Ansøgninger for over 863 mio. kr. til grøn energiteknologi
Der er stadig stor interesse for støtte til ny grøn energiteknologi. Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har netop modtaget 78 ansøgninger om tilskud til udvikling og demonstration af nye energiteknologiske løsninger. De 78 projekter har sammenlagt søgt om 863 mio. kr.
Ved ansøgningsfristen d. 4. marts viste der sig igen at være stor interesse for Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Programmet modtog nemlig ansøgninger om støtte til nye innovative energiprojekter for over 863 mio. kr. Med 260 mio. kr. i puljen svarer det til mere end tre gange puljens størrelse – og der kan dermed forventes en succesrate på ca. 30 % blandt de indsendte ansøgninger.
EUDP’s generelle pulje dækker også tilskud til internationale samarbejder under Det Internationale Energiagentur (IEA). Ud af de 78 ansøgninger hører otte under IEA. Herudover er der udbudt 22,6 mio. kr. gennem Nordsøpuljen, der har til formål at støtte udviklings- og demonstrationsprojekter med tilknyttet forskning, der kan bidrage til en mere miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas. To af ansøgerne har søgt om støtte fra Nordsøpuljen.
I oversigten nedenfor ses det, hvordan den ansøgte støtte umiddelbart fordeler sig på EUDP’s fokusområder. Størstedelen af rundens ansøgninger ligger inden for fokusområderne ”Mere grøn el – og til flere formål” og ”Energieffektivisering” – dog er en stor andel af støtten søgt inden for andre fokusområder såsom ”CO2-fangst, -udnyttelse og -lagring” trods et lavere antal ansøgninger.
Fokusområde
|
Antal ansøgninger |
Ansøgt tilskudsbeløb |
1. Mere grøn el – og til flere formål |
20 |
163.447.852 kr. |
2. Energieffektivisering |
27 |
205.802.566 kr. |
3. Persontransport og let varetransport |
2 |
18.146.728 kr. |
4. Tung transport og Power-to-X i stor skala |
4 |
59.473.420 kr. |
5. Varme og varmelagring |
5 |
96.310.181 kr. |
6. Grøn procesenergi |
2 |
16.259.371 kr. |
7. Fleksibel el-anvendelse, netudbygning og digitalisering |
7 |
105.763.655 kr. |
8. CO2-fangst, -udnyttelse og -lagring |
5 |
136.241.706 kr. |
9. Andet |
6 |
61.815.028 kr. |
Ansøgningerne modtaget d. 4. marts vil i den kommende tid blive bedømt og indstillet til EUDP’s uafhængige bestyrelse, der i juni vil beslutte, hvilke projekter der skal modtage tilskud til udvikling og demonstration af ny innovativ energiteknologi.
FAKTA
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)
- EUDP støtter hvert år virksomheder og universiteters arbejde med demonstration af nye, grønne energiteknologier. Siden programmets etablering i 2007 har EUDP givet tilskud til mere end 1.200 innovative projekter med over 6,2 mia. kr.
- Fælles for de perspektivrige projekter er, at de alle understøtter Danmarks klimamål. Samtidig skal programmet fremme udnyttelse og udvikling af erhvervspotentialer på området til gavn for vækst og beskæftigelse.
- Du er altid velkommen til at kontakte EUDP-sekretariatet, hvis du vil høre nærmere om mulighederne for at søge om tilskud. Du kan finde sekretariatets kontaktoplysninger og blive klogere på vores respektive fagområder her.
Kontakter
Amanda Videbæk LaasholdtKommunikationsrådgiver i EUDP
Tlf:+45 33 95 09 71amlt@ens.dkTino Rueskov PedersenPresserådgiver i Energistyrelsen
Tlf:+45 33 95 52 15torpd@ens.dkEnergistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen udgiver eksempelsamling om opstilling af solceller i det åbne land10.1.2025 11:51:16 CET | Nyhed
Solcelleanlæg på marker spiller en vigtig rolle for Danmarks grønne omstilling, og planlægningen skal ske i samspil med natur og landskab med videre. Ny eksempelsamling præsenterer syv solcelleprojekter, som kommunerne kan lade sig inspirere af i deres planlægning.
Fem nye initiativer skal styrke eksport af dansk grøn energiteknologi9.1.2025 12:12:17 CET | Nyhed
Energistyrelsen har givet puljetilsagn om 5,9 millioner kr. i tilskud til fem projekter. Projekterne fremmer den danske energieksportindsats gennem udbygning af Danmarks myndighedssamarbejde på fremtidige vækstmarkeder via offentlig-private samarbejder. Puljen støtter bl.a. CO2- fangst i Sydkorea.
Energistyrelsen åbner for ansøgninger til efterforskning og CO2-lagring nær den danske kyst9.1.2025 10:01:52 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen åbner i dag for, at virksomheder kan ansøge om tilladelse til at efterforske undergrunden til lagring af CO2 i visse kystnære områder i Danmark. Samtidig inviterer Energistyrelsen potentielle ansøgere til informationsmøde den 15. januar 2025.
Ny rapport: Dansk biogas vurderes at kunne produceres med færre energiafgrøder8.1.2025 11:13:34 CET | Nyhed
Brugen af energiafgrøder som majs har haft stor betydning for produktionen af dansk biogas. I de senere år er reglerne strammet ved bl.a. at sænke grænsen for, hvor mange energiafgrøder der er tilladt i produktionen. Brugen af majs forbydes fra august 2025. I en ny rapport vurderes det, at den danske biogasbranche vil kunne tilpasse sig de strammere regler, uden at det medfører markante reduktioner i produktionen.
Første rapport om monitorering af affaldsforbrændingskapacitet8.1.2025 10:10:39 CET | Nyhed
Energistyrelsen offentliggør den første rapport efter monitorering af affaldsforbrændingskapaciteten i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum