DE HAR RYKKET UD I 50 ÅR: Schweiss-registret fylder rundt
Rundt om i hele landet står schweisshundeførere klar til at hjælpe, hvis borgere anskyder eller påkører vildt. I 2024 har de udført opgaven i et halvt århundrede.
De rykker ud med specialtrænede hunde og en riffel om skulderen. Og de er klar til at hjælpe – hurtigt og professionelt – hvis f.eks. påkørt hjortevildt flygter ind i et krat.
I 2024 har Schweiss-registret eksisteret i 50 år – og alene sidste år gennemførte registret over 16.000 eftersøgninger.
Og der er heller ingen tvivl om, at de frivillige hundeførere udfører et kæmpestort stykke arbejde, ifølge direktør i Naturstyrelsen, Peter Ilsøe:
- Schweiss-registret varetager en stor og vigtig samfundsopgave. Registret er et strålende eksempel på, hvor langt man kan nå med engagerede og passionerede frivillige. Det er mennesker, der virkelig brænder for vildtets tarv og arbejdet med deres hund.
Kaldes mest ud til jagt
Alle Schweiss-registrets hundeførere er legitimerede af Naturstyrelsen til at løse opgaven, og lige nu er der omkring 190 i registret.
Det er hundeførernes opgave at eftersøge og aflive vildt, der enten er blevet påkørt eller anskudt. De fleste eftersøgninger i Danmark er i forbindelse med jagt. En schweisshundefører skal tilkaldes, hvis anskudt hjortevildt ikke er fundet inden for seks dagtimer.
Og det er da også et meget meningsfyldt job – selvom man kan blive ringet ud til lidt af hvert, fortæller Alex Henriksen fra Thy, der har været i Schweiss-registret i godt 20 år.
- Man ved aldrig, hvornår man bliver ringet op, og hvor lang tid en eftersøgning tager. Vi kan f.eks. blive ringet op sent om aftenen eller tidligt om morgenen til en trafikpåkørsel. Så er opgaven at få sporet dyret, og aflive det, så det ikke lider. Samarbejdet med hunden er noget unikt, og man får et helt særligt bånd. Samtidig har vi hundeførere et godt kollegialt samarbejde, siger Alex.
Hundeførernes indsats bliver koordineret af Naturstyrelsen gennem Schweiss-sekretariatet. Schweiss-registret er finansieret af jægerne gennem jagttegnsmidlerne, som Miljøstyrelsen administrerer.
Vil du gøre en forskel?
Schweiss-registret er oprettet udelukkende af hensyn til vildtets tarv, og hvert år optages der også nye hundeførere i korpset.
Er du interesseret i at gøre en forskel? Så hold øje med Schweiss-registrets hjemmeside. Hvert år åbner de for nye ansøgere – og næste ansøgningsfrist er mandag d. 3. februar 2025: https://www.schweiss.dk/node/263344
Kontakter
Naturstyrelsens pressetelefon
Tlf:7254 3004Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Danmarks største klima-lavbundsprojekt på vej i Ribe: 2.700 hektar landbrugsjord kan blive våd natur9.12.2024 09:42:02 CET | Pressemeddelelse
I fremtiden skal området øst for Ribe danne rammen om et storstilet projekt, der har enorme miljø-, natur- og klimagevinster. I dag besøger minister for grøn trepart området.
Presseinvitation: Farligt træ i Dyrehaven sprænges væk med dynamit19.9.2024 15:01:20 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag den 24. september sprænger Naturstyrelsen trækronen væk på en af de gamle bøge nær Ulvedalen af sikkerhedsmæssige årsager.
Flertal i den lokale bestyrelse ønsker elge i Naturnationalpark Gribskov19.6.2024 21:14:39 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i den nyudnævnte lokale bestyrelse har på et netop afholdt bestyrelsesmøde stemt for elge i den kommende Naturnationalpark Gribskov i Nordsjælland.
Fynske Hindsholm får ny statsskov3.5.2024 14:01:52 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har sammen med Kerteminde Kommune og to lokale vandværker erhvervet 60 hektar jord til en ny skov. Det markeres ved et pressearrangement med parternes underskrift af samarbejdsaftale om skovrejsning tirsdag den 7. maj kl. 14.00, hvor også skovens navn vil blive offentliggjort.
Nye statsskove bliver endnu større2.5.2024 10:15:59 CEST | Pressemeddelelse
Dette forår er der kommet nye træer i jorden ved en række bynære statsskove. Naturstyrelsen arbejder løbende med at rejse ny skov i hele landet sammen med kommuner og forsyningsselskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum