Næstved Børnekulturfestival får besøg af Det Kongelige Teater – på hjul!
6.3.2024 11:10:11 CET | Næstved Kommune | Pressemeddelelse
Børn og deres familier kan glæde sig til at udfolde sig som skuespillere og balletdansere på en kæmpestor teaterlegeplads i maj som led i børnekulturfestivalens store program. Teaterlegepladsen består af tre containere fyldt til randen med kostumer og teatermagi og giver flere dage med gratis oplevelser til kommunens børnefamilier.

Nysgerrige børn kan prøve kræfter med teatertrylleriets verden, når Næstved Børnekulturfestival får besøg af Det Kongelige Teaters rullende børneunivers, Postyrium.
Scenetæppet går op til den forunderlige og sjove teaterverden fra den 14. maj til den 18. maj. Teaterlegepladsens tre containere kommer til at stå på parkeringspladsen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter med daglige åbningstider for kommunens børn, deres forældre, børnehaver, skoler og SFO’er.
Teaterlegepladsen Postyrium skal give børnefamilierne en kulturel kvalitetsoplevelse, hvor legen er i centrum, fortæller børnekulturkonsulent i Næstved Kommune, Katrine Gjesing.
- Det kommer i den grad til at bidrage til festivalstemningen på Grønnegade Kaserne Kulturcenter, når børn og voksne fem dage i træk kan lege sammen og give den gas som både skuespillere, balletdansere og måske opfinde deres egne små teaterstykker. Sidste år oplevede vi en meget stor interesse for Børnekulturfestivalens familielørdag med over 1000 deltagere. Derfor er det med stor glæde, at vi i år kan tilbyde Næstveds børnefamilier endnu flere fælles kulturelle oplevelser under Børnekulturfestivalen, afslutter Katrine Gjesing.
I de flotte containere kan børn og voksne træde ind i en eventyrlig verden af dramatik, opera, ballet og musik. De kan blandt andet prøve at træne balletrin foran et stort spejl, som i en rigtig prøvesal, lytte sig klogere på forskellige instrumenter fra orkestergraven, klæde sig ud i kostumer og lave deres egne teaterstykker.
Skal gøre børn nysgerrige på teater
Postyrium er en del af Det Kongelige Teaters tiltag for at gøre børn og unge rundt i landet nysgerrige på teatret og scenekunsten gennem leg.
- På Det Kongelige Teater har vi et mål om at gøre kunsten mere tilgængelig og mere relevant for flere forskellige børn og unge. Derfor er vi i gang med at udvikle en lang række tiltag som f.eks. Postyrium, der skal åbne kunsten og teatret mere op, og give børnene noget, som de forhåbentlig kan spejle sig i og lade sig inspirere af. Ambitionen er ikke at gøre alle børn til balletelskere eller operafans, men de skal vokse op og vide, at de kunne være blevet det, udtaler Kasper Holten, Teaterchef på Det Kongelige Teater.
Postyrium, Det Kongelige Teaters børneunivers, har besøgt udvalgte byer i hele landet siden september 2021, og siden har mere end 55.000 børn og deres voksne lagt vejen forbi den magiske teaterlegeplads.
Kom og vær med
Børnefamilier med børn mellem 4-10 år kan uden tilmelding opleve Postyrium på hjul d. 14.–17. maj fra kl. 13.00-16.00, og under familielørdagen d. 18. maj holder teaterlegepladsen åbent fra kl. 10.00-15.00.
Børnehaver, skoler og SFO’er skal tilmelde sig til Postyrium under Næstved Børnekulturfestival på www.naessi.dk
Det er gratis at deltage.
Se hele programmet for Næstved Børnekulturfestival og den gratis familielørdag på www.naessi.dk
Kontakter
Katrine GjesingBørnekulturkonsulent i Næstved Kommune
Tlf:20 21 15 66kgjes@naestved.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Elever dyster med robotter, biler og raketter i konkurrencen Super Power Challenge27.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 3., 4. og 5. marts udfordrer 631 elever fra 31 af kommunens 5. klasser hinanden i Super Power Challenge. Det er tiende gang, Næstved Kommune arrangerer konkurrencen, som skal styrke elevernes læring i faget natur/teknologi og deres innovationskompetencer.
Næstved og Vordingborg baner vejen for Sjællands nye store industrilokomotiv26.2.2026 10:45:58 CET | Pressemeddelelse
Med en ny politisk styregruppe og millioninvesteringer sætter Næstved og Vordingborg kommuner turbo på udviklingen af Industrial Hub Zealand.
Nyt initiativ i Næstved skal gøre det nemmere at handle bæredygtigt5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et helt nyt initiativ kaldet NæverGreen skal gøre det synligt for kunderne, hvor man kan handle med omtanke for klima, miljø og mennesker.
Næstved står sammen og donerer millionbeløb til Danmarks Indsamling31.1.2026 23:38:09 CET | Pressemeddelelse
Børn, forældre og bedsteforældre, foreninger og virksomheder i Næstved Kommune har i fællesskab samlet 3.188.754 kroner ind til børn i glemte kriser. Næstved har vist sig som en eventby, der virkelig bakker op, siger borgmester Kenneth Sørensen.
Projektkoordinator sætter skub i projekter mellem danske og tyske borgere i Femern Bælt29.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Borgerprojektfonden bidrager til at styrke relationer og samarbejde på tværs af det dansk-tyske grænseland - og med Næstved Kommunes og Region Sjællands nyeste initiativ bliver det i fremtiden nemmere at finde projektpartnerskaber og søge midler fra fondens tre puljer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum