Unges fritidsjob på plejehjem giver flere SOSU’er og sygeplejesker
I Billund Kommune har unge de sidste 4 år haft fritidsjob på plejehjemmene, og det kaster nu resultater af sig. Flere vælger nemlig efterfølgende at uddanne sig som SOSU eller sygeplejerske. Amia Mikkelsen på 15 år fra Grindsted er en af dem.

Amia Mikkelsen på 15 år møder ind på Fynsgades Plejehjem tre gange om ugen efter skole. Her spiller hun brætspil, går en tur eller sidder bare og småsludrer om stort og småt fra hverdagen med beboerne på plejehjemmet. I en hverdag, der til tider kan være travl for det faglærte personale, kan Amia nemlig tilbyde sin tid til at lytte og tid til ’at lave ingenting’.
Amia er en af de i alt 17 unge, som i øjeblikket har fritidsjob på kommunens otte plejehjem. De unge er til stor glæde og gavn for både beboere og pårørende, når de hjælper til med aktiviteter i hverdagen. Men det er ikke kun beboerne, der glæder sig over fritidsjobberne. Det gør personalet også. For de unge frigør tid fra det uddannede personale til at tage sig af andre opgaver.
”På den måde løser de her unge mennesker en utroligt vigtig opgave ude på vores plejehjem, for de bidrager faktisk til, at beboerne får løftet deres livskvalitet” forklarer Ann Charlotte G. Vilstrup (S), udvalgsformand for Voksenudvalget i Billund Kommune.
Fritidsjobberne startede som en forsøgsordning i 2019, men blev allerede senere samme år gjort permanent. Håbet var, at ordningen, udover at skabe mere liv og nærvær på den korte bane, også på den lange bane ville inspirere de unge til at vælge en karriere indenfor velfærdsfagene. Og her fire år senere begynder resultaterne for alvor at vise sig.
”Vi har kendskab til flere, der efter at have haft et fritidsjob på vores plejehjem, vælger at uddanne sig som eksempelvis SOSU eller sygeplejerske. Det er fag, som skriger på flere hænder, så jeg glæder mig utroligt meget over, at de unge får lyst til at gå den vej efter at have snuset til faget hos os,” siger Ann Charlotte G. Vilstrup.
Og Amia har også allerede en karrieredrøm. Hun vil nemlig gerne være sygeplejerske.
”Jeg har altid tænkt, at jeg skulle arbejde med mennesker. Men nu hvor jeg har arbejdet på plejehjemmet i et år, så er jeg blevet bekræftet i, at jeg skal være sygeplejerske, for det er simpelthen så meningsfyldt for mig at kunne hjælpe andre mennesker,” forklarer hun.
Ordningen med fritidsjob er blot ét af flere tiltag, som Billund Kommune arbejder med for at imødegå en fremtid med flere ældre og færre hænder. Andre tiltag, eksempelvis forskellige frivillighed, blev taget op på borgerkonference sidste år og følges i foråret op af endnu en borgerkonference den 19. marts i Sdr. Omme Multicenter.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum