Nyt køkken og bad står stadig øverst på ønskelisten
Selvom vores boliger i stigende grad bliver påvirket af klimaforandringerne, er det stadig klassikere som nyt køkken og bad, der står øverst på ønskelisten, når der skal investeres i boligen.

Ønskelisten kan være lang, når boligen står foran fornyelse, men topscorerne er stadigvæk nye køkkener og badeværelser, når sparegrisen bliver smadret og det endelige valg skal træffes. Således vil knap 40 pct. prioritere enten et nyt køkken eller bad i boligen, mens ny varmekilde, klimavenlige tiltag og nye vinduer kommer længere nede på listen. Det viser en befolkningsundersøgelse, som analysebureauet Epinion har foretaget for ejendomsmæglerkæden Estate.
Ifølge Estate, som har foretaget den slags undersøgelser tidligere, sker der ikke de store forskydninger over tid i forhold til, hvad der prioriteres højest i boligen.
- De fleste har nok erfaret, at vi står midt i en klimakrise, hvor vi med jævne mellemrum oplever storme og oversvømmelser, som kan være udfordrende for vores boliger, men det er alligevel de nære og konkrete ting som køkkener og badeværelser, der lader til at vinde, når der skal investeres i boligen, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Han er overrasket over, at der ikke er flere, som overvejer at investere i klimavenlige tiltag, som både kan nedbringe emissionerne og beskytte boligen mod vejrfænomenerne.
- Man kan godt undre sig over, at ikke flere er blevet påvirket af alle historierne om især oversvømmelser, som har fyldt meget i medierne de seneste måneder. Men vi bruger forholdsmæssigt meget tid i vores køkkener og badeværelser, så det er klart, at disse rum stadig er voldsomt populære at opgradere, siger Thomas Hovgaard.
Set fra et salgssynspunkt er et nyt køkken eller badeværelse også det mest fornuftige, selvom der fra boligkøberne er begyndt at komme flere spørgsmål til især varmekilde, isoleringsmængder og boligens energiforbrug.
- Køkkener og badeværelser er boligens dyreste rum at istandsætte, så er der sat flueben ved disse rum, når boligen skal sælges, er det alt andet lige en kæmpe fordel. Men i forhold til for kun få år siden oplever vi faktisk flere, der er optaget af, hvordan boligen opvarmes og om boligen i det hele taget er bæredygtig, så mon ikke udviklingen gradvist begynder at vende, siger Thomas Hovgaard.
Hvis du skulle forbedre noget i din nuværende bolig, hvad skulle det så være? | |||
Nyt køkken |
21% |
||
Nyt bad |
17% |
||
Nye gulve |
15% |
||
Opgradering af varmeinstallation |
13% |
||
Gøre boligen mere klimavenlig |
11% |
||
Udskiftning af vinduer |
16% |
||
Bygge til |
4% |
||
Har ikke ønske om forbedringer |
22% |
||
Andet, noter venligst |
13% |
||
Ved ikke |
11% |
||
Kilde: Epinion for Estate |
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Grønt håndværkerfradrag er godt nyt for boligejerne19.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med seneste finanslov er der indført et nyt grønt håndværkerfradrag målrettet ”grøn istandsættelse” af hjemmet eller fritidsboligen. Læs her, hvordan du kan gøre brug af fradraget.
Ny kædechef vil sikre vækst i Estate27.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er nu godt fem måneder siden, at Thomas Jacobsen tiltrådte som kædechef for Estate. Nu har han udstukket kursen for de kommende år. Der skal være plads til medindflydelse for forretningerne og kort vej fra tanke til handling. Og så skal Estate vokse og fylde mere lokalt – i hele landet.
Der var fuld fart på boligmarkedet i 202416.1.2025 11:59:03 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 85.000 bolighandler, endte boligsalget i 2024 væsentligt højere end i både 2022 og 2023. Samtidig steg boligpriserne over hele landet for både huse og ejerlejligheder – flere steder markant.
Har du overblik over din boligskat i 2025?16.12.2024 13:53:26 CET | Pressemeddelelse
Ny opdateret version af den populære boligskatteberegner gør det nu muligt for dig at få en indikation af din boligskat i 2025. Er du blandt de mange boligejere, som har fået en for høj skatterabat, kan du samtidig se, hvor meget du risikerer at skylde.
Hjælp den grønne omstilling på vej - og øg din boligs værdi13.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vidste du, at du kan bidrage til den grønne omstilling samtidig med at du forbedrer din bolig og øger dens værdi?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum