SOSU-elev i Furesø Kommune skal dyste ved DM i Skills 2024
4.3.2024 15:17:26 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
For 2. gang vinder en sosu-elev fra Furesø Kommune regionsmesterskabet i Skills. 19-årige Karoline Lohse er klar til DM i Skills den 17.-20. april. Det er en fornøjelse at have Karoline som elev, fortæller hendes leder på Kornelhaven på Plejehjemmet Lillevang.

19-årige Karoline Lohse er i fuld gang med sin uddannelse som social- og sundhedsassistent og bliver færdig her i foråret 2024. Hun har været i praktik i Kornelhaven på Plejehjemmet Lillevang fra april til august 2023 og er her igen i sin afsluttende praktik frem til udgangen af februar 2024.
Vil nedlægge fordomme om sit fag
Karoline fortæller, at hun brænder for social- og sundhedsområdet og har tilmeldt sig Skills for at nedlægge fordomme om sit fag og vise andre unge, hvor blæret det er at bruge sine færdigheder hver dag i sit arbejde.
”Jeg elsker at koble teori sammen med praktiske færdigheder. Jeg har altid en faglig begrundelse for, hvad jeg gør, og hvornår jeg gør det. Jeg har tilmeldt mig SKILLS, da jeg gerne vil vise andre på min egen alder, og måske yngre, hvor blæret det er at bruge sine SKILLS hver dag i sit arbejde fx. omsorgsfuldhed, rutineret, ansvarsbevidst, elske at arbejde i teams og have en lyst til at gøre andres dag bedre. Jeg synes, at det er sjovt at udfordre mig selv og blive klogere i det fag, som jeg går mest op i. SKILLS betyder for mig, at jeg kan nedlægge fordomme og erstatte dem med viden omkring mit fag”, fortæller Karoline Lohse.
Fornøjelse af have sådan en elev
Majbritt Tiilgreen Jensen, der er leder i Kornelhaven på Plejehjemmet Lillevang, fortæller, at det har været en fornøjelse at have Karoline som elev.
”Karoline er helt særligt dygtig. Hun er meget stærk i sin faglighed og arbejder selvstændigt. Hun engagerer sig, er nysgerrig og har fuldt fokus på vores borgere. Hun fortæller, at hun er meget glad for at være her. Derfor har jeg selvfølgelig også spurgt hende, om hun har lyst til at blive ansat her, når hun slutter sin uddannelse dette forår. Jeg ønsker hende al held og lykke til DM i Skills”, fortæller Majbritt Tiilgreen Jensen, leder i Kornelhaven på Plejehjemmet Lillevang.
Det er 2. gang, at en elev fra Furesø Kommune vinder regionsmesterskabet i Skills.
DM i Skills 17.-20. april
DM i Skills 2024 finder sted onsdag den 17. til lørdag 20. april 2024 på Dyrskuepladsen i Roskilde. Vinderne kåres på scenen lørdag den 20. april 2024 kl. 12-16. Der er gratis adgang. Læs mere om DM i Skills og se programmet her.
Fakta: Hvad er Skills
DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere, hvor de kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. DM i Skills giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen – heriblandt grundskoleelever – erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.
Kontakter
Karoline LohseSosu-elev i Furesø Kommune, der skal deltage i DM i Skills
Tlf:6068 0889Majbritt Tillgreen JensenLeder på Kornelhaven på Plejehjemmet Lillevang
mje@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum