Børn overrækker forslag om bedre fritid til Tesfaye
6.3.2024 15:26:02 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Tre børn fra UNICEFs Nationale Rettighedsråd overrakte tidligere i dag en række anbefalinger til, hvordan politikerne kan skabe bedre rammer om børns fritidsliv og skoleliv. Anbefalingerne vil undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nu gå videre med i Folketinget.

En resolution om børns ret til fritid, leg og kreative aktiviteter blev i dag overrakt af børn fra UNICEFs Nationale Rettighedsråd til undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).
Resolutionen er blevet udarbejdet i forbindelse med UNICEFs Børnetopmøde og den anbefaler blandt andet, at der kommer flere kreative og aktive fag i skoledagen, og at der bliver skabt flere udearealer, grønne områder og haller, så alle børn og unge har mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter.
Særligt ønsket om mere bevægelse i skoletiden stod højt på dagsordenen, da Mathilde, Oskar og Sarah fra Det Nationale Rettighedsråd (DNR) mødtes med Mattias Tesfaye i Børne- og Undervisningsministeriet.
”Vi vil gerne have mere bevægelse og aktivitet i skoletiden. Ikke kun i frikvartererne, men også i timerne. Der er mange, der har svært ved at koncentrere sig, når man skal sidde stille på en stol. Især sidst på dagen efter spisefrikvarteret,” lød beskeden på mødet fra Sarah Seldrup, der går i 8. klasse.
Vil tage anbefalingerne med i Folketinget
Undervisningsminister Mattias Tesfaye lovede at tage børnenes anbefalinger med videre til Folketingets forhandlinger i forbindelse med regeringens folkeskoleudspil.
”Jeg håber at kunne lave en aftale med Folketinget om, at især de ældste klasser kan få mere indflydelse på deres eget skema og mulighed for at vælge flere valgfag. Og at der fremover vil være mere undervisning, hvor man ikke bare sidder på sin stol, men hvor man får mulighed for at være udenfor, have musik eller billedkunst, bevæge sig eller hvad man nu har lyst til,” siger Mattias Tesfaye.
Det Nationale Rettighedsråds resolution indeholder i alt 16 anbefalinger, som rådet i løbet af året overrækker til forskellige aktører på børne- og ungdomsområdet. Det gælder politikere, men også skoler, forældre og andre ansvarlige voksne, såvel som børn og unge selv.
Målet med denne resolution er, at alle voksne lytter til, hvad børn har at sige, og at voksne vil bidrage til, at børn og unge får et aktivt fritidsliv og en god skolegang med pauser og gode fællesskaber.
FAKTA: Det Nationale Rettighedsråd
UNICEFs Nationale Rettighedsråd består af ti elever fra UNICEF-certificerede rettighedsskoler over hele Danmark. Rådet er talerør for børn på flere end 50 rettighedsskoler.
Rådets mission er at tilskynde børn og unge, relevante aktører, beslutningstagere og politikere til at bruge de bestemmelser og principper, der gør sig gældende i Børnekonventionen.
Det Nationale Rettighedsråd udarbejder hvert år en resolution med udgangspunkt i en eller flere artikler fra Børnekonventionen i relation til et aktuelt tema. I år handler den om børns fritidsliv.
I skoleåret 23/24 består Det Nationale rettighedsråd af: Caroline fra Vestegnens Privatskole (Taastrup), Emma fra Næsby Skole (Odense), Hjalte fra Munkebjergskolen (Odense), Matilde fra Borgerskolen (Taastrup), Mina fra Strandgårdskolen (Ishøj), Oskar fra Hyllehøjskolen (Middelfart), Sarah fra Lisbjergskolen (Aarhus), Sebastian fra Lisbjergskolen (Aarhus) og Smilla fra Mørke Skole (Mørke).
Kontakter
Signe BjerreUNICEF Danmark
Tlf:29712240sbjerre@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
Pandora donerer til UNICEF for at støtte børn, der er ramt af jordskælv i Colombia og Venezuela9.9.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nødhjælpsdonationen på 1,3 million DKK vil hjælpe UNICEF med at nå ud til børn og familier med livsvigtige tjenester og forsyninger.
Over 2.000 skoleklasser klar til Rettighedsstafetten i uge 387.9.2026 12:35:42 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september ruller Rettighedsstafetten ud på skoler i hele Danmark for at styrke børn og unges kendskab til deres rettigheder. I år er der særligt fokus på artikel 19 i Børnekonventionen, der handler om retten til et liv uden vold.
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum