Ny adm. direktør ser AI-anbefalinger som springbræt til effektiv tech-regulering
7.3.2024 08:00:00 CET | Danske Medier | Pressemeddelelse
Udviklingen indenfor AI buldrer afsted, og det er afgørende at sikre effektiv regulering og sunde vilkår i forhold til kunstig intelligens, der er i fuld gang med at omforme vores samfund. Det slår Dicle Duran Nielsen, der er nytiltrådt adm. direktør i Danske Medier, fast.

Danske Medier havde i går møde i styregruppen for organisationens AI-taskforce, der blev nedsat i 2023. På mødet gennemgik styregruppen de nye anbefalinger fra regeringens tech-ekspertgruppe, som blev mødt med stor tilfredshed og ros.
Anbefalingerne fra ekspertgruppen indeholder flere af Danske Mediers egne forslag til initiativer, som organisationen har efterlyst politisk handling til. I december 2023 lancerede Danske Medier AI-taskforcens arbejde med en række tiltag for at styrke de frie mediers vilkår.
I forlængelse heraf gik Danske Medier i januar sammen med en række rettighedsorganisationer i en fælleserklæring, der understregede behovet for at sikre ophavsretten i relation til tjenester som ChatGPT, der trænes på ophavsretligt beskyttet materiale.
Adm. direktør i Danske Medier, Dicle Duran Nielsen, mener at anbefalingerne er et vigtigt skridt i den rigtige retning i forhold til først og fremmest at sikre rettighedshaveres og frie mediers ret til det indhold, de producerer.
”Vi befinder os i en brydningstid, hvad angår den teknologiske udvikling, der både bringer utallige muligheder, men også seriøse udfordringer med sig. Når det gælder frie mediers vilkår, er det afgørende, at vi får sikret mediernes ret til deres eget indhold, ligesom vi skal have effektiv regulering og håndhævelse, der tøjler de techvirksomheder, der står bag tjenester som ChatGPT. Derfor er det positivt, at anbefalingerne afspejler flere vigtige elementer, som vi i Danske Medier har sat fokus på ad flere omgange,” siger Dicle Duran Nielsen.
Der er stort sammenfald mellem ekspertgruppens anbefalinger og Danske Mediers initiativer, særligt i forhold til
-
respekt for og beskyttelse af ophavsretligt beskyttet materiale,
-
krav om gennemsigtighed - aktørerne bag store AI-modeller skal sikre gennemsigtighed i, hvilket ophavsretligt beskyttet indhold, modellerne er trænet på,
-
betaling for udnyttelse af ophavsretligt beskyttet materiale,
-
styrket indsats og kontrol overfor techgiganternes dominans indenfor udviklingen af kunstig intelligens, herunder effektiv håndhævelse i Danmark af EU-lovgivning, bl.a. Al Act.
Ifølge direktøren er det afgørende, at regeringen sætter ambitionsniveauet højt i forhold til effektiv regulering overfor techgiganterne. Her peger Dicle Duran Nielsen bl.a. på formodningsreglen.
”Techvirksomhedernes forretning og markedsdominans er i flere år vokset ud fra mantraet ’Move fast and break things’, uden at lovgivningen er fulgt med. Det er til stor skade for konkurrencen og demokratiet, når techvirksomhederne vokser sig til mastodonter ved at udnytte andres indhold uden tilladelse og uden at overholde gængse spilleregler. Det er derfor nu, at politisk vilje skal omsættes til handling. Formodningsreglen, som er en del af anbefalingerne, er noget af det allerførste, regeringen bør indføre i Danmark og også presse på for i EU,” siger Dicle Duran Nielsen.
Formodningsreglen bygger på princippet om, at techgiganterne som udgangspunkt anvender ophavsretligt beskyttet indhold i træningen af AI-modeller. Det er derfor techgiganterne, der skal dokumentere, hvis de ikke har benyttet ophavsretligt beskyttet indhold (også kaldet ‘omvendt bevisbyrde’).
Nøgleord
Kontakter
Josefine AnkerPresse- og kommunikationskonsulentDanske Medier
Tlf:61770843joa@danskemedier.dkOm Danske Medier
Danske Medier er en brancheorganisation for private medievirksomheder. Vores medlemmer tæller 250 lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt landsdækkende dagblade, aviser og netmedier. Vi arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en pluralistisk mediebranche.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Private medier får adgang til DR’s centrale valgudsendelser6.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt forsøgsinitiativ giver private medier adgang til DR’s valgudsendelser under folketingsvalget 2026. Forsøget skal styrke tilgængeligheden af centralt valgindhold og bidrage med konkrete erfaringer om forpligtende samarbejder, der understøtter mediemangfoldigheden.
Danske Medier udpeget til ny EU-ekspertgruppe om politisk reklame5.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Medier bliver en del af ny EU-ekspertgruppe om politisk reklame. Gruppen skal fungere som sparringspartner for EU-Kommissionen i arbejdet med at sikre klare og anvendelige rammer for politisk reklame.
Nyt medieudspil: Anbefalinger til et stærkt og mangfoldigt medielandskab25.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Medier fremlægger et samlet udspil til en ny medieaftale. Målet er at fremtidssikre mediestøtten, skabe rimelige rammevilkår og sikre, at public service-medier tager ansvar for det samlede medielandskab.
Politikerne har lyttet: Ny aftale sikrer armslængde og anerkender de frie og uafhængige medier9.12.2025 13:40:14 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om et nyt medieansvarssystem – herunder etableringen af en ny medieombudsmand – lægger op til, at de publicistiske medier fortsat skal kunne arbejde frit uden statslige indgreb. Aftalen er en vigtig politisk anerkendelse af de frie mediers rolle, lyder det fra Danske Medier.
Dagspressens Fond støtter vigtige forskningsprojekter og uddeler 415.000 kroner4.12.2025 10:01:06 CET | Pressemeddelelse
Med årets bevillinger bakker Dagspressens Fond op om en række forskningsprojekter, der blandt andet bidrager med indsigt i danskernes nyhedsbrug og mediernes udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum