Danske kommuner skal hjælpe med at genopbygge Ukraine
Danske kommuner har vist et stærkt engagement i den danske støtte til Ukraine
Kommunerne er blandt de bedste inden for infrastruktur og grøn omstilling og bringer vigtig viden og ekspertise i spil i den danske støtte til Ukraine. Derfor giver regeringen nu en ekstrabevilling på 10 millioner kroner til at styrke det dansk-ukrainske kommunesamarbejde om genopbygningen af Ukraine. Pengene vil gå til samarbejder mellem Aarhus og København kommuner og de ukrainske byer Lviv, Kyiv og Mykolaiv.
Dan Jørgensen siger:
”Det er oplagt, at de danske kommuner har en aktiv rolle i genopbygningen af Ukraine. Danske kommuner har årelang erfaring med at sætte fart på grøn omstilling og sikre borgerinddragelse. Samarbejdet giver ukrainerne mulighed for at komme med ønsker til, hvordan fremtidens kommunale Ukraine skal se ud. Og de danske kommuner hjælper dem med at nå derhen. Det er egentligt simpelt, men det virker”.
Ud over Aarhus og København, er der kommunerne Ikast-Brande, Ålborg og Odense, som sammen med KL er partnere i det danskstøttede kommunale genopbygningsprojekt. Sammen med venskabsbyerne Lviv, Kyiv og Mykolaiv har de siden januar fået støtte til deres indsatser. Det drejer sig for eksempel om at stille danske erfaringer til rådighed inden for renere vand og mere stabil energi til for de ukraineske kommuner. De danske kommuner er også i gang med at se på mulighederne for at hjælpe de mange ukrainske ofre, som krigen på forskellig vis har krævet.
Flere danske borgmestre besøgte sidste år Ukraine, hvor de var vidne til de massive udfordringer, som ukrainske kommuner står overfor. En af de borgmestre, der deltog, var Aarhus borgmester, Jacob Bundsgaard.
Jacob Bundsgaard siger:
”Det er meget glædeligt med den nye ekstra bevilling fra regeringen, for det er bydende nødvendigt at hjælpe Ukraine og vores venner og samarbejdspartnere i byen Lviv. Efter at have besøgt Ukraine og Lviv flere gange, har jeg med egne øjne set både landets og byens styrker, men også hvor der er behov for hjælp. Jeg tror vi alle føler en moralsk forpligtelse til at træde til, og hjælpe hvor vi kan, og med de nye midler, så vil vi kunne endnu mere – på vandområdet, hvor vi lige er gået i gang, men i særdeleshed indenfor genoptræning og rehabilitering af folk med alvorlige krigsskader”.
Baggrund
I foråret 2023 besluttede Ukraine og Danmark, at dansk genopbygningsstøtte gennem Ukrainefonden skulle indbefatte danske kommuner, der gennem samarbejde med ukrainske partnerkommuner kan bidrage til konkret genopbygning og udvikling af ukrainske lokalsamfund.
Indledende dialog mellem de danske og ukrainske partnere i sommeren og efteråret 2023 viste stor gensidig interesse for samarbejde, og kort før årets begyndelse blev et fireårigt projekt til 20 mio. kr. godkendt. De involverede kommuner, Ikast-Brande, Aarhus, Ålborg, Odense og København har siden kunnet søge om midler til konkrete projekter i Mykolaiv, Lviv og Kyiv. Kommunerne har identificeret en række mulige samarbejdsområder: energieffektivitet, vandforsyning, byudvikling/klimatilpasning, fremme af rammevilkår for den private sektor, behandling af veteraner og personer med handicap/traumer samt inddragelse af unge.
Projekterne har fokus på at opbygge ukrainske kommuners kapacitet gennem studiebesøg til danske kommuner, træning af personale samt præsentation af teknologiske løsninger, procedurer og strategier inden for konkrete sektorer. Samarbejdet omfatter ligeledes, at embedsmænd og eksperter fra de danske kommuner kan besøge deres ukrainske kolleger og gennemføre samarbejdet i Ukraine.
For yderligere information, kontakt pressevagten 67979247 (ikke sms) eller pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Regeringen indgår bred aftale om ny udviklingspolitisk strategi20.6.2025 12:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet enige om en ny udviklingspolitisk strategi.
Joint Actions to Further Counter the Shadow Fleet19.6.2025 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers and government representatives of Belgium, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Iceland, Latvia, Lithuania, the Netherlands, Norway, Poland, Sweden, and the United Kingdom have met today to address the challenge posed by the Russian shadow fleet. We call for further joint and coordinated action to effectively address Russian attempts to circumvent international sanctions. Russia’s destabilising actions have strengthened our resolve to protect maritime security, safety, the marine environment and freedom of navigation in accordance with international law. We are particularly concerned about stateless vessels and falsely flagged vessels. Stateless vessels, including those falsely claiming to fly a flag, do not have a responsible flag state and are not entitled to rights under the United Nations Convention on the Law of the Sea (UNCLOS), including freedom of navigation. If vessels fail to fly a valid flag in the Baltic Sea and the North Sea, we will take a
Det danske EU-formandskab prioriterer sikkerhed og konkurrenceevne19.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre præsenterer på et pressemøde i Landstingssalen på Christiansborg regeringens prioriteter og program for det danske EU-formandskab, som begynder den 1. juli 2025.
Europaministeren præsenterer Danmarks prioriteter for EU-formandskabet18.6.2025 11:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet inviterer til pressemøde i morgen torsdag den 19. juni 2025 om det danske EU-formandskab.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn6.6.2025 14:10:44 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 10. juni kl. 17.15
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum