Unge sportsmestre hyldet på scenen
Onsdag aften var det de unge sportstalenters tur til at komme på scenen på Viborg Teater for at modtage anerkendelse for deres flotte præstationer i 2023.

Der var forventningsfulde smil og glæde at spore hos de 101 unge sportsmestre, der onsdag aften var inviteret til hyldestshow på Viborg Teater. Sammenlagt repræsenterer de 15 forskellige foreninger.
På tilskuerpladserne sad stolte familiemedlemmer, trænere, klubformænd og repræsentanter fra byrådet, som kunne se til, hvordan hvert talent fik overrakt diplom og en særlig gave.
Sportsligt kram
Gaven er en lille kramme-emoji i træ med logo og årstal, der er valgt for at give et sportsligt kram som anerkendelse af den lyst, evne og vilje, som de unge talenter viser i deres daglige træning.
Bag arrangementet står Viborg kommune og Viborg Idrætsråd, og aftenens første taler var Kultur- og Fritidsudvalgets formand Mads Panny.
- Stort tillykke til vores unge mestre. I har lysten til at dyrke sport intenst og i mange timer. I har viljen til at gå efter målene, og I har evnerne til at være med i gamet. Det indgyder stor respekt for jeres engagement, sagde han blandt andet.
Efterfølgende var der underholdning leveret af Mario, Andreas og William fra Kulturskolen, inden
Viborg Idrætsråds formand Preben Jensen gik på scenen.
- I året der er gået, har I allerede opnået erobringer, I har udfordret og udfoldet jer selv. Skab personlige sejre og individuel udvikling. I har vist lyst, vilje og evne. Lysten til hverdagsarbejdet, viljen til at tage kampen op, og fået følelsen af, at evnerne, der vokser, når det umulige bliver muligt.
- Alle her i salen er med på holder. Så slutteligt en tak til trænere, ledere og alle frivillige. En gratulation også til de stolte forældre og familier. Tillykke til alle unge sportsmestre.
International håndboldstjerne på scenen
Danseskolen Danceproject, under ledelse af Daniela Cilea, gav en også flotte optrædener med to dansenumre, og konferencier Morten Erfurth havde inviteret landsholdsspiller Rasmus Lauge til et interview. Her delte han ud af sine personlige erfaringer, og gav et par gode råd med de unge sportsmestre. Rasmus Lauge har blandt andet vundet EM i 2012 og VM i både 2019 og 2023 med herrelandsholdet.
Udover at hylde de unge sportsmestre, var det også en aften, der fejrede det sportslige fællesskab i Viborg Kommune.
Fakta om Ung Sportsmester
Det er 17. gang, at Kultur- og Fritidsudvalget sammen med Viborg Idrætsråd inviterer til den årlige hyldest af unge sportsmestre i Viborg Kommune, der har:
- Vundet jysk mesterskab i den bedst tænkelige række i en DIF-anerkendt idrætsgren.
- Været udtaget til at deltage på jysk hold i en DIF-anerkendt idrætsgren.
- Opnået andre idrætspræsentationer, som Viborg Idrætsråd vurderer kan ligestilles med pkt. 1-2, eller helt særlige præstationer inden for den enkelte idrætsgren.
Nøgleord
Kontakter
Mads PannyFormand for Kultur- og Fritidsudvalget
Tlf:29 72 29 91mapi@viborg.dkMorten Erfurth
Sportschef for Viborg Idrætsråd
Preben Jensen
Formand for Viborg Idrætsråd
Om Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Viborg fastholder flot position som uddannelsesby7.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
1.345 unge har Viborg som førsteprioritet, når de søger ind på en videregående uddannelse i 2025. Tallet viser samlet set en lille stigning i forhold til 2024, hvor 1.308 søgte.
Nyt aktivitetshus på hjul bringer børnekultur, klima og lokale fællesskaber ud i hele kommunen7.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et rullende aktivitetshus med plads til både leg, kreativitet og fællesskab bliver en del af Viborg Kommune. Med støtte fra Nordea-fonden er projektet nu fuldt finansieret, og fra starten af 2026 kan du møde huset rundt om i kommunen.
Nedgravede affaldsbeholdere på vej i Viborgs historiske midtby23.6.2025 14:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter sommerferien skal syv nedgravede affaldsstationer etableres i det brostensbelagte Domkirkekvarteret i Viborg. Gravearbejdet indledes midt i august og forventes afsluttet inden nytår.
Rammerne for det gode liv i Viborg Kommune er klar – se den nye kommuneplan19.6.2025 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan skal Viborg Kommunes byer og landområder udvikle sig de næste 12 år? Det kan du nu læse i den færdige kommuneplan for 2025-2036, som man kan dykke ned i på kommuneplanens hjemmeside.
SNAPSTING 2025 - 10 vilde dage med over 100 oplevelser19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Musik, magi og masser af gratis oplevelser. Når Snapsting traditionen tro indtager Viborg fra den 20. til 29. juni, bliver det med et tætpakket program for alle aldre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum