De første ønsker er klar til ombygning af Rødkærsbro Skole
Der var lystig snak og gode idéer på bordet, da første workshop om ombygningen af Rødkærsbro Skole blev holdt. Workshoppen er den første i en række, hvor forskellige parter bliver inddraget i processen.

Byrådet i Viborg Kommune har besluttet, at specialafdelingen fra Bjerringbro Skole - Vestre Ringvej skal flytte til Rødkærsbro Skole. Samtidig bygges skolen om, så omgivelserne giver mulighed for bedre integration mellem almen og specialtilbud.
Alle ansatte på Rødkærsbro Skole og medarbejdere tilknyttet specialafdelingen på Bjerringbro Skole var derfor samlet til workshop torsdag den 29. februar, hvor de kunne komme med input til byggeriet.
- Det er vigtigt for os at samle personalet og få deres input til, hvordan de ser skolen indrettet. Det er jo dem, der får deres daglige gang på Rødkærsbro Skole og som kan kaste lys på, hvordan indretningen passer bedst til undervisningen, så flekstabiliteten og samhørigheden fortsat kan blomstre, siger Hasse Valdemar Mortensen, skolechef i Viborg Kommune.
Vigtige input
På workshoppen blev medarbejderne bedt om at forholde sig til, hvad der fungerer i dag, hvad der kan forbedres og komme med ønsker til selve ombygningen.
- I begyndelsen var medarbejderne delt i grupper, så de sad sammen med deres nuværende kolleger. Senere blandede vi dem, og her begyndte de at tale om fællesskab og samhørighed. Det gav et indblik i, hvad der er vigtigt for personale og elever, og giver et godt afsæt, når vi skal i gang med at udforme en helhedsplan for skolen, fortæller Rune Brauer, arkitekt hos NERD.
Inputtene bruger arkitektfirmaet NERD, der står for processen, til at lave en helhedsplan. Den beskriver overordnet, hvordan arealet bruges bedst muligt og hvilke rum, der skal være hvor.
Claus Wandall, der er skoleleder på Rødkærsbro Skole, var godt tilfreds med workshoppen og medarbejdernes engagement.
- Det var en rigtig god eftermiddag med stort engagement og arbejde på tværs af specialafdelingen og Rødkærsbro Skole. Det var så skønt at høre, at der er stor respekt for hinandens traditioner, men også at det er vigtigt at udforske nye traditioner sammen, siger Claus Wandall, skoleleder Rødkærsbro Skole.
Byggeudvalg
Inddragelse er et af nøgleordene i hele processen. Udover workshoppen, hvor alle medarbejdere fik lejlighed til at komme med input, er der udpeget et byggeudvalg, der består af repræsentanter fra Bjerringbro Skole, Rødkærsbro Skole, Viborg Kommune og totalrådgiver.
Byggeudvalget skal på studietur for at finde inspiration fra lignende byggerier, deltage i yderligere workshops og byggeudvalgsmøder.
Fakta
Der er i alt afsat 9,5 millioner kroner til byggeriet.
Ombygningen af skolen forventes at stå klar til skolestart i 2026.
Nøgleord
Kontakter
Hasse Valdemar MortensenSkolechef
Tlf:87 87 10 503hm@viborg.dkClaus WandallSkolelederRødkærsbro Skole
Tlf:24 83 66 26clw@viborg.dkBilleder

Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Viborgs historiske midtby23.6.2025 14:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter sommerferien skal syv nedgravede affaldsstationer etableres i det brostensbelagte Domkirkekvarteret i Viborg. Gravearbejdet indledes midt i august og forventes afsluttet inden nytår.
Rammerne for det gode liv i Viborg Kommune er klar – se den nye kommuneplan19.6.2025 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Viborg Kommunes byer og landområder udvikle sig de næste 12 år? Det kan du nu læse i den færdige kommuneplan for 2025-2036, som man kan dykke ned i på kommuneplanens hjemmeside.
SNAPSTING 2025 - 10 vilde dage med over 100 oplevelser19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, magi og masser af gratis oplevelser. Når Snapsting traditionen tro indtager Viborg fra den 20. til 29. juni, bliver det med et tætpakket program for alle aldre.
Lokal Trepart Randers Fjord: Helhedsorienteret plan skal udnytte det fulde potentiale for en renere fjord16.6.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Fjord skal have en bedre fremtid. Derfor har den lokale trepart, bestående af 11 kommuner, landbruget, Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening (DN), arbejdet målrettet på at udnytte det fulde potentiale i den ambitiøse arealomlægning, som er en central del af Aftale om et Grønt Danmark.
Royal Run forvandlede Viborg til en folkelig løbefest9.6.2025 19:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Fællesskab, løbeglæde og heppekor. Viborg skiftede farve fra grøn til blå på en festlig løbsdag den 9. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum