Lars Løkke Rasmussen rejser til Sydafrika og Etiopien
Udenrigsministeren rejser i morgen til Sydafrika og fortsætter senere på ugen til Etiopien. Øverst på dagsordenen er tættere dansk-afrikanske partnerskaber, Ruslands invasion af Ukraine og den globale sikkerhedssituation.
Afrikas globale indflydelse står til at vokse i de kommende år og årtier. Derfor har regeringen en ambition om i endnu højere grad at være en relevant, troværdig og ligeværdig partner for de afrikanske lande. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tager i morgen hul på et besøg til Sydafrika og Etiopien, som skal ses i lyset af dette ønske.
”Vi har brug for at arbejde tættere sammen med vores afrikanske partnere, hvis vi skal løse klimakrisen, migrationspres og andre store fælles udfordringer. Samtidig er flere afrikanske lande centrale geopolitiske aktører, og vi har en klar interesse i at opbygge tættere bånd. Det gælder i høj grad Sydafrika og Etiopien. Det er tredje gang, jeg rejser til Afrika efter godt et år på posten som udenrigsminister. Det er ikke tilfældigt, for vi bliver nødt til at lytte mere til de afrikanske landes ambitioner og bekymringer, hvis vi skal tage vores samarbejde til et nyt niveau”, udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Første stop på turen er Sydafrika, hvor udenrigsministeren skal mødes med den sydafrikanske udenrigsminister Naledi Pandor og danske virksomheder, som er til stede i Sydafrika. Ministeren skal også mødes med unge sydafrikanere, som ønsker, at landene i Afrika, Asien og Latinamerika får en større international stemme.
Senere på ugen fortsætter rejsen til Etiopien, hvor Lars Løkke Rasmussen skal møde sin etiopiske kollega udenrigsminister Taye Atske Selassie. Her skal han også mødes med højtstående repræsentanter for den Afrikanske Union, som har hovedsæde i den etiopiske hovedstad Addis Ababa.
For yderligere kontakt: Pressechef for udenrigsministeren Victor Boysen // +45 20 18 95 93 // vicboy@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren besøger Israel og Palæstina30.11.2025 08:38:05 CET | Pressemeddelelse
Søndag er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Israel og Palæstina. Her skal han mødes med Israels udenrigsminister og Palæstinas premierminister
Udenrigsministeren besøger Syrien29.11.2025 12:12:24 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen besøger i dag den syriske hovedstad Damaskus. Her mødes han blandt andet med udenrigsminister Asaad al-Shaibani
Styrker forsvarsindustrien: Danmark aftaler EU-pakke om at fjerne unødige barriere28.11.2025 08:36:48 CET | Nyhed
Det danske EU-formandskab har siddet for bordenden for forhandlinger af en forenklingspakke på forsvarsområdet, som har til formål at fjerne en række bureaukratiske og unødvendige lovgivningsmæssige barrierer. Pakken skal sikre en hastig europæisk oprustning og styrke forsvarsindustrien og skal nu forhandles med Europa-Parlamentet.
Ny aftale skal udnytte den europæiske jernbaneinfrastruktur bedre19.11.2025 15:27:49 CET | Nyhed
Der er netop landet en foreløbig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet om en optimering og effektivisering af forvaltningen af jernbanerne i EU. De nye regler vil forventeligt hjælpe med at gøre togforbindelserne mere pålidelige og muliggøre en bedre udnyttelse af jernbanekapaciteten på tværs af landegrænser i EU.
Copenhagen Conference on Democracy and the Rule of Law18.11.2025 10:57:03 CET | Pressemeddelelse
On 4–5 December 2025, the Danish Presidency of the Council of the European Union, in collaboration with the University of Copenhagen, will host the Copenhagen Conference on Democracy and the Rule of Law.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum