Derfor vælger boligejerne at sælge
Salgsprisen er stadig den mest afgørende faktor, når boligejerne vælger at trykke på salgsknappen. Det viser en sælgerparathedsundersøgelse, som Voxmeter har gennemført på vegne af ejendomsmæglerkæden RealMæglerne. Men andre forudsætninger er også afgørende for beslutningen. Se Top 5 her:
For tre ud af fem boligejere er det stadig salgsprisen, der er den mest afgørende faktor, når de sætter huset eller lejligheden til salg. Det viser en sælgerparathedsundersøgelse, som Voxmeter har gennemført på vegne af ejendomsmæglerkæden RealMæglerne med omkr. 100 ejendomsmæglerbutikker rundt i landet.
Undersøgelsen, som er repræsentativ for befolkningen i alderen +25 år, er gennemført blandt boligejerne i Danmark, som enten bor i ejer- eller andelsboliger.
Så kunne det egentlig godt være ...
Det er ikke overraskende, at det netop er prisskiltet, der sætter skub i en salgsproces hos boligejerne, mener Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne:
– Som i alle andre økonomiske hjul vedr. prissætning er udbud og efterspørgsel dét gear, der trækker mest i boligmarkedet og kvadratmeterpriserne. Vi oplever ofte, at sælgerne er lidt usikre i forhold til, hvad boligen kan sælges til. Når vi vurderer en salgspris for dem, og der kommer et realistisk, konkret tal på bordet, siger de: Så kunne det egentlig godt være, at det skulle være nu. Prisen overrasker, når man fx har boet i den samme bolig i mange år, siger han.
Top 5: Derfor vælger boligejerne at sælge
|
Størst indflydelse på salg af boligen |
% af respondenter |
1. |
Den pris, jeg kan få for min bolig |
57,2 % |
2. |
Ny bolig: Bedre alternativ til nuv. bolig |
56,4 % |
3. |
Mulighed for bolig med bedre beliggenhed |
54,4 % |
4. |
Ønske om flere m2 |
54,4 % |
5. |
Økonomi: Udgifter i min næste bolig |
49,5 % |
Kilde: Sælgerparathedsundersøgelse 2024 for RealMæglerne A/S, gennemført af Voxmeter. Boligejerne har svaret ”I høj grad” eller ”I nogen grad” til udsagnet.
Bortset fra salgsprisen er det altså afgørende for boligejerne, at der er en køreklar plan på plads for, hvad der skal ske på den anden side af et evt. boligsalg.
Største beslutning i livet
– For mange af os er det én af de største beslutninger i livet, når vi køber en bolig. Derfor er det naturligvis også en stor beslutning, når vi sælger den igen efter 10, 20, 30 eller 50 år. Det er helt sikkert et spørgsmål om tryghed. Vi ønsker ikke at bevæge os ud på usikker grund, hvor vi ikke rigtigt ved, hvad der skal ske bagefter. Der skal være noget at glæde sig til og se frem til; måske kombineret med en erkendelse af, at behovet for m2 og beliggenhed har ændret sig, mener Preben Merrild Angelo.
Faktisk har mere end hver 10. boligejer en forventning om at sætte boligen til salg inden for de næste 24 måneder.
Læs mere her: https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/flere-boligejere-har-planlagt-et-salg
Det hænger formentlig sammen med, at boligskatten er billigere i otte ud af 10 ejerboliger. Det betyder, at flere kan købe, og det betyder, at flere nu kan købe en bolig, der ikke var inden for rækkevidde før.
Bedre alternativ
– Det vil sige, at det i høj grad er nr. 2 på listen, der er kommet i spil og kommer mere i spil i løbet af 2024 og 2025. Altså, at det bedre alternativ nu pludselig er inden for rækkevidde, fordi det er blevet billigere at eje i faste udgifter, og det vælger en del boligejere at reagere på, vurderer Preben Merrild Angelo.
Se eksempel på beregning her: https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/boligejerne-afventer-prisstigninger
Længere nede på listen er det faktorer som (børn) familieforøgelse, transport, nyt job, omlægning af lån, flytteudgifter, skilsmisse og renter på lån, der betyder knap så meget i overvejelserne vedr. et salg.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & KommunikationsansvarligRealMæglerne A/S - Danmark
Tlf:+45 36 34 08 12Tlf:+45 26 20 16 34mm@mailreal.dkPreben Merrild AngeloCEO
T: 3634 0800
Billeder
Om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Rentenedsættelse gav rekordsalg i september2.10.2024 13:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Sjældent set. September placerer sig som bedste salgsmåned på boligmarkedet i 2024. Det viser en gennemgang af salgstallene hos ejendomsmæglerkæden RealMæglerne med butikker i hele Danmark. Forklaringen er især rentesænkningen, som får køberne til lommerne, siger adm. direktør.
Her er beviset: Boligejerne har forbedret energimærkerne24.9.2024 13:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Har danske boligejere overhovedet flyttet sig bare en tøddel, når det kommer til Energimærket i vores hjem? RealMæglerne har undersøgt data fra Energistyrelsen for energimærkning af boliger i Danmark fra 2014 og frem til nu. Og svaret er ja. Boligejerne tager energimærkerne alvorligt og har energiforbedret i vidt omfang.
Salget af fritidshuse topper sent i år24.9.2024 12:34:05 CEST | Pressemeddelelse
Salget af sommerhuse plejer at toppe hen over sommeren med start i april, og så begynder det at falde igen, når vi kommer om på den anden side af august. Sådan er det ikke i år. Både før og efter sommerferien har der været bemærkelsesværdig stor aktivitet.
Boligsalget fortsætter i rekordfart30.7.2024 13:18:35 CEST | Pressemeddelelse
Boligsalget tordner frem. Til og med uge 29 steg salget af villaer i Danmark med 10,1 procent i forhold til samme periode sidste år ifølge Boligsidens markedstal. Også i juli er der solgt overraskende mange ejerboliger. Faktisk har juli været helt Rasmus Modsat i forhold til ’normalen’, der sædvanligvis bærer præg af sommerferie. Alene hos RealMæglerne forventes det, at salget pr. udgangen af måneden er steget med 32,3 procent i forhold til juli 2023.
CHOKTAL: Boligsalget i maj slår alle salgsmåneder siden efteråret 20211.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
RealMæglerne med 100 butikker landet over melder om rekordsalg på boligmarkedet. Maj blev den bedste salgsmåned for ejerboliger i ejendomsmæglerkæden siden efteråret 2021. Alene i forhold til maj sidste år steg boligsalget med 20 procent, og man skal helt tilbage til efteråret 2021 for at finde en lige så god salgsmåned. Læg dertil, at 2021 var et atypisk år på boligmarkedet, hvor salget stormede frem og slog rekorder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum