Nye tal på byggesagsområdet: København overholder sagsbehandlingstiderne. Men det kan ikke ses i KL´s tal endnu
KL har netop lagt årets tal på byggesagsområdet ud, der viser, om landets kommuner overholder de aftalte sagsbehandlingstider mellem kommuner og stat. Nye byggesager med servicemål i Københavns Kommune har siden den 1. juli sidste år – i gennemsnit – overholdt de nationale servicemål.

Det slår dog endnu ikke fuldt ud i KL’s statistik for 2023. Det skyldes, at en byggesag først tæller med, når den bliver afsluttet, og de seneste år har forvaltningen afviklet en bunke af ældre sager. Det trækker den gennemsnitlige sagsbehandlingstid op i KL’s opgørelse, så de gode takter vil først kunne aflæses i KL’s statistik næste år.
I sommeren 2023 lykkedes det Teknik- og Miljøforvaltningen at få nedbragt sagsbeholdningen af sager med servicemål til under 500 igangværende sager.
Siden har nye sager med servicemål – i gennemsnit – overholdt de nationale servicemål.
Aktuelt er der under 400 sager i sagsbunken, hvilket er en nedgang på 76 pct. siden juni 2022, hvor sagsbeholdningen bestod af knap 1.600 sager.
Det har krævet knofedt
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) siger, at det har krævet knofedt at komme så langt:
”Det har krævet hårdt arbejde og politisk vilje, men siden 1. juli sidste år har byggesager med servicemål i København overholdt de aftalte tidsfrister mellem kommuner og stat. Det er jeg rigtig glad for, og jeg vil fortsat følge området tæt,” siger hun.
De gode takter på byggesagsområdet i København skyldes, at forvaltningen har iværksat en række initiativer, som har gjort det muligt at nedbringe sagsmængden og sagsbehandlingstiden for byggesager.
Der er bl.a. indført robotter, der kan spare tid i sagsbehandlingen, og så er der etableret fast track af flere sagstyper og straksafklaring af andre.
Der er også blevet oprettet et kontaktcenter, hvor byggeansøgere kan ringe ind og få en status på en aktuel byggesag, og så har forvaltningen styrket dialogen med byggeansøgerne for at minimere fejl i byggeansøgningerne. For i øjeblikket er der sagsforlængende fejl i op til 70 pct. af de byggeansøgninger, forvaltningen modtager.
Herudover har forvaltningen udviklet den digitale løsning ”Min Byggesag,” hvor byggeansøgerne kan følge med i, hvor deres byggesag er i processen. Men den gode udvikling er altså endnu ikke slået helt igennem i KL’s servicemålsstatistik.
KL’s servicemålsstatistik
Sagsbehandlingstiden for byggesager i Københavns Kommune de seneste fem år:
Sagsbehandlingstid for byggesager med nationale servicemål
Kategori |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
Simple konstruktioner (40 dage) |
88 |
136 |
160 |
189 |
97 |
Enfamiliehuse (40 dage) |
88 |
123 |
163 |
212 |
131 |
Industri- og lagerbygninger (50 dage) |
120 |
66 |
73 |
203 |
188 |
Etagebyggeri, erhverv (55 dage) |
114 |
157 |
171 |
197 |
124 |
Etagebyggeri, bolig (60 dage) |
65 |
101 |
152 |
161 |
86 |
Tabel 1
Fakta
- Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen indgik i 2015 en aftale om fælles servicemål for sagsbehandlingstiden for byggetilladelser.
- KL offentliggør årligt statistikker over kommunernes sagsbehandlingstid.
- Statistikken viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på byggesagsområdet er faldet i Københavns Kommune.

Kontakter
Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt
Tlf:23278090presse@tmf.kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Fire nye cykelgader på vej til Nørrebro - en af dem bliver rød8.4.2025 14:31:10 CEST | Pressemeddelelse
Snart kan dele af Guldbergsgade, Stefansgade og Ravnsborggade/Ryesgade kaldes cykelgader, og som noget nyt kommer der rød asfalt på den ene.
Nu tages næste skridt mod et farvel til overnatningsforbud8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Teknik- og Miljøudvalg har nikket ja til, at forvaltningens udkast til et nyt ordensreglement for byens parker og grønne områder kan sendes i høring. Det nye ordensreglement gør blandt andet op med forbuddet mod overnatning i byens parker, hvilket hidtil har medført store udfordringer for byens hjemløse borgere. Kirkegårde og legepladser undtages dog fortsat.
Nu blomstrer kirsebæralleen igen på Bispebjerg Kirkegård4.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en sikker forårsbebuder, når kirsebæralleen på Bispebjerg Kirkegård springer ud. Igen i år forventes begivenheden at tiltrække mange besøgende, som vil opleve den smukke blomstring. Teknik- og Miljøforvaltningen opfordrer til, at besøgende udviser hensyn til hinanden og til kirkegårdens øvrige brugere.
Lad bilen blive hjemme om søndagen28.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skal man fremover besøge København om søndagen, så kan man med fordel lade bilen blive hjemme. I hvert fald hvis man vil spare penge. Fra 1. april indføres der nemlig betalingsparkering i hele weekenden.
Nu åbnes der for – lidt – mere udeservering i Middelalderbyen24.3.2025 14:09:18 CET | Pressemeddelelse
Cafeer og restauranter på fem gadestrækninger i Middelalderbyen får nu mulighed for i en forsøgsordning at søge om tilladelse til udvidet udeservering i en periode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum