Nyt projekt kan vise vejen til CO2-neutralt fiskeri
Fiskeriet står over for store klimaafgifter frem mod 2030 som led i at bidrage til den grønne omstilling i Danmark. Nu skal et pilotprojekt afdække mulighederne for at omdanne eksisterende fiskerifartøjer til CO2-neutral drift på metanol.
Metanol kan blive det CO2-neutrale alternativ til den dieselolie, fiskekuttere i dag sejler på. Brugen af metanol som brændstof er under voldsom udvikling, og i september 2023 indviede Maersk en ny æra for den globale shippingbranche med verdens første containerskib bygget til at sejle på grøn metanol.
Et nyt udviklingsprojekt, støttet af EU og Fiskeristyrelsen med 10,1 mio. kr., skal nu afdække mulighederne for, om fiskeriet kan gå samme vej. Sådan lyder det fra lektor Jens Brusgaard Vestergaard fra Aarhus Universitets Institut for Mekanik og Produktion, der leder projektet, der går under navnet ”Metanol i Fiskeriet”.
”Fiskeriet er presset af den grønne omstilling, og branchen har allerede gennemført tiltag for at nedbringe CO2-emissioner. Næste skridt er motoren og brændstoffet, hvor vi virkelig ser en mulighed for at reducere branchens klimaaftryk, og derfor starter vi nu dette projekt op, der har potentiale til at nedbringe fiskeriets udledninger markant,” siger han og fortsætter:
”Tiden er inde nu, for hvis shippingbranchen virkelig satser på metanol, så bliver der sat skub i udviklingen. Det skaber en infrastruktur for grøn metanol i stor skala, der sikrer forsyningssikkerhed og et prisrealistisk alternativ til diesel, og derfor er det nu, vi skal op i gear for at vise, at eksisterende fiskerifartøjer kan ombygges til CO2-neutral drift på metanol, så vi ikke pludselig står med en stor afgiftspost, der kunne være undgået.”
Nye afgifter og eksportmuligheder
Allerede fra 2025 står fiskeriet over for store CO2-afgifter i den skattereform, regeringen indgik med aftalepartnere tilbage i 2022.
Ifølge Danmarks Pelagiske Producentorganisation vil aftalen konkret betyde afgifter for branchen på op mod 900 mio. kr. i perioden 2025 til 2030, og derfor haster det med at udvikle konkurrencedygtige alternativer til den dieselolie, fiskekuttere i dag sejler på, og som – vigtigst af alt – er rentable og kan installeres i eksisterende fartøjer, og som ikke går på kompromis med driften og sikkerheden.
Hos den maritime industris brancheorganisation, Danske Maritime, ser man frem til at bidrage, fortæller teknisk chef Valdemar Ehlers:
”Den maritime industri i Danmark udvikler teknologier til et bredt spektrum af skibstyper, og vi værdsætter også at kunne indgå med teknologi og viden til et projekt som dette. Det er super spændende og vigtigt at få sikret en god og fremtidssikret grøn omstilling af dansk fiskeri, som vi i forvejen bistår med nye bæredygtige løsninger og er i tæt dialog med vedrørende fremtidens fartøjer. Et udviklingsprojekt som dette kan samtidig have et eksportpotentiale for Danmark, fordi udfordringen er global. På tværs af verdenshave går udviklingen stærkt, og ofte gør danske løsninger en forskel på vejen mod vores fælles målsætninger,” siger han.
Han bakkes op af formanden for Foreningen Muslingeerhvervet, Henrik Nielsen:
”I fiskeriet er vi afhængig af en sund natur for at sikre en bæredygtig branche i fremtiden. Samtidigt leverer vi i forvejen produkter med et meget lavt CO2 aftryk i forhold til andre animalske fødevarer. Men vi vil gerne gøre det endnu bedre her i Danmark ved at gå forrest i den grønne omstilling,” siger han.
Energitæthed giver udfordringer
En af de helt store udfordringer for ren drift på grøn metanol er brændstoffets energiindhold. Grøn metanol indeholder nemlig kun cirka halvt så meget energi pr. kg. som diesel, og det betyder, at skibene skal have dobbelt så meget med for samme driftsperiode.
Plads til så meget ekstra brændstof kalder på kreative løsninger, lyder det fra Aarhus Universitet:
”Vi skal finde plads, selvom der ikke er plads til mere plads,” siger Jens Brusgaard Vestergaard og uddyber:
”Det er helt klart den store hurdle i det her projekt. Metanolmotoren er allerede hyldevare, men det hele skal samles i en kutter og virke, og det skal virke lige så effektivt som diesel gør i dag med alle de pumper og systemer, der kører. Så vi skal bl.a. kigge på ballasttanke og andre områder for at finde ud af, hvor vi kan gøre plads til det ekstra brændstof, der skal til.”
Han bakkes op af Valdemar Ehlers:
”Skibsingeniørerne skal se på design og arrangement for skibet og finde nogle løsninger, for der skal tænkes nyt og innovativt. Drift på et brændstof med helt andre egenskaber i forhold til olie kræver ændringer på mange områder. Det alternative brændstof stiller andre brand- og sikkerhedskrav, har bl.a. en anden viskositet, brændværdi, flammepunkt. Ikke alene fremdrivningsmaskineriet, men også pumper, tank- og rørsystemer skal være egnet til metanol, og sikkerhedsforholdene på skibet som helhed skal opfylde myndighedskrav. Fiskefartøjer forbruger betydelige mængder energi. Der er mange processer ombord på skibene typisk køleanlæg, lys, klimaanlæg, automatiske sorteringsprocesser, ferskvandsgeneratorer, spil som trækker net ind osv. Der skal konstant bruges energi fra motoren, og derfor er det af stor betydning at alle energiforbrugende systemer om bord energieffektiviseres og optimeres, således at den inden for skibets design givne tankkapacitet kan indeholde tilstrækkelig energi til skibets forskellige systemer under den samlede driftsperiode.”
Hurtige løsninger for de små
Pilotprojektet skal konkret afprøves på fiskefartøjet M/S Limfjorden, som er et mellemstort fartøj på cirka 350 HK. Fartøjet repræsenterer hovedparten af den danske fiskerflåde og bliver ombygget til ren metanoldrift.
Ombygningen omfatter nye brændstoftanke og brændstofrør, forskellige tiltag til forebyggelse af eksplosionsfare og større tank. Forinden ombygningen skal det dog fastlægges, hvilke krav Søfartsstyrelsen vil stille for et fartøj, som ombygges til metanoldrift. Ud over en komplet ombygning af M/S Limfjorden omfatter projektet en undersøgelse af tilgængelighed af grøn metanol og dets forventede prisudvikling og tilgængelighed, undersøgelse af rentabilitet ved ombygning frem til 2030, samt en undersøgelse af emissioner og den samlede CO2-effekt.
Fartøjet bliver stillet til rådighed af Foreningen Muslingeerhvervet, som ser rentabilitetsundersøgelsen som det helt store omdrejningspunkt i projektet:
”Fiskeribranchen – og i særdeleshed de små spillere – har ikke en lang tidshorisont for at lave de her ændringer, der skal til for den grønne omstilling, og vi er allerede bagefter. Vi bliver hele tiden presset af afgifter, og kan man kun se én sæson frem ad gangen, er det svært at finansiere en bæredygtig udvikling af skibene. Det er svært at omstille drift fra diesel til metanol, og jeg er sikker på, at vi kommer til at betale en masse lærepenge, for der er mange faldgruber i det her. Men lykkes vi med projektet, beviser vi, at det kan lade sig gøre, og vi vil rigtig gerne vise vejen for hele fiskeriet og vise, at vi kan få driftsøkonomien til at løbe rundt også,” siger Henrik Nielsen.
”Metanol i Fiskeriet” havde projektstart i januar 2024. Projektets partnere er: Aquamind, OSK Design, OK Energy Solutions, Foreningen Muslingeerhvervet, Hanstholm Fiskeriforening, Danske Maritime og Aarhus Universitet. Projektet ledes af Institut for Mekanik og Produktion, Aarhus Universitet, og er støttet med i alt 10,1 mio. kr. med EU-midler via Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og Fiskeristyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Jens Brusgaard VestergaardLektorAarhus Universitet, Institut for Mekanik og Produktion
Tlf:41893162jbv@mpe.au.dkJesper BruunJournalistAarhus Universitet
Tlf:42404140bruun@au.dkMia TangPresse- og kommunikationschefDanske Maritime
Tlf:42149525mit@danskemaritime.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fra en græsk bjergtop vil forskere løse mysteriet om skydannelse1.11.2024 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
På toppen af Mt. Helmos i Grækenland håber forskere fra mere end tolv europæiske lande, herunder Aarhus Universitet, at lære mere om, hvordan skyer bliver dannet. Målet er at lave mere præcise klimamodeller.
Når vi forstyrrer havbunden, får vi mere kuldioxid og øger risikoen for iltsvind25.10.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at forstyrrelse af havbunden fra trawlende redskaber og opgravning af havbunden fører til en række uheldige konsekvenser for både havmiljøet og det globale miljø.
Det er den bedste olie- og proteinplante, vi kan dyrke på vores breddegrader. Og den får alt for lidt opmærksomhed i den grønne omstilling, mener professor21.10.2024 08:26:37 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejdsprojekt mellem forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab og frøforædlingsfirmaet Knold & Top, har dykket ned i hvidblomstret raps’ potentiale som en af fremtidens store danske klimaafgrøder.
Droner kan revolutionere overvågningen af fugle på træk11.10.2024 08:30:23 CEST | Pressemeddelelse
Brug af droner til at overvåge og tælle fugle langs trækruter giver i mange tilfælde mere præcise resultater end traditionel optælling fra jorden og reducerer samtidig forstyrrelser af fuglene.
Flere overlevende pattegrise: Mindre kuld er en løsning11.10.2024 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
22,4 procent af de pattegrise, som undfanges i Danmark, dør inden eller få uger efter fødslen. En løsning kan være at bruge søer, som får færre grise, men det koster, lyder det fra forskere på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum