Vinderen af Frivilligprisen 2024 er fundet
Mandag blev spændingen udløst, og Frivilligprisen 2024 overrakt til Birthe Krog fra Grindsted. Hun modtog prisen for sit store og mangeårige engagement i mange forskellige foreninger i kommunen.

Birthe Krog fra Grindsted fik mandag den 4. marts overrakt Frivilligprisen 2024. I troen om, at det var en helt almindelig generalforsamling hos Soroptimisterne, var Birthe Krog mødt op mandag aften på Hotel Legoland. Hun blev dog i stedet overrasket af repræsentanter for Frivilligrådet, familie og frivilligkolleger fra andre foreninger, som stod klar til at fejre Birthe som årets frivillig 2024.
Birthe fik overrakt diplom, blomster, gavekort til handelsstandsforeningerne i Billund og Grindsted samt skulpturen: ”Du er omsorgsfuld, en kærlig ener af din slags” fra Morsø. Aftenen blev fejret med taler, sang samt kaffe og kage.
Frivilligrådet uddeler hvert år prisen til en frivillig, der har ydet en stor frivillig og social indsats i Billund Kommune – en ildsjæl der brænder for at gøre noget for sine medmennesker.
Frivilligrådet har valgt Birthe, da hun gør en stor indsats både i Soroptimistklubben, men også i mange andre foreninger i Billund Kommune.
”Vi er i Frivilligrådet utroligt glade for alle de indstillinger, vi hvert år får til Frivilligprisen. I år var det igen et stærkt felt, men Birthe skilte sig særligt ud ved at være yderst aktiv i mange forskellige sammenhænge og over en lang årrække. Vi ønsker Birthe stort tillykke med prisen”, siger Gitte Johansen, formand for Frivilligrådet.
Mange kasketter og et stort hjerte
Birthe Krog er aktiv i mange forskellige sammenhænge. Ud over at Birthe har været aktiv i Soroptimistklubben Grindsted-Billund i mere end 25 år, er Birthe også frivillig i Grindsted KINO, ved Natteravnene og i Doktor Hansens have. Birthe har været formand for Grindsted Husholdningsforening siden 2015 og senest også for foreningens aftenskole. Tidligere har Birthe været aktiv i Grindsted Havekreds.
I indstillingen til Frivilligprisen 2024 lød det:
”Birthe Krog er en usædvanlig uselvisk, energisk, empatisk frivillig kvinde, der er alle vegne, hvor der er brug for en frivillig. Hun formår så meget, at hun må have flere timer i døgnet end vi andre! Birthe har været medlem af Soroptimistklubben Grindsted- Billund i mere end 25 år, hvor hun altid har bidraget med stort engagement både som præsident, i bestyrelse og udvalg. Hun kerer sig om sine medmennesker i en grad som ingen anden.”
Stærkt felt og mange frivillige ildsjæle i kommunen
Det er Frivilligrådet i Billund Kommune, som uddeler Frivilligprisen til en person i kommunen, som har gjort en ekstra indsats på det frivillige sociale område. Prisen kan kun gives til én kandidat om året.
Ud over Birthe Krog var følgende indstillet til Frivilligprisen 2024:
- Anja Pedersen, Frivillig ildsjæl i Billund og Varde kommuner
- Ketty Hjøllund, Grindsted
- Karen Ostersen fra Røde Kors i Grindsted
- Hans Bruhn Sørensen fra Hele Danmarks Familieklub i Grindsted
- Heidi Pasqu leder af Vestermarkskirkens formiddagscafé
Frivilligrådet siger tak for alle indstillingerne.
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Frivillighedskonsulent, Billund Kommune
Lærke Noer-Møller
E-mail: LMN@Billund.dk
eller
Formanden for Frivilligrådet
Gitte Johansen
E-mail: gitte@vestermarkskirken.dk
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder



Links
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum