Borgmesterbesøg ved Eventyrhuset med det grønne flag
Privatinstitutionen Eventyrhuset fik i dag besøg af borgmester Stephanie Storbank, som var nysgerrig på at høre mere om deres målrettede arbejde med at øge børnenes nærhed til naturen. Et arbejde, der har betydet, at institutionen for både børnehave- og vuggestuebørn har modtaget Friluftsrådets Grønne Spirer flag.
Billund Kommunes borgmester Stephanie Storbank lagde i dag vejen forbi Eventyrhuset i Grindsted. Her fik hun et indblik i, hvordan både medarbejdere og børn i privatinstitutionen sætter fokus på natur- og friluftslivet i dagligdagen.
”Jeg vil gerne sige tak til både børnene, pædagogerne og ledelsen ved Eventyrhuset for at tage godt imod mig under dagens feltbesøg. Det var inspirerende og meget positivt at se, at alle børn – uanset alder og forudsætninger – bliver tænkt ind i arbejdet med naturen. Undersøgelser peger nemlig på, at børn, der opholder sig meget i naturen, er mere raske, og at de udvikler koncentrationsevne, samarbejdsvilje og opfindsomhed,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Beinta Winthereig, som er leder af Eventyrhuset, viste borgmesteren rundt og gav hende et indblik i, hvordan de i dagligdagen sætter fokus på natur- og friluftslivet sammen med børnene.
”Børn lærer gennem kroppen og gennem brug af kroppen. Og vi vil gerne lære børnene at have respekt for naturen. Derfor har vi et særligt fokus på natur- og udeliv, hvor børnene blandt andet lærer om dét at færdes i naturen. Vi kan for eksempel tage ud og kigge på fugle for at se, om børnene kan genkende, hvilken fugl, der er tale om, eller vi kan undersøge, hvad der sker, når man for eksempel kaster ting ud i vandet. Samtidig har vi fokus på affaldssortering, da det er vigtigt for os, at børnene lærer, at deres adfærd påvirker miljøet,” udtaler Beinta Winthereig, leder af Eventyrhuset.
Eventyrhuset arbejder på at indarbejde bæredygtige og naturnære oplevelser i hverdagen for at styrke børnenes forståelse for og tilknytning til naturen. Ladcykler, motoriserede barnevogne, bålaktiviteter og andre udendørs tiltag indgår i denne indsats, der har til formål at skabe en sund og bæredygtig læringsoplevelse for børnene.
Udover at initiativerne har en positiv indvirkning på børnenes udvikling og bevidsthed om miljøet, falder arbejdet med natur og bæredygtighed godt i tråd med målet om at understøtte kommunens stærke byer ved bl.a. at fremme natur og bæredygtighed.
Fakta om Det Grønne Spirer flag
På grund af det store fokus på natur- og friluftslivet har Eventyrhuset modtaget Friluftsrådets Grønne Spirer flag.
Grønne Spirer er Friluftsrådets landsdækkende grønne mærkningsordning for børneinstitutioner. Med Grønne Spirer ønsker Friluftsrådet at støtte det sunde børneliv, hvor naturen bruges aktivt.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune er Danmarks mest ejendomsvenlige kommune10.12.2024 13:59:53 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune fastholder sin plads i toppen af EjendomDanmarks undersøgelse over landets mest ejendomsvenlige kommuner.
Alle 8. klasser mødtes til årets Skills Stafet i MAGION6.12.2024 14:32:02 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Elever fra 8. årgang sætter fokus på ”mennesker på flugt”5.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis du besøger Billund Bibliotek inden jul, vil du kunne se resultatet af 8. årgang på BillundSkolens seneste Playful undervisningsforløb. Eleverne har nemlig arbejdet tværfagligt med temaet ”mennesker på flugt”, som er endt med en udstilling på biblioteket.
Her er vinderne af Handicapprisen 20244.12.2024 08:45:32 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag aften uddelte Handicaprådet i Billund Kommune Handicapprisen 2024, og i år blev vinderne Grindsted Privatskole og Red Barnets Familieoplevelsesklub i Billund. Priserne blev overrakt ved et festligt arrangement på Frivilligcenter Billund i Grindsted.
Principper for vedvarende energianlæg ligger nu fast i Billund Kommune3.12.2024 15:01:11 CET | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen har besluttet en række principper for, hvordan Billund Kommune skal vurdere og prioritere ansøgninger om vedvarende energianlæg som solceller, biogasanlæg, vindmøller mv. I den forbindelse er det fx afgørende, at der tages størst muligt hensyn til berørte borgere og lokalsamfund. Ansøgere, som har sendt projektforslag til kommunen, får derfor mulighed for at tilrette deres projekt, så det følger kommunens nye ansøgningsskema.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum