Færre ejerlejligheder til salg i årets første forårsmåned
Nye udbudstal fra Boligsiden viser, at marts måned startede med færre ejerlejligheder til salg sammenlignet med måneden forinden. Samtidig er antallet af huse og sommerhuse til salg steget.

Der var i alt 7.577 ejerlejligheder til salg ved indgangen til marts måned, viser Boligsidens nye udbudstal.
Dermed er udbuddet af lejligheder reduceret med én procent sammenlignet med for en måned siden, hvilket betyder, at lejlighedsudbuddet indtil videre er faldet i samtlige måneder af 2024.
Det svarer til, at køberne nu har 320 færre ejerlejligheder at vælge imellem sammenlignet med for tre måneder siden ved årets start.
”Vi har overordnet set en nedgang på ejerlejlighedsmarkedet i 2024, hvilket også var forventet på grund af de nye boligskatteændringer. Ændringerne har gjort, at boligskatterne for ejerlejligheder i særligt hovedstadsområdet generelt er steget, hvilket blandt andet har ført til prisfald, færre handler og færre lejligheder til salg,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
”Den aktuelle nedgang skal også ses i lyset af, at der var godt gang i ejerlejlighedsmarkedet i slutningen af 2023, fordi dem, der nåede at købe og overtage en bolig før årsskiftet, kunne sikre sig en mindre hård beskatning fra 2024 og fremover."
"Derfor så vi også, at mange fremskød både at købe og sælge en ejerlejlighed, som de måske under andre omstændigheder villet have gjort i årets første forårsdage eller senere. Så der er også tale om en tidsforskydning, der påvirker markedet.”
Ud af landets største byer, hvor markedet for ejerlejligheder er størst, er de seneste tre måneders fald i lejlighedsudbuddet mest mærkbart i hovedstadsområdet.
Fra primo januar 2024 til primo marts 2024 er udbuddet reduceret med 17 procent i Københavns Kommune og 29 procent i Frederiksberg Kommune.
Flere huse og sommerhuse til salg
Ved indgangen til marts var der 32.861 huse til salg i Danmark, hvilket er 0,7 procent flere end i måneden forinden. Det svarer til, at der er kommet 235 flere huse på markedet.
Husudbuddet er steget i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland den seneste måned. I Region Hovedstaden og Region Syddanmark er antallet af huse til salg uændret i perioden.
”Sammenlignet med markedet for ejerlejligheder har boligskatteændringerne i mindre grad påvirket det samlede husmarked, fordi det gælder for store dele af landet, at boligskatterne for huse enten er faldet eller er forblevet på samme niveau i 2024. Det gør også, at den samlede sælgerlyst faktisk synes at være på et fint niveau for husene,” siger Birgit Daetz og fortsætter:
”Men vi kan samtidig se, at det er i flere af de dyrere kommuner, hvor boligskatterne overordnet set er steget, at der er kommet færre huse til salg den seneste måned. Så det generelle billede er, at boligsælgerne har trukket lidt i bremsen i de områder, hvor boligskatterne er steget.”
Se de lokale udbudstal for villaer og rækkehuse i landets kommuner her
Antallet af sommerhuse til salg lå på 4.939 styks i starten af marts, hvilket er to procent flere sommerhuse i udbud sammenlignet med for en måned siden.
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder



Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejligheder i København er blevet en halv mio. kr. dyrere på et halvt år10.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salgsprisen for den gennemsnitlige ejerlejlighed på 90 kvm. i København er steget næsten 500.000 kroner siden januar. De viser de nye juni-tal fra Boligsidens Markedsindeks, som også afslører halvårlig prisfremgang for huse og sommerhuse.
Huskøberne har fået færre valgmuligheder: Her er faldet størst4.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal viser, at antallet af huse til salg er blevet færre det seneste år i langt de fleste landsdele. Størst er faldet i hovedstadsområdet og flere andre steder på Sjælland.
Boligsalget stiger igen i maj: Efterspørgslen øges flere steder i landet19.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for maj viser stor stigning i salget af alle boligtyper sammenlignet med samme måned sidste år. Ejerlejligheder er fortsat eftertragtede, ligesom salget af huse stiger i stort set hele landet og især i Østjylland, der er fortrop i statistikken.
Nye tal: Boligpriserne fortsætter op, imens nedslag og salgstid går ned12.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye maj-tal fra Boligsidens Markedsindeks viser igen stigende salgspriser for både huse, lejligheder og sommerhuse. Boligpriserne sætter dermed ny rekord for anden måned i træk, og i takt med den stigende efterspørgsel bliver både nedslag i pris og den gennemsnitlige salgstid mindre.
Flere boliger til salg – nu overhaler sommerhusene ejerlejlighederne5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo juni viser, at der igen er flere sommerhuse til salg end ejerlejligheder. Dermed har de to boligtyper byttet plads i udbudsstatistikken og genindtaget de positioner, som de havde før coronaperioden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum