Grundlovsdag på Nivaagaards Malerisamling
1.6.2026 15:13:37 CEST | Nivaagaards Malerisamling | Pressemeddelelse

Grundlovsdag på museet fredag 5. juni
Grundlovstale kl. 14
Traditionen tro markerer Nivaagaards Malerisamling grundlovsdag med tale og frokost i det grønne - denne gang med chefredaktør for Frederiksborg Amts Avis, journalist og forfatter, Nathalie Ostrynski, som grundlovstaler på podiet i parken kl. 14.
Nathalie Ostrynski har tidligere arbejdet som redaktionschef, journalist og klummeskribent på Berlingske og Kristeligt Dagblad. I 2024 udkom hun med den anmelderroste bog, De Mørke Bånd, der giver indsigt i hendes familiehistorie. Det er en personlig fortælling om at vikle årtiers undertrykte følelser ud og om at bære en dobbelt identitet splittet mellem det danske og det polske. Nathalie Ostrynski er født i Danmark med polske forældre og er tredje generation efter Holocaust. I slutningen af 1960'erne måtte hendes fars familie flygte fra det kommunistiske styre i Polen. Under sin opvækst kendte Nathalie Ostrynski ikke til slægtens traumatiske fortid, og tavsheden kom til at sætte spor i familien og spørgsmål ved identiteter, som hun undersøger i De Mørke Bånd.
I 2024 tiltrådte Nathalie Ostrynski som debat- og samfundsredaktør på Sjællandske Medier, hvor hun bl.a. har haft fokus på at skabe større mangfoldighed i debatten blandt læserne. I marts 2026 blev hun chefredaktør for Frederiksborg Amts Avis.
Det er gratis at overvære talen, og der vil i dagens anledning være gratis adgang til museet kl. 13-16.
Cafe Nivaagaard serverer froksottallerken kl. 12, som bestilles via nivaagaard.dk.
Billeder

Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst.
Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord', og er omgivet af Fonden Den Hageske Stiftelses jorder med fredede strandenge, skovarealer og økologisk drevne marker. Nivaagaards Malerisamling har fokus på kunst og natur i sit virke og Green Attraction certificeret siden 2024.
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
200 børn og voksne på sommerferie med kunsten26.8.2026 11:24:31 CEST | Pressemeddelelse
Kunst og kultur er for alle - men ikke alle har lige adgang til den gennem livet. Det søgte et projekt udviklet i samarbejde mellem Kunsthandlinger/KH, Foreningen Enestående Forældre og Nivaagaards Malerisamling at imødekomme denne sommer, hvor 200 børn og voksne tog på ferie med kunsten.
Talk: Den dansksprogede musikbølge21.8.2026 10:11:56 CEST | Pressemeddelelse
For tredje år i træk inviterer Nivaagaards Malerisamling til en talk om det danske sprog i parken med museets populære Reservat for truede ord – denne gang med fokus på den store bølge indenfor dansksproget musik, der i disse år fylder på alle hitlister. Kom og mød Alberte Winding, Marianne Rathje og Lea Fløe Christensen til en samtale, der udforsker det danske sprogs rolle i sangkulturen. Gratis adgang.
Ny særudstilling: Christine Swane. En mangfoldig ener14.8.2026 10:07:01 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende særudstilling på Nivaagaards Malerisamling fejrer Christine Swanes 150 år med den hidtil mest omfattende præsentation af hendes kunstneriske produktion i sin enestående mangfoldighed. Med afsæt i Fynbomalernes kreds gik hun sine egne veje, valgte sine egne læremestre og udviklede gennem syv årtier et særegent poetisk billedsprog. Christine Swane var uddannet maler, men blev også en nyskabende keramiker og tekstilkunstner. I evig bevægelse lod hun indtryk fra naturen og sine nære omgivelser, bl.a. på Frederiksberg og i Birkerød, flytte ind i sine værker.
Ferie på museet: Åbent Ricardo da Nivå Sommerværksted - og fri adgang til alle Richards og Ricardoer!29.6.2026 14:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhumøret har ramt Nivaagaards Malerisamling, der inviterer indenfor til kreativt ferieværksted for alle aldre. Der er som altid gratis adgang til gæster under 18 år - og i anledning af den aktuelle Richard Winther-udstilling fri adgang til alle, der bærer navnet Richard og Ricardo, resten af udstillingsperioden frem til 13. september.
Sommertid er Winther-tid på Nivaagaards Malerisamling28.4.2026 10:43:40 CEST | Pressemeddelelse
Med særudstillingen Richard Winther 100 år, der åbner den 1. maj på Nivaagaards Malerisamling, følger et farverigt arrangementsprogram, der gennem håndværk, viden, fiktion og sanselighed lægger et ekstra lag til udstillingen og dykker ned i flere facetter af Richard Winthers mangfoldige virke og billedverden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum