Udviklingsplan skal styrke Billund Kommunes indsats på demensområdet
Billund Kommune har fokus på at styrke kvaliteten i arbejdet på demensområdet. Derfor arbejder kommunen på en udviklingsplan for plejehjemmet Værestedet, som er målrettet borgere med demens.

Temaerne for den kommende udviklingsplan blev præsenteret på et møde for Voksenudvalget, som blev afholdt på plejehjemmet Værestedet den 28. februar. Udviklingsplanen stiller blandt andet skarpt på de fysiske rammer og en høj faglighed på Værestedet.
”I Billund Kommune stræber vi efter, at borgere med demens bor i hjemlige og trygge rammer tilpasset deres sygdom. Generelt er det vigtigt for os, at borgerne på vores plejehjem oplever, at de får den hjælp og støtte i hverdagen, som de har brug for, og vi undersøger hele tiden, om vi kan gøre det bedre. Derfor har vi valgt at sætte gang i en udviklingsplan, der skal styrke vores indsats på Værestedet, som jo er vores flagskib på demensområdet,” siger Else Zippor, direktør for Voksenområdet i Billund Kommune.
Med udviklingsplanen sætter Billund Kommune fokus på at understøtte medarbejdernes faglighed gennem bedre muligheder for tæt sparring med både en demenskonsulent og en sygeplejerske, som er tilstede i hverdagen på plejehjemmet. Det giver bedre mulighed for konkret sparring og vejledning i forhold til, hvordan den enkelte borger bedst mødes, så borgernes trivsel og tryghed øges.
Derudover planlægger kommunen at hente inspiration fra andre kommuner i forhold til, hvordan Værestedet kan blive indrettet mere demensvenligt. Det handler om at skabe hjemlighed, overskuelighed – og muligheder for at orientere sig, så hverdagen bliver så tryg som mulig for borgerne med demens. Det kan f.eks. være ved at skabe mindre rum i større rum, skabe sanseoplevelser eller bruge beroligende farver på væggene. Alt sammen i respekt for at mængden af stimuli ikke må blive for overvældende.
Billund Kommune har indgået en fratrædelsesaftale med lederen på Værestedet. Inden for kort tid vil der blive slået en stilling op, hvor Billund Kommune søger en ny leder, som kommer til at stå i spidsen for at udvikle kommunens demensindsats på plejehjemmet.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum