med hele 90%. For 2023 som helhed var stigningen på 33,7% YoY.
“Jeg er tilfreds med vores performance i Q4 og 2023 som helhed, hvor vi er vokset i kernesegmenter, fortsætter med at levere innovative produkter og leverer rekordhøj kundetilfredshed. At vi allerede nu – kun halvandet år efter at have indgået kontrakt med Netcracker – kan gå i luften med vores nye IT-platform, viser at vi eksekverer målrettet på vores transformationsplan. Vi fortsætter ufortrødent med at skabe en af de hurtigste og mest ambitiøse virksomhedstransformationer inden for moderne telekommunikation, som leverer banebrydende teknologi og digitale løsninger til danske husholdninger og virksomheder”, udtaler Nuuday CEO, Jon James.
----------
Nøgletal
Q4 2023 |
Q4 2022 |
2023 |
2022 |
|
Serviceomsætning |
3.361m |
3.297m |
13.342m |
13.275m |
Underliggende EBITDA |
386m |
432m |
1.722m |
1.766m |
EBITDA |
337m |
415m |
1.571m |
1.709m |
Underliggende Simple Cash Flow |
152m |
80m |
842m |
630m |
Q4 2023 |
Q3 2023 |
2023 |
2022 |
|
Mobiltjenester1) (#RGUs) |
3,280m |
3,271m |
3,280m |
3,260m |
Bredbånd2) (#RGUs) |
1,007m |
1,016m |
1,007m |
1,041m |
1) Ekskl. IoT.
2) Inkl. faste kredsløb.
Kontakter
Mikkel Riis-JørgensenPressechef
Tlf:+45 30 44 22 44mikri@nuuday.dkOm Nuuday
Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. Nuuday beskæftiger omkring 3.000 medarbejdere på tværs af Danmark og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.
Følg pressemeddelelser fra Nuuday
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nuuday
Nuuday henter international top-profil som ny CTIO10.9.2025 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nuuday styrker sin digitale transformation med ansættelsen af spanske Carlos Moreno Alonso som ny Chief Technology and Information Officer (CTIO). Han afløser Monika Gullin på posten, der med implementeringen af den nye IT-platform Dawn i YouSee, har færdiggjort første vigtige fase af Nuudays digitale rejse.
Nuuday skærper strategien og fokuserer forretningen med ny organisering26.8.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nuuday kickstarter næste fase af transformationen med en skærpet strategi og en ny organisering for at accelerere væksten med den nye IT-platform som fundament. Ambitionen er klar: At skabe et profitabelt Nuuday, der vækster ved at skabe langsigtet værdi og øget relevans for kunderne gennem en stærk portefølje af brands, der fremover vil være organiseret i en B2B- og B2C-division for at styrke vidensdeling, krydssælge smartere og vinde markedet gennem partnerskaber, innovation og forenklede arbejdsgange.
Nuuday henter ny erfaren kommunikationsdirektør18.8.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nuuday har ansat Tanja Frederiksen som ny kommunikationsdirektør med ansvar for corporate kommunikation, public affairs og ESG. Hun kommer med 15 års erfaring fra lignende stillinger blandt andet som global kommunikationsdirektør i Carlsberg og chef for Corporate Relations i Tryg A/S. Derudover har hun ti års politisk erfaring fra Christiansborg fra forskellige stillinger som rådgiver og journalist. ”Vi er meget glade for at få Tanja Frederiksen med ombord. Hun kommer med et stærkt mix af kommunikationserfaring, politisk tæft, strategisk ledelse og forretningsforståelse. Jeg er overbevist om, at hun er den helt rigtige til at stå i spidsen for Nuudays fremtidige positionering. Både i forhold til at styrke vores fortælling, vores relationer og vores samfundsansvar", siger Christian Thrane, CEO i Nuuday. ”Nuuday er en spændende tech-virksomhed i rivende udvikling, der gennem kendte brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Hiper m.fl. spiller en central rolle i at forbinde mennesker og vi
Eesy er klar med ny CEO, der skal fortsætte den digitale vækstrejse6.8.2025 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Eesy får ny direktør, når Kine Kristin Kjærnes pr. dags dato tiltræder som CEO efter Lars Blach, hvor hun skal fortsætte eesys vækstrejse og fokusere knivskarpt på en nem og enkel digital kundeoplevelse. Kine Kristin Kjærnes kommer til eesy med omfattende erfaring fra telebranchen kombineret med et kommercielt salgsgen og digitalt mindset, der passer perfekt til eesys DNA.
Toneangivende brancheindex slår fast: Hiper er den internetudbyder som flest vil anbefale og giver mest værdi for pengene30.4.2025 09:33:00 CEST | Pressemeddelelse
For 6. år i træk vinder Hiper Loyalty Group prisen, som den internetudbyder, der leverer mest værdi for pengene. Samtidig er den førende fiberleverandør i år det selskab, flest vil anbefale. Direktør Lars Blach er på vegne af Hiper-teamet stolt af anerkendelsen, og vil med ambitionen om at genvinde priser mange år endnu, gøre det endnu nemmere at blive fiberkunde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum