Vinder 32 millioner i Eurojackpot – fordi ungerne ville se Gurli Gris
En mand fra Gentofte kan takke sine morgenfriske børn for, at han fik spillet med i Eurojackpot – og så vandt han hele 32.596.880 kroner.

De fleste småbørnsforældre kender følelsen, når ungerne igen står aaalt for tidligt op i weekenden – det kan godt være en træls oplevelse. Men som en mand fra Gentofte kan berette, så kan det også være det stik modsatte.
”De der weekendmorgener, der er så hårde, fordi man godt vil sove længe… I hverdagen kan man ikke få ungerne ud ad sengen, men i weekenden står de alt for tidligt op, og så er det jo den der sædvanlige kamp om, hvem der tager den, ikke? Så sidder man der i underbukser på sofaen og er træt. Og så vinder man lige 32,6 millioner,” fortæller manden fra Gentofte med et grin.
Han forklarer, at han kun spiller Lotto og Eurojackpot en gang imellem, så det er ikke noget, der sker hver uge. Men da han for nyligt så, at der var hele 750.000.000 kroner i førstepræmiepuljen i Eurojackpot valgte han at spille med via sin mobiltelefon. Og glemte så ellers alt om det, indtil han blev tvunget ud af dynerne af børnene, som ville tidligt op for at se morgen-tv for at fejre, at det var weekend.
”Og det var heldigt – for så sidder jeg der tidligt søndag morgen klokken syv og stener med min mobiltelefon, og så ser jeg, at min betaling ikke er gået igennem, så jeg har ikke spillet Eurojackpot, som jeg troede. Jeg havde penge på kontoen, men jeg havde ikke fået trykket på ’spil’. Hvis jeg ikke havde sat mig der i sofaen lige der…” siger manden og tager en dyb indånding.
”Jeg har tænkt virkelig meget over de her små ting, der gik forud for, at jeg i det sekund sad og trykkede på mobilen, så de her tal blev dannet. Tænk nu, hvis ungerne ikke var vågnet før en vis herre fik sko på for at se Gurli Gris. Så havde jeg jo ikke vundet noget!” siger manden.
"Sportens år”
Men det gjorde de, og det gjorde han.
De mange millioner kommer ikke til at ændre hverdagen, siger manden:
”Vores hverdag kommer ikke til at blive ændret. Jeg har et godt job, jeg kan lide. Og det har min kæreste også,” siger han.
En del af gevinsten kommer dog til at gå til det, som manden kalder ’sportens år.
”Der er jo både fodbold-EM i Tyskland og der er OL i Paris. Vi har blandt andet billetter til 100 meter-finalen, og det er jo noget, som man normalt kun kan drømme om. Billetterne har kostet mig 100.000 kroner i alt, men det er jo sådan nogle ting vi nu kan gøre. Vi har også planlagt en tur til New York, hvor vi virkeligt skal give den gas rent shoppemæssigt. Jeg har talt med banken og fået udvidet kreditgrænsen på Mastercardet,” siger han.
Både sports- og shopperejser bliver i øvrigt uden børn, så han og kæresten kan få lov at sove længe. Også i weekenden.
Om Eurojackpot
Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
I Klub Lotto giver Danske Spil sine Lotto rækker væk14.10.2025 09:20:04 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde forærer Danske Spil fra den 13. oktober sine Lotto rækker væk til nye medlemmer af Klub Lotto, som vil samle danskerne om det folkekære, gamle lotteri.
God start på efterårsferien: Her landede næsten fem millioner fra Danske Spil13.10.2025 09:33:02 CEST | Pressemeddelelse
Tre heldige danskere delte næsten fem millioner kroner efter trækningerne i Lotto og Eurojackpot i weekenden. Se her, hvor de landede.
Danske Spil om Vild med dans: ”De er STORfavoritter til at ryge i omdans”10.10.2025 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spils oddssættere føler sig ret sikre på, hvem der skal i omdans i Vild med dans på fredag – og hvem der, trods en pauver indsats, klarer frisag.
Quick-skrabede sig til 1.500.000 kroner: ”Jeg skreg lidt, så grinede jeg, og så græd jeg lidt”7.10.2025 11:17:13 CEST | Pressemeddelelse
En vestjysk kvinde vidste ikke, hvordan hun skulle reagere, da hun for nyligt skrabede sig til 1,5 millioner kroner på et skrabelod fra Danske Spil: Men børn og børnebørn kan roligt juble, for de har indtil videre fået mest ud af pengene.
Millionbrag på Lolland – i alt fire nye millionærer fra Danske Spil i weekenden6.10.2025 09:44:32 CEST | Pressemeddelelse
Fire heldige danskere blev millionærer, da de tilsammen vandt over otte millioner i Danske Spils lotterier i weekenden – to af kender måske hinanden: De kommer fra samme lille by på Lolland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum