Udbetaling af danefæ slår rekord for tredje gang på få år
Der findes så mange historiske genstande, at udbetalingerne for danefæ slår rekord for tredje gang indenfor få år. Særligt unge, kvinder og endda familier har taget detektorhobbyen til sig og er dermed med til at redde genstande, før de risikerer at gå tabt.

Udstyret med metaldetektor finder almindelige danskere tusindvis af genstande fra vores forfædre, som ligger skjult i jorden. Nogle fund er så særlige, at de erklæres for danefæ. Til gengæld får finderne en findeløn – en danefægodtgørelse.
Sidste år udbetalte Nationalmuseet et rekordhøjt beløb i danefægodtgørelse. I alt 8,95 millioner kroner.
Det er hele 3,75 millioner kroner mere end året forinden og knap en million mere end den hidtidige rekord fra 2020. Antallet af danefæ har generelt været stigende, og udbetalingerne slog rekord i både 2018, 2020 og 2023.
”Vi kan se, at der kommer flere detektorførere til, og at der søges i nye områder. Det er den korte forklaring på, at der findes mere danefæ, og at udbetalingerne følger med,” siger museumsinspektør Line Bjerg.
”Vi ser særligt, at flere unge, kvinder og endda familier bliver detektorførere. Hobbyen har en bred appel, fordi det kombinerer flere faktorer. Man får motion, kan være ude i naturen og får en mindfulness-oplevelse. Ofte er man del af et fællesskab, fordi man ofte går sammen med en kammerat, og så er der selvfølgelig et spændingsmoment i, om man finder noget. For mange er det også vigtigt, at de bidrager til vores fælles kulturarv, og så har medieomtalen af de mange spændende fund nok også en selvforstærkende effekt.”
De seneste år er der særligt gjort mange fund i Nordjylland, Bornholm og Vestsjælland, mens der også begynder at dukke mange fund op fra Syd- og Sønderjylland. Her fandt detektorførere eksempelvis i 2016 Fæstedskatten, i 2021 dukkede Vindelevskatten op nær Jelling, og for nyligt kom historien om en unik guldring fundet ved Emmerlev.
I 2023 blev der indleveret 20.859 genstande til danefævurdering på Nationalmuseet. Det er kun overgået i 2021, hvor der var et ekstra stort efterslæb efter corona-nedlukningen.
”Der findes så utrolig meget i disse år, at vi slet ikke kan følge med i sagsbehandlingen,” siger Line Bjerg, der dog er ganske tilfreds med de mange nye fund, der dukker op.
”Detektorførerne afdækker ikke blot vores fælles kulturarv, de finder også mange genstande i dyrkningstruede områder, som vi risikerer ville være gået tabt om få år eller årtier. Så de gør en helt fantastisk og uvurderlig indsats,” siger Line Bjerg.
Unik dansk lovgivning
Det er helt unikt for Danmark, at helt almindelige mennesker må gå på jagt efter historiske genstande i jorden. Det er forbudt i de fleste lande. Men siden år 1241 har det i Danmark været lov, at vi skal aflevere danefæ til kongen.
I dag skal vi aflevere fund til Nationalmuseet via lokalmuseerne, for de tilhører os allesammen. Til gengæld får finderne en findeløn – en danefægodtgørelse.
Større fokus på detektormiljøet
Nationalmuseet åbnede sidste år udstillingen ”Jagten på Danmarkshistorien”, hvor besøgende kan møde de mennesker, som finder danefæ i mulden, og se nogle af de fund, der bidrager til vores historieskrivning.
Nationalmuseet har desuden oprettet et nyt ”rejsehold”, der kan straksbehandle danefæ, så det indenfor kort tid kan udstilles lokalt. Det er eksempelvis sket med Bramslevskatten, der er udstillet hos Nordjyske Museer.
Det er i forlængelse af Nationalmuseets strategi om at udlåne ikoniske genstande til hele landet, så de kan opleves i det lokalområde og den kontekst, de blev fundet i. I 2023 havde Nationalmuseet 122 aktive udlån til museer rundt i Danmark.
Statistik over danefæ og udbetalinger
År |
Sager |
Genstande |
Udbetalt (mio. kr.) |
2013 |
782 |
5556 |
1,2 |
2014 |
1034 |
7176 |
3 |
2015 |
1137 |
9756 |
4,23 |
2016 |
2047 |
17055 |
3,66 |
2017 |
2194 |
14364 |
3,16 |
2018 |
2463 |
17385 |
7,68 |
2019 |
926 |
8537 |
4,95 |
2020 |
981 |
9149 |
8,06 |
2021 |
3959 |
30366 |
6,26 |
2022 |
1637 |
17863 |
6,2 |
2023 |
3048 |
20859 |
8,95 |
*Nedgangen i indleveret danefæ i 2019 skyldes stor travlhed hos lokalmuseer med blandt andet bygherre-betalt aktivitet såsom forundersøgelser og udgravninger, så færre danefæ blev vurderet lokalt og videresendt til Nationalmuseet. I 2020 skyldes nedgangen corona-nedlukningen.
Kontakter
Sverre QuistNationalmuseet
Tlf:41206017Tlf:41206017svqu@natmus.dkLine BjergMuseumsinspektør
Tlf:4120 6033line.bjerg@natmus.dkNationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Anders Foghs jakkesæt fra malingangreb kommer på Nationalmuseet3.6.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere statsministers jakkesæt fra malingangrebet i 2003 kommer nu på Nationalmuseet og bliver en del af den danske kulturarv. Genstanden vidner om forandret politisk aktivisme i Danmark i forbindelse med vores militære engagement i udlandet.
’Arkæologiens Oscar’ går til sønderjysk arkæolog23.5.2025 16:14:10 CEST | Pressemeddelelse
Erik Westerby-prisen går i år til Lennart Secher Madsen, arkæolog ved Museum Sønderjylland, for sit lange, seje træk i arkæologiens tjeneste og for at fremhæve Sønderjyllands særlige status. Lektor Tim Flohr får rejselegat for sin utraditionelle, men inspirerende tilgang til arkæologien.
New research: Baby toys were mass produced in Early Bronze Age Syria19.5.2025 08:52:49 CEST | Pressemeddelelse
Scholars at the National Museum of Denmark in collaboration with Archéorient CNRS in France and the University of Milan in Italy have identified 4500-year-old baby rattles that were produced by professional potters in an ancient city in Syria. They were probably sold at the market to parents who wanted to entertain – or distract – their children.
Ny forskning: Baby-legetøj blev masseproduceret i oldtiden19.5.2025 08:52:17 CEST | Pressemeddelelse
Forskere på Nationalmuseet har identificeret 4.500 år gamle baby-rangler, som blev produceret af professionelle pottemagere i en oldtidsby i Syrien. De blev formentlig solgt på markedet til forældre, der ville forkæle – eller distrahere – deres børn.
Ny podcast om hvordan befrielsen blev til frihed2.5.2025 10:47:06 CEST | Pressemeddelelse
På 80-års-dagen for befrielsen udgiver Nationalmuseets mediehus Vores Tid første episode i podcast, der fortæller historien om de udstødte og beundrede, der skulle starte helt nye liv, da Anden Verdenskrig sluttede
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum