Marie Laurberg er nyt medlem af Filminstituttets bestyrelse
Filminstituttets bestyrelse har fået et nyt medlem. Kulturministeren har udpeget og beskikket Marie Laurberg på baggrund af indstilling fra Rådet for Spillefilm.

Marie Laurberg afløser nyligt afdøde Karsten Ohrt og er beskikket for perioden 1. marts 2024 til 14. maj 2025. Se den samlede bestyrelse på www.dfi.dk/omdfi/bestyrelse
Marie Laurberg har siden 2022 været direktør for Copenhagen Contemporary og har 20 års erfaring som kurator og udstillingsleder på blandt andet Arken og Louisiana. Ud over Filminstituttet sidder hun i bestyrelsen for Beckett-fonden.
Forperson for Rådet for Spillefilm, Rasmus Kloster Bro, motiverer indstillingen af Marie Laurberg således:
"Marie Laurberg kommer med dyb kunstforståelse og kulturelt mod fra kunstbranchen. Hun har vist, at man kan drive og udvikle store kulturinstitutioner til gavn for publikum, på kunstnernes præmisser. Den erfaring glæder vi os til, at hun skal tage med ind i Filminstituttets bestyrelse."
Marie Laurberg udtaler:
"Jeg glæder mig enormt til at bidrage til Filminstituttets udvikling. Jeg er meget beæret over at blive udpeget af de udøvende filmkunstnere selv – og vil gøre mit ypperste for, at vi kan bringe dansk film ind i fremtiden."
Kontakter
Anders Budtz-JørgensenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 3374 3528andersbj@dfi.dkOm Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Nyt B&U-center skal engagere nye generationer i dansk film2.7.2025 10:17:53 CEST | Pressemeddelelse
Et dedikeret B&U-center på Filminstituttet samler nu alle aktiviteter på tværs af filmstøtte, filmformidling, pædagogik og læring. Centeret er blevet etableret parallelt og i tråd med de anbefalinger til en samlet strategi på B&U-området, som Kulturministeriet netop har offentliggjort. Filminstituttet har været aktivt engageret i Kulturministeriets arbejdsgruppe, siden den blev nedsat i foråret 2024 som led i ny filmaftale.
Nordisk noir indtager filmhistoriens svar på Cannes27.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv nyrestaurerede danske, svenske og norske filmklassikere får repremiere på verdens største festival for filmarv, Il Cinema Ritrovato i Bologna. Filmserien 'Norden Noir' markerer første gang, at flere lande står bag en samlet serie på festivalen, og initiativet udspringer af et stigende samarbejde mellem de nordiske filminstitutter.
Bornholmsk producer udtaget til europæisk talentprogram i Cannes29.4.2025 15:18:16 CEST | Pressemeddelelse
Bornholmske Daniel Mühlendorph er udvalgt som en af Europas 20 mest lovende producere, der skal deltage i Producers on the Move under Cannes Festivalen 13. til 24. maj. Han står bag film som 'Blokhavn', 'Hvor kragerne vender' og 'Krysantemum'.
Find historiske optagelser fra besættelsen fra dit lokalområde29.4.2025 08:46:19 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af 80-året for besættelsen lancerer Filminstituttet et nyt interaktivt danmarkskort med historiske filmoptagelser fra besættelsen og befrielsen.
Kultfilm boomer15.4.2025 10:45:56 CEST | Pressemeddelelse
Cinemateket fejrer fra den 18. april til den 28. juni nye og gamle kultfilm – og det publikum, der skaber dem. Mange forbinder kultfilm med gamle, glemte film – men kult kan også opstå her og nu. Et eksempel er den nye Minecraft-film, hvor publikum rejser sig, råber med på replikker og danser i salen. Det peger på en lyst til fællesskab og interaktion – noget, som hjemme-streaming ikke kan tilbyde, men som biografen kan. Under overskriften ’Kult og kitch’ udforsker og genskaber Cinemateket den fortælling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum