Afbrændingsforsøg skal styrke biodiversiteten på Sund og Bælts naturarealer

Del

Formålet med forsøget er at styrke biodiversiteten og optimere driften på arealer, hvor høj vegetation vanskeliggør væksten af blandt andet sjældne urter. Forsøget igangsættes i Halsskov og på Sprogø i marts 2024.

I et nyt initiativ for at fremme biodiversiteten på sine arealer har Sund & Bælt besluttet at indføre afbrænding som en del af sin naturpleje.

Formålet med afbrændingen er at styrke biodiversiteten på arealer med høj vegetation, som udkonkurrerer de mindre og mere sjældne urter. Metoden er ikke kun til gavn for naturen, men har også et driftsmæssigt potentiale, da afbrænding kan anvendes på skråninger og områder, der er vanskelige at vedligeholde.

Afbrænding understøtter Sund og Bælts bæredygtighedsstrategi, hvor målet blandt andet er at skabe et positivt aftryk på natur og biodiversitet.

I første omgang vil forsøget blive udført på udvalgte arealer ved Halsskov og på Sprogø. Den første afbrænding er planlagt til torsdag den 7. marts. Det præcise tidspunkt afhænger af vejret, hvor særligt blæst har betydning for, hvornår det er muligt at udføre afbrændingen. Derfor er der også risiko for, at afbrændingen aflyses eller igangsættes i sidste øjeblik.

Hvis forsøgene er en succes, er planen at anvende afbrænding som en naturlig del af drifts- og naturplejen på andre af Sund & Bælts arealer, herunder også Femern Bælt-projektets naturarealer.

Fakta om afbrænding som metode

  • Afbrænding er i dag en anerkendt og brugt metode inden for drift- og naturpleje, som både Vejdirektoratet og Banedanmark benytter på deres bane- og vejanlæg. Det gælder også en række kommuner, som ønsker at styrke biodiversiteten på arealer, hvor f.eks. afgræsning med dyr ikke er muligt.

  • Det er virksomheden Natur360, der leverer biologisk rådgivning om forvaltning og naturpleje for både private og offentlige virksomheder, som vil foretage afbrændingen. Målet er, at Sund og Bælt på sigt selv vil kunne stå for driften.

  • Slagelse Kommune har givet tilladelse til afbrændingen. Sund og Bælt har desuden involveret Beredskabet i Slagelse, som er indforstået med arbejdet.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Stigende trafik på begge broer og vigtige milepæle på Femerntunnel28.11.2024 13:36:22 CET | Pressemeddelelse

I årets tredje kvartal var der fremgang i trafikken på både Storebæltsbroen og Øresundsbron. Trafikken bidrager sammen med et fald i renteudgifter til resultatet for tredje kvartal og en opjustering af resultat for året. På Storebæltsbroen faldt den samlede vejtrafik med 0,6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Lastbiltrafikken steg med 2,8 pct., mens personbiltrafikken faldt med 1,0 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 2.466 mio. kr., hvilket er en stigning på 2,2 pct. i forhold til de første ni måneder af 2023. Omsætning fra jernbanen steg med 18 mio. kr. Stigningen skyldes stadig primært, at sporarbejder i 2023 reducerede antallet af togpassager over Storebæltsforbindelsen. Jernbanevederlaget er baseret på den faktiske trafik. På Øresundsbron steg trafikken med 2,6 pct. i forhold til samme periode i 2023. Personbiltrafikken steg med 2,7 pct., og lastbiltrafikken steg med 0,9 pct. Vejindtægterne steg med 45 mio. kr. til 1.395 mio. kr. i perioden, sammenlignet med samme per

Eksperter peger på initiativer til bæredygtig infrastruktur13.11.2024 10:00:04 CET | Pressemeddelelse

Som led i miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej har Sund & Bælt nedsat ekspertgrupper, der har udpeget initiativer, som kan forbedre bæredygtigheden ved ny infrastruktur. Sund & Bælt vil have alle gode idéer og den bedste ekspertise i spil, når der skal indtænkes bæredygtighed i ny infrastruktur. Det gælder også det aktuelle arbejde med miljøkonsekvensvurdering af en mulig Østlig Ringvej, der via en sænketunnel langs Amagers østkyst skal lede den tunge trafik uden om København. Derfor har Sund & Bælt allieret sig med en gruppe af eksperter fra blandt andet miljøorganisationer, uddannelsesinstitutioner og rådgivende ingeniører for at få input til nye initiativer, der kan styrke bæredygtigheden af store infrastrukturprojekter. Eksperter i de tre innovationsgrupper inden for miljø, klima og energi har analyseret mulighederne for en række initiativer, der fremmer miljø og biodiversitet samt reducerer CO₂-udledninger. En af deltagerne i innovationsgrupperne var Danmarks Naturfredning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye