Barokkoncert, forfatteraften med Jens Smærup Sørensen - og snart er gækken løs
6.3.2024 12:58:16 CET | Nivaagaards Malerisamling | Pressemeddelelse
Med afsæt i den aktulle særudstilling Da hverdagen stjal billedet - i Holland og Danmark inviterer Nivaagaards Malerisamling til koncertforedrag om hollandsk barokmusik, forfatteraften med Jens Smærup Sørensen, der mestrer hverdagens fortællinger - og museets traditionsrige påskearrangement 'Gækken er løs' med æggestafet i parken og det kreative værksted: Fra kop med skår til hønsegård. Vi holder af hverdagen!

Koncertforedrag: Hollandsk barokmusik i toner og ord
Torsdag 14. marts kl. 19.30
Barokken har med den aktuelle særudstilling Da hverdagen stjal billedet - i Holland og Danmark for alvor indtaget Malerisamlingen, og denne aften udforskes lydsiden af den hollandske barok i et koncertforedrag arrangeret i samarbejde med Copenhagen Baroque Festival. Gæsterne kan glæde sig til et klingende koncertforedrag om den hollandske baroks kendte og ukendte komponister og værker, hvor musikerne vil gøre historien levende med musikstykker kurateret til anledningen.
Copenhagen Baroque Festivals kreative producent Trine Heide fortæller, ledsaget af den internationale barok-trio på scenen:
Gambe: Reiko Ichise (Japan/London)
Violin: Aureliusz Goliński (Polen)
Blokfløjte: Bolette Roed (Danmark)
Billetkøb via hjemmesiden nivaagaard.dk Pris: 120 kr. inkl. entre til museets udstillinger / 10% til årskortholdere. Cafeen serverer før arrangementet aftenens ret til 160 kr., som kan bestilles via billetkøb.

Forfatteraften med Jens Smærup Sørensen
Tirsdag 12. marts kl. 17
Oplev hverdagen i litteraturen, når forfatter Jens Smærup Sørensen fortæller om sin seneste roman Evigt i tiden i samtale med litteraturformidler Lea Fløe Christensen. Evigt i tiden udkom i 2023 og er en moderne historisk roman om et ægteskab; om hvordan vi er blevet - og stadig bliver - den, vi er. Romanen foregår i tre forskellige tidsaldre, men personerne er hele tiden de samme: Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger i landbruget, gennem industrialiseringen og i nutiden, hvor vores hovedpersoner må forholde sig til en ny, miljøbevidst offentlighed.
Jens Smærup Sørensen skriver ofte med landsbyen som ramme for helt almindelige mennesker, der møder konflikter mellem det traditionelle og det moderne, og er en af landets mest populære og produktive forfattere. Han fik i 2007 sit store folkelige gennembrud med romanen Mærkedage, der skildrer den gamle bondekulturs opløsning i en moderne verden. Han har modtaget en lang række litteraturpriser, heriblandt Blicherprisen og De Gyldne Laurbær.
Billetkøb via hjemmesiden nivaagaard.dk. Pris 100 kr. inkl. entre til museet / 30% til årskortholdere. Cafeen serverer før arrangementet aftenens ret til 160 kr., som kan bestilles via billetkøb.

Gækken er løs: Påskeværksted og æggeløb!
Søndag 17. marts
Kl. 11-14: Kreativt værksted: Fra kop med skår til hønsegård
I værkstedet kan du lave kyllinger og indrette små hjem til dem i gamle ting fra hverdagen. Huskunstner Marina Pagh viser, hvordan der kan formes høns og kyllinger i materialer som pap, ståltråd og garn. Kun fantasien sætter grænser, når dit hønsehus skal indrettes.
Tag din egen gamle gryde, kop, kurv eller skål med hjemmefra eller få en på museet.
Kl. 14: Æggeløb i parken!
Traditionen tro inviteres alle til æggeløb i parken omkring museet. Hvem kan mon holde ægget på skeen, og hvem kommer først? Vi mødes ved den røde skulptur foran museet.
Gratis deltagelse i både værksted og æggeløb, man møder bare op.
Kontakter
Kirsten Baltzer KahrKommunikationsansvarlig I Communications Manager
Tlf:+45 93 88 01 81kbk@nivaagaard.dkBilleder
Links
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
TEMPEL TALK Skovrejsning - tager kunsten ud i debatten2.3.2026 14:16:03 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling har netop åbnet særudstillingen Skovens tid, der via kunsten søger at tage livtag med den nye fremtid, danskerne går i møde som potentielle skovbrugere – og hvordan den transformation kan finde sted. TEMPEL TALK #2: Skovrejsning tager skridtet videre ud i samfundsdebatten med billedkunstner Rasmus Myrup, klima- og miljøjournalist på Dagbladet Information, Jørgen Steen Nielsen, og billedkunstner Olivia Rode Hvass i panelet og forfatter og kurator Jacob Lillemose som moderator.
Sara Alfort bringer oversete historier om kvindelige kunstnere frem i foredrag17.2.2026 10:08:49 CET | Pressemeddelelse
På baggrund af sin roste udgivelse Da træerne voksede ind i himlen besøger forfatter Sara Alfort den 24. februar Nivaagaards Malerisamling. Alfort bringer i foredraget overraskende historier om kvindelige nordiske kunstnere i 1800-tallet frem i lyset og fører publikum gennem deres liv og kunstneriske rejser gennem Europas storbyer.
Vinterferie og fastelavn på museet26.1.2026 13:42:58 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling byder børn og familier velkommen til vinterferie med den nye udstilling Skovens tid. Oplev skovens betydning gennem kunst og deltag i kreative workshops. Udforsk skoven med aktivitetsbogen, og oplev fastelavn på museet med maskeværksted og tøndeslagning. Gratis adgang for børn.
Skovens tid: Talk om fremtidens skove i nyåbnet udstilling19.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling inviterer i anledning af den nyåbnede særudstilling Skovens tid publikum med ind i maskinrummet for at belyse, hvordan Danmark kommer til at se ud som skovland, og hvilken overraskende rolle kunsten har i denne udvikling. Kunstnerne Rune Bosse og Camilla Berner og forsker Erik Dahl Kjær taler om det højaktuelle emne: Fremtidens skove.
Rembrandt, dark horse eller værkstedskopi?13.1.2026 09:22:05 CET | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling modtager værket Studie af en ældre mand (ca. 1645-1649) i deponering. Maleriet med den omtumlede skæbne er tidligere blevet solgt som et ægte Rembrandt-værk og siden hen identificeret som en kopi - internationalt kendt som en 'dark horse', der burde forsvinde. Igangværende forskning peger på, at værket sandsynligvis er kommet til verden i Rembrandts værksted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


