En komedie om kapitalisme og kærlighed
I Tjener for to herrer genskriver Viktor Tjerneld den klassiske komedie fra 1746 til en moderne satire om et utrygt arbejdsmarked og kærlighedsforviklinger – med visuelt smæk for skillingen og et hæsblæsende tempo i hamsterhjulet.

Der er kamp på kærligheds- og pengefronten i Carlo Goldonis berømte komedie, som i instruktør Viktor Tjernelds iscenesættelse bliver en satire over et usikkert arbejdsmarked, hvor man er sin egen lykkes ’tjener’, og hvor arbejde og fritid smelter sammen. Det hele foregår i hamsterhjulets opskruede tempo i Franciska Zahles ekstravagante scenografi og kostumer. For har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du løbe hurtigere og hurtigere.
"Da jeg læste Tjener for to herrer, slog det mig, at stykket har fået en ny aktualitet de seneste 10 år, når man ser på samfundsudviklingen. Da jeg gik i gang med at genskrive historien om Truffaldino, tjeneren der arbejder 200%, så jeg underligt nok flere og flere ligheder mellem 1700-tallets Venedig og Danmark 2024. Vi lever i en tid, hvor teknologien og produktionshastigheden er mere effektiv end nogensinde før, samtidig med at vi bliver mere og mere stressede og udbrændte. Det kæmper Truffaldino også med inde fra arbejdsmarkedets hamsterhjul," udtaler instruktør Viktor Tjerneld.
Dobbelt løn - dobbelt risiko for fyring
Andreas Jebro spiller den omstillingsparate Truffaldino, der griber muligheden for at tjene en ekstra løn, da han blive tjener for to herrer. Men det kræver, at han også løber dobbelt så hurtigt for at undgå at komme i klemme mellem sine to herrer og blive dobbelt fyret. Heldigvis for ham finder han altid en udvej, i det han er udstyret med et uovertruffen talent for smiger, fusk og forstillelse.
Rundt om Truffaldino udspiller sig en farce om penge, køn og (u)lykkelig kærlighed. Den ene forveksling tager den anden, imens patriarken Pantalone desperat forsøger at få sin datter godt gift – først med den ene, så med den anden og så med den ene igen. Ingen kan gennemskue hvem, der er til at stole på, når pengeposer og brude hastigt skifter hænder og det hele til lyden af unge forelskedes grådkvalte jamren. Hvem er et offer? Og hvem er kunde eller herre på arbejdsmarkedet?
Læs mere om forestillingen her
Download pressebilleder her
Fakta om Tjener for to herrer:
Scene: Skuespilhuset, Store Scene
Forestillingens forventede varighed: 2 timer og 40 minutter inkl. en pause
Spilleperiode: 15. marts 2024 til 30. april 2024.
Medvirkende:
Andreas Jebro: Truffaldino
Sara Fanta Traore: Beatrice
Tina Gylling Mortensen: Pantalone
Thomas Mørk: Doktore
Laura Skjoldborg: Clarice
Magnus Haugaard: Silvio
Niels Ellegaard: Brighella
Christine Gjerulff: Smiraldine
Peter Zandersen: Florindino
Holdet bag:
Iscenesættelse og tekst: Viktor Tjerneld
Scenografi og kostumedesign: Franciska Zahle
Lysdesign: Anders Kjems
Oversættelse: Peter Dupont Weiss
Kontakter
Lise Benthin PræstgaardPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 22 92 09 00libp@kglteater.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater sætter fokus på kvindelige komponister i operahistorien14.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater sætter fokus på kvindelige komponister i operahistorien med et internationalt symposium med foredrag, talks og koncert med sjældne værker. Symposiet HELE HISTORIEN – OPERAENS GLEMTE PERSPEKTIV finder sted på Takkelloftet i Operaen 27.–28. november.
Thomas Korsgaards ensomhedskomedie 'Sat i verden' tager på turné9.10.2025 13:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Efter en udsolgt spilleperiode på Det Kongelige Teater tager Thomas Korsgaards ensomhedskomedie Sat i verden fra den 3. november på turné rundt i landet til 21 byer.
Den fantastiske bus bliver til fantastisk flot teater8.10.2025 06:38:00 CEST | Pressemeddelelse
En af de største børnebogssucceser i nyere tid bliver for første gang sat på en teaterscene, når Det Kongelige Teater har premiere på Jakob Martin Strids mesterværk Den fantastiske bus.
Rå urkraft med Marie Jacquot og Det Kongelige Kapel6.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Chefdirigent Marie Jacquot udfolder sammen med Det Kongelige Kapel den rå urkraft i et af det 20. århundredes største mesterværker, Le sacre du printemps.
La Traviata på Gamle Scene3.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Jyske Opera gæster Det Kongelige Teaters Gamle Scene med Verdis udødelige opera om kurtisanen Violetta og hendes umulige valg – i ny dansk oversættelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum