Aabenraa Kommune satser på fremtidens PtX-industri
29.2.2024 09:43:08 CET | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune vedtog onsdag et strategisk sats for at udnytte mulighederne i PtX-industrien. Konkret ansættes en Strategic Business Developer, der har fokus på netop denne satsning.
Projekter inden for vedvarende energi prioriteres og etableres i stor stil i Aabenraa Kommune. Verdens største Power-to-X-anlæg står snart klar i Kassø. I 2022 var Aabenraa Kommune landets førende kommune på opsættelse af solceller. Og der er også indviet biogasanlæg i kommunen.
Af de 1,25 mia. kroner, som staten har afsat til PtX-projekter, har projekter i Aabenraa Kommune fået 1 mia., lige som staten også udpegede områder til udbygning af projekter inden for vedvarende energi i Aabenraa Kommune. I 2024 er det desuden forventningen, at det første eldrevne Mærsk-skib laster e-methanol fra Aabenraa Havn.
Onsdag tog byrådet i Aabenraa Kommune næste skridt, da det blev besluttet at påbegynde ansættelsen af en Strategic Business Developer, der skal arbejde aktivt for at udnytte de strategiske muligheder, der er i PtX-industrien.
- Der er utroligt mange potentialer i den grønne omstilling og konkret på PtX – lige fra arbejdspladser til afledte industrier og synergier. Staten er også i gang med store initiativer, som kommer Aabenraa Kommune til gavn, og vi har også selv været frontløber i en årrække. Nu er næste skridt, at vi konkret opruster på mandskab og økonomi for at imødekomme de ambitioner og muligheder, der er på området, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen og fortsætter:
- Beslutningen er endnu et vidnesbyrd om, at vi i Aabenraa Kommune vil den grønne omstilling. Det har vi vist med både en strategi for bæredygtig udvikling, en klimaplan og en lang række projekter inden for vedvarende energi. Nu glæder jeg mig til at følge ansættelsen og til at komme et spadestik dybere.
Ud over ansættelsen af en Strategic Business Developer besluttede byrådet også at styrke Plan, Teknik & Miljøforvaltningen med 3,6 mio. kroner i perioden til og med 2027 for at sikre sammenhæng med allerede eksisterende projekter på PtX-området.
Ansættelsesprocessen af Aabenraa Kommunes Strategic Business Developer følges tæt af Økonomiudvalget, og den ansatte vil referere direkte til kommunaldirektøren. Det er desuden forventningen, at der ansættes en medarbejder yderligere, som har sine styrker på det analytiske område.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Kommunaldirektør, Tom Ahmt, tlf.: 28 99 31 11; ahmt@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
Ny erhvervsundersøgelse placerer Aabenraa Kommune i toppen på eksport24.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Iris Group har i dag offentliggjort deres årlige undersøgelse ”lokale erhvervspræstationer – erhvervsudviklingen i kommunerne”. Aabenraa Kommune klarer sig særligt godt på eksportområdet.
Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang26.1.2026 14:28:57 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum