Alvorlig ferieulykke: Elefant går amok på turist
En elefant på den berygtede indiske turistattraktion, Amer Fort, slyngede en ridende turist rundt i snablen, og bankede hende til jorden på et torv i Jaipur.
Det er en uundgåelig ulykke, der bare ventede på at ske, siger World Animal Protection, der har forsøgt at stoppe den farlige elefantridning på Amer Fort siden 2016.
En ulykke på Amer Fort, Jaipur i Indien, hvor en dresseret rideelefant var ved at slå en ridende turist ihjel under en ridetur, kommer ikke som en overraskelse for World Animal Protection:
Bag rideelefanter som de 82, der udnyttes på Amer Fort, ligger månedslang mishandling af de vilde dyr, der er nedbrudt og knækket af den barske træning:
"Det er en ulykke, der måtte ske før eller siden", siger kampagnechef Esben Sloth, World Animal protection DK.
"Vi har advaret mod det her i årevis, mens vi har forsøgt at stoppe elefantridning på Amer Fort og mange andre steder i verden. Også Indiens miljøministerium anbefaler, at udfase den bizarre turistunderholdning på fortet, der er baseret på barske træningsmetoder, hvor elefantunger tages fra deres moder i en tidlig alder og gøres til 'lydige' elefanter ved hjælp af gentagne tæsk, spidse elefant-kroge, lænkning og andre rå metoder, der aldrig bør benyttes overfor hverken vilde eller tamme dyr", siger Esben Sloth.
BRUTAL DYREMISHANDLING
Dagen lang tvinges de dresserede rideelefanter til at bære rundt på turister, og når de ikke 'arbejder' er de lænket, ude af stand til at omgås andre artsfælller. Altsammen noget der lægger et hårdt mentalt og fysisk pres på de vilde dyr.
Under elefantens amok-løb på et torv fuld af turister og lokale, kom to mennesker til skade. Hårdest såret blev den kvindelige turist, der blandt andet brækkede sit ene ben, da hun blev slynget rundt i luften og banket ned i torvets belægning.
"I det her tilfælde var det en uykke, der bare ventede på at ske. Det er uundgåeligt, at nogle af de knækkede dyr på et tidspunkt reagerer på deres grusomme skæbne.
Det her er endnu engang et vink med en vognstang til de turister, der rejser i lande som Indien, Laos, Cambodia og Thailand, hvor elefantridning desværre stadig er udbredt.
"Vores helt klare råd er, at man skal holde sig langt væk fra den slags aktiviteter. Vi opfordrer samtidig tour-udbydere og rejsebureauer til ikke at guide turister til stedet og formidle billetter til elefanterne på Amer Fort eller nogen andre steder i verden. Det samme gælder for badning og vask af elefanter. Det er dyremishandling, der er livsfarligt for mennesker, og brutalt og umenneskeligt for de pågældende dyr, siger Esben Sloth, World Animal Protection".
ELEFANTVENLIGE ALTERNATIVER
Den alvorlige ulykke er blandt andet omtalt i det australske net-medie whatsnew2day, der bringer en række stillbilleder taget fra en lokal CCTV-video,der dokumenterer den indiske rideelefants amokløb med den russiske turist.
Yderligere billeder og tekst her:
https://whatsnew2day.com/terrifying-moment-enraged-elephant-grabs-female-russian-tourist-with-its-trunk-before-tossing-her-around-and-slamming-her-to-the-ground-breaking-her-leg-while-giving-rides-in-india/
Hvis man vil opleve elefanter på sin ferie anbefaler World Animal Protection DK en række elefantvenlige reservater i Cambodia, Laos samt ikke mindst Thailand, der er danskernes næstmest foretrukne ferie-destination.
https://www.worldanimalprotection.dk/vores-arbejde/vilde-dyr-i-turistindustrien/find-en-dyrevenlig-ferieoplevelse/#elefantliste
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder
Links
Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
10 kendte taler dyrenes sag3.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
World Animal Protection Danmark er stolte over at præsentere ti kendte danskere som dyreorganisationens ambassadører - også kaldet Animal Protectors.
Slut med krokodille- og slangeskind på London Fashion Week29.11.2024 14:48:16 CET | Nyhed
Som den første af de fire store modeuge-events, har Londons modeuge indført totalforbud mod brug af skind fra vilde dyr.
Verdensberømt dræber-hval død i europæisk delfinarium23.11.2024 11:58:21 CET | Nyhed
Spækhuggeren Keto, der dræbte sin amerikanske træner for nogle år siden, er død i sit klorbassin efter 29 års misbrug som showdyr. “Det er skandaløst, at det stadig er tilladt, at holde vilde dyr indespærret, og tvinge dem til at underholde turister”, siger World Animal Protection, der er alarmerede over det fjerde dødsfald blandt de indespærrede hvaler i forlystelsesparken, Loro Parque.
Belgien bandlyser delfin-underholdning19.11.2024 16:29:05 CET | Nyhed
Som det fjerde europæiske land forbyder Belgien delfinarier. “Det er et vink med en vognstang til TUI og den fodslæbende del af turistbranchen,” mener begejstret dyreorganisation, der hilser forbuddet velkommen.
Hård kritik af tiger som underholdning ved fodboldopgør11.11.2024 17:17:09 CET | Nyhed
Kritikken hagler ned over Louisiana State University i USA efter de brugte en levende tiger som underholdning ved amerikansk fodboldkamp på tætpakket stadion. Traditioner kan aldrig retfærdiggøre, at vilde dyr udnyttes som ren kommerciel underholdning, siger World Animal Protection DK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum