Michael Kjerkegaard er ny forperson for Økologisk Landsforening
Ved dagens generalforsamling i Økologisk Landsforening blev Michael Kjerkegaard valgt som forperson. Han afløser forperson Sten Dissing, der i starten af året overtog posten fra Louise Køster, der har haft posten siden 2022.

Michael Kjerkegaard er for kort tid siden blevet valgt til posten som forperson for Økologisk Landsforening. Det skete på foreningens generalforsamling, der er i gang netop nu. Han blev valgt uden modkandidater.
Til daglig driver Michael Kjerkegaard landbruget Eskelyst i Vejle Ådal, hvor han praktiserer naturpleje og holistisk afgræsning med sine ca. 240 kødkvæg. Om sin motivation for at blive forperson i Økologisk Landsforening, siger han:
”Jeg har en vision om at forene vores brede medlemsskare, der omfatter virksomheder, forbrugere, køkkener og landmænd. Min ambition er at skabe et inkluderende og stærkt fællesskab, hvor alle bidrag bliver værdsat. Ved at fremme dialog, samarbejde og innovation ønsker jeg at styrke vores fælles indsats for at fremme liv på landet og økologisk livsstil på tværs af samfundet.”
Michael Kjerkegaard afløser Sten Dissing, der i starten af året overtog posten fra Louise Køster, der sad på posten i to år.
En af Michael Kjerkegaards opgaver bliver at være med til at føre Økologisk Landsforenings nye strategi ud i livet. Strategien blev præsenteret for generalforsamlingen tidligere i dag og bærer titlen ”Økologi – fordi vi kun har én planet”. Den skal danne ramme for foreningens arbejde frem mod 2030.
Strategien tager udgangspunkt i visionen om, at Økologisk Landsforening vil skabe en verden, der tænker og handler økologisk. Den skal skærpe foreningens profil, så den bliver en markant interesseorganisation for bæredygtig omstilling. Derudover er antallet af mærkesager skåret ned fra seks til tre: Sunde måltider, gode dyreliv og frugtbar jord.
”I Økologisk Landsforening mener vi naturligvis, at økologien skal være normen fremfor en nicheproduktion. Derfor skal vi have fart på væksten i økologien igen. Det skal ske ved, at vi får en stærkere politisk stemme, gennem flere og stærkere partnerskaber og ved, at vi driver færre og større udviklingsprojekter end dem, vi har i dag. Vi glæder os til, at vi nu kan påbegynde implementering af strategien til gavn for medlemmer, hele det økologiske fællesskab og vores planet,” siger Michael Kjerkegaard.
Den nye strategi skal være med til at sikre, at 25 % af det danske fødevareforbrug og landbrugsareal er økologisk i 2030.
Årets generalforsamling blev holdt i Køge på Comwell Køge Strand.
Ud over valget af forperson skal generalforsamlingen i dag vælge de sidste medlemmer af foreningens repræsentantskab og bestyrelse. Konstitueringen sker senere i eftermiddag og i aften.
OM MICHAEL KJERKEGAARD:
Alder: 58 år.
Uddannelse: Landmand.
Arbejde: Har drevet gården Eskelyst i Vejle Ådal siden 1994.
Andre tillidsposter: Bestyrelsesmedlem og næstforperson for Økologisk Landsforening.
Næstforperson for Økologisk Landsforenings Kød- og naturgræsserudvalg.
Formand for Foreningen for Holistisk Planlagt Afgræsning (HOPLA).
Medlem af EWIIs repræsentantskab i Vejle Kredsen
Hub Leader for den danske Hub HOLD, under Savory Institute
Kontakter
Line HedeboeKommunikationschef
Tlf:2072 2366lhe@okologi.dkMarendine Krainert Ladegaard
Tlf:20164434mkl@okologi.dkBilleder

Om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Flot stigning i det økologiske dagligvaresalg22.4.2025 08:54:48 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske fødevarer steg i 2024 med tre pct., og omsætningen lander på 16 mia. kr. i 2024. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som også viser en flot volumenfremgang på to pct.
110.000 forbrugere deltog i Økodag 202514.4.2025 08:51:37 CEST | Pressemeddelelse
41 økologiske gårde tiltrak i går anslået 110.000 forbrugere til Økodag. Dagen var en fest for og med de økologiske malkekøer.
Økologisk Landsforening roser aftale, der skal give mere økologi12.4.2025 07:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til politisk aftale, der trækker en del af EU's landbrugsstøtte ind i det grønne trepartsarbejde. Her øges bl.a. incitamenterne til at lægge om til økologi, og 4 % naturkravet fastholdes.
Efterspørgslen stiger – derfor ærgerligt at økoarealet bliver mindre3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar til Danmarks Statistiks tal for udviklingen i det økologiske areal.
Økoprisen 2025 går til…7.3.2025 16:39:30 CET | Pressemeddelelse
Mads Frank Herskind har netop fået overrakt Økoprisen 2025 på Økologisk Landsforenings generalforsamling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum