Presseinvitation: Første spadestik for 110 almene boliger i Schillers Parken
Mandag den 18. marts kl. 13 går byggeriet af 110 almene boliger i Schillers Parken i Nykøbing F. officielt i gang, når spaden sættes i jorden til første spadestik.

Både borgmester i Guldborgsund Kommune Simon Hansen, direktør i Fjordparken Anita Ulrik Sørensen, formand for Boligselskabet Fjordparken Jimmy Frisenberg, beboere og samarbejdspartnere vil være tilstede.
”Spadestikket markerer en meget konkret milepæl i projektet. Når der opføres almene boliger er der en række procedure og godkendelsesprocesser, man skal igennem. De er klaret nu, og vi er mere end klar til, at der kan komme gang i byggeriet,” siger Anita Ulrik Sørensen, direktør i Fjordparken.
De 110 boliger kommer til at bestå af rækkehuse i to og tre plan og tre boligblokke på tre en halv etage med lejligheder. På etageblokkene bliver der opsat solceller i samme farve som tagbelægningen.
”Der er en venteliste på 450 personer til Schillers Parken, og 300 af dem er aktive medlemmer. Så behovet er der tydeligvis,” siger Anita Ulrik Sørensen.
Det er Kingo Karlsen A/S, der står for jordarbejdet, og det ventes, at boligerne kan stå klar medio 2025.
Det samlede budget til byggeriet er på 235 millioner kroner og hovedentreprisen står Jönsson Enterprise for, mens arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco er valgt til totalrådgiver på projektet. Det almennyttige administrationsselskab Boligkontoret Danmark er valgt til byggeforretningsfører og Friis Andersen er byggeleder på udførelsen.
Pressen inviteres med til at fejre milepælen i projektet.
Tid: Mandag den 18. marts kl. 13
Sted: På det grønne areal ved Industrivej ved Kulturfabrikken, Nykøbing F.
Læs mere om projektet: https://bs-fjordparken.dk/schillersparken/
Nøgleord
Kontakter
Anita Ulrik SørensenDirektør
Boligselskabet Fjordparken
Billeder

Om Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark er en foreningsbaseret og profitfri organisation, der leverer serviceydelser til mere end 35.000 almene lejeboliger landet over for både kommuner og boligselskaber, mens der ydes IT-drift for boligselskaber med yderligere ca. 35.000 boliger.
Om Boligselskabet Fjordparken:
Boligselskabet Fjordparken har 463 almene boliger fordelt på syv afdelinger i Nykøbing. Boligselskabet Fjordparken har et strategisk samarbejde med Boligkontoret Danmark på it-, regnskabs- og byggeområdet.
Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Maskinerne buldrer: Nedrivning skudt i gang i AB Samvirke23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter års ventetid begynder renoveringen af 20 almene boliger i Odense bydelen Bolbro – nu med grønnere materialer og moderne boliger i sigte. Det forventes, at de nye boliger står klar i anden halvdel af 2026.
Faaborg-Midtfyn kåret som Årets Almene Kommune 202517.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligkontoret Danmark hylder kommunen for stærkt samarbejde, lokal dialog og grøn udvikling. Prisen blev overrakt i weekenden.
David Østervig bliver ny juridisk chef i Boligkontoret Danmark4.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligkontoret Danmark har ansat advokat David Østervig som ny juridisk chef. Med sig bringer han mere end 17 års erfaring, senest 12 år fra 3F.
Guldborgsund Kommune nomineret til Årets Almene Kommune27.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund er én af fire kommuner, der er nomineret til prisen Årets Almene Kommune. Prisen gives til kommuner, der udmærker sig i samarbejdet med den almene boligsektor.
Middelfart Kommune nomineret til Årets Almene Kommune26.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Kommune er en af de fire kommuner, der er i spil til titlen som årets bedste almene kommune. Prisen går til kommuner, der virkelig gør det godt i samarbejdet med den almene boligsektor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum