Højskolernes formand er med i nyt udvalg om Offentlighedsloven
7.3.2024 11:23:56 CET | Folkehøjskolernes Forening i Danmark | Pressemeddelelse
Justitsministeren har nedsat et udvalg, der skal se på Offentlighedsloven. Blandt medlemmerne er Højskolernes formand, Lisbeth Trinskjær.

Der har længe været debat om Offentlighedsloven, som handler om borgere og mediers adgang til myndigheders sager.
Tidligere på året blev det besluttet, at justitsministeren skulle nedsætte et udvalg til at se på ændringer af loven, og i dag er udvalget blevet præsenteret.
Blandt medlemmerne er Højskolernes formand, Lisbeth Trinskjær.
Blik for borgeren
Udvalget består af i alt 17 medlemmer, der blandt andet tæller eksperter, myndigheder og medierepræsentanter. Landsdommer Thomas Klyver er formand for udvalget.
Lisbeth Trinskjær har sagt ja til at sidde med i udvalget for at repræsentere borgernes perspektiv.
”For mig handler min deltagelse i udvalget primært om, hvad borgere – og dermed indirekte pressen – kan få adgang til af viden fra myndighederne. Det er præmissen for et sundt demokrati, at der en rimelig grad af gennemsigtighed. Det bliver med det blik, jeg kommer til at følge og deltage i arbejdet," siger hun.
Udvalgets opgaver
Udvalget skal blandt andet undersøge, hvordan der kan gives adgang til aktindsigt i de politiske beslutningsprocesser i videre omfang end i dag. Derudover skal udvalget også overveje fordele og ulemper ved at indføre regler om prioritering mellem verserende aktindsigtsanmodninger.
Dette kunne for eksempel være, om medier, interesseorganisationer eller personer, der søger indsigt i oplysninger om sig selv, skal have fortrinsret til at få behandlet en aktindsigtsanmodning.
Udvalget har sit første møde i marts.
Nøgleord
Kontakter
Mette Skov HansenPresseansvarlig
Tlf:+45 60641989msh@ffd.dkLinks
Om foreningen
Folkehøjskolernes Forening i Danmark – også kaldet Højskolerne – har til formål at arbejde for folkehøjskolens idé og skabe gode og frie vilkår for skoleformens udvikling.
Foreningen er en medlems- og interesseorganisation for Danmarks omkring 75 folkehøjskoler.

Følg pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Ny sangkonkurrence: Hvordan lyder vor tids grønne fællessange?1.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan du skrive den fællessang om naturen, som endnu ikke findes? Så deltag i Højskolernes og 15. Juni Fondens sangkonkurrence om grønne fællessange til en ny sangbog.
Højskoler får millioner til parker, naturhuse og folkehaver23.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Otte højskoler modtager i alt godt 15 millioner til projekter, der skal fremme bæredygtighed – til gavn for skoler, elever og lokalsamfund. Samtidig støtter Nordea-fonden en ekstra indsats, der skal sikre, at højskolernes grønne erfaringer når videre ud i samfundet.
Stemme i trivselsdebatten modtager højskolepris13.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Højskoler skal tage del i samtalen om trivsel, så unge ikke reduceres til klienter, patienter eller forbrugere. Det mener forstander Rasmus Meyer, som netop har modtaget Højskolepædagogisk Pris.
To højskolefolk sidder med i nyt råd for kulturel modstandskraft12.2.2026 09:49:07 CET | Pressemeddelelse
Folkehøjskolernes Forenings formand, Lisbeth Trinskjær, er udpeget som næstformand i Rådet for kulturel modstandskraft, som skal undersøge kunsten og kulturens rolle i krisetider. En højskoleforstander er også med i rådet, som netop er nedsat af kulturministeren.
Højskolerne modtager millioner til grøn fællessang5.2.2026 08:24:41 CET | Pressemeddelelse
Under temaet ”Naturen som folkesag” skal folk i de kommende år mødes på højskoler til mad, sang og samtale. Folkehøjskolernes Forening har netop modtaget fire millioner kroner fra 15. Juni Fonden til fællessangsprojektet ”Syng, spis og snak” og en ny, grøn sangbog.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum