Plastindustrien advarer mod at gentage fejlen fra sugerørslovgivningen
Europa-Parlamentet og Ministerrådet indgik mandag en foreløbig aftale om en ny europæisk emballageforordning der sætter restriktioner for brug af engangsemballage på caféer, restauranter og hoteller. Brancheforeningen Plastindustrien hilser aftalen velkommen men advarer mod ensidig fokus på bestemte materialer.
Fremover vil visse engangsplastemballager blive forbudt i EU. Det fremgår af en ny foreløbig aftale indgået mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet mandag.
Hos brancheforeningen Plastindustrien tager man godt imod den nye aftale, som nu skal nærlæses.
Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien siger:
– Vi er glade for, at der nu kommer en ensartet lovgivning i hele Europa på det her område. Det er positivt, at der kommer mere fokus på, at det kan betale sig at genbruge nogle emballager, bruge mere genanvendt plast og designe emballagerne til genanvendelse. Det er også noget, som vi har arbejdet for med vores designguide for emballager.
Christina Busk advarer dog samtidig imod, at man blot bruger den nye lovgivning til at udskifte bestemte materialer med andre engangsmaterialer. Så risikerer man blot at flytte problemet over til et nyt materiale, siger Christina Busk.
– Loven om sugerør er et godt eksempel, som jeg tror de fleste kender. Her gik man væk fra sugerør i plast, men alternativet var ikke bedre. Den fejl må vi ikke gentage. Vi skal vælge den emballage og det materiale, der er bedst til det enkelte produkt. Nogle gange er det plast, andre gange er det andre materialer. Og i nogle tilfælde bør man overveje, om man helt kan undvære en emballage. Vi skal ikke gå fra et engangsmateriale til et andet engangsmateriale – det hjælper ikke noget på den globale ressourcedagsorden.
Plastindustriens designguide for emballage
Plastindustrien har netop lanceret en ny designguide, der skal sikre at endnu mere plastemballage fra begyndelsen er designet, så det er nemt at genbruge eller genanvende. Designguiden er lavet i regi af Netværk for cirkulær plastemballage, og giver gode råd til både dem, der skal designe og anvende emballager og dem der producerer dem.
Kontakter
Christina BuskMiljøpolitisk chef
Tlf:2949 4564cb@plast.dkMartin Skajaa WøldikeKommunikationschef, Plastindustrien
Tlf:20243718mw@plast.dkLinks
Om Plastindustrien
Plastindustrien er brancheforening for danske plastvirksomheder og tæller over 26.000 jobs inden for produktion af plast, maskiner og råvarerleverandører.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Plastindustrien leverer undervisningsmateriale til Masseeksperiment 202427.8.2024 13:28:29 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage finder masseeksperiment 2024 sted på danske folkeskoler. Plastindustrien har været med til at levere undervisningsmateriale i form af klassesæt med genanvendt materiale til eksperimentet, hvor op mod 40.000 danske skoleelever deltager.
Plastindustrien: Drikkedunke med ulovlig kemi skal tages af markedet10.7.2024 13:31:52 CEST | Pressemeddelelse
Hvis drikkedunke, der sælges i Danmark, indeholder ulovlig kemi, bør de tages af markedet med det samme. EU-lovgivningen er klar på området, fastslår brancheforeningen Plastindustrien.
RePURpose vinder Plastprisen 202430.5.2024 18:38:28 CEST | Pressemeddelelse
Vinder af Plastprisen 2024 blev RePURpose, der har udviklet en metode til genanvendelse af polyuretan.
Brancheforening: Vi har brug for plast i et cirkulært samfund30.5.2024 17:06:11 CEST | Pressemeddelelse
Plast er et udskældt materiale. Men nu vil brancheforeningen Plastindustrien sætte fokus på de plastprodukter, som vi ikke kan undvære. Behovet for grønne løsninger vil de kommende år øge efterspørgslen på plast endnu mere. – Der er masser af gode grunde til at ranke ryggen og gå stolte på arbejde i den danske plastbranche, siger Plastindustriens direktør.
Brancheforening: Vi har brug for plast i et cirkulært samfund30.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Plast er et udskældt materiale. Men nu vil brancheforeningen Plastindustrien sætte fokus på de plastprodukter, som vi ikke kan undvære. Behovet for grønne løsninger vil de kommende år øge efterspørgslen på plast endnu mere. – Der er masser af gode grunde til at ranke ryggen og gå stolte på arbejde i den danske plastbranche, siger Plastindustriens direktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum