Grøn omstilling på kirkegården: Fra traditionelle gravsteder til biologiske oaser
29.2.2024 06:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Plads til mere biodiversitet, bedre klimatilpasning, vildere landskabelige udtryk og en mere bæredygtige drift på landets kirkegårde er i højsædet under årets Kirkegårdskonference, hvor over 600 deltagere samles på Nyborg Strand den 7. marts 2024.

Kirkegårdens landskab er under forandring. Der skal gøres plads til mere biodiversitet, bedre klimatilpasning, vildere landskabelige udtryk og en mere bæredygtige drift. Også menneskers ønsker til stedet for den sidste hvile er i forandring hen imod naturrum, skovarealer og karakterfulde landskaber. Mange kirkegårde arbejder allerede med udviklingsplaner, som kan understøtte både biodiversitet, nye landskabsudtryk og en mere økonomisk bæredygtig drift.
Ved dette års kirkegårdskonference dykke vi ned i viden om og konkrete eksempler på, hvordan kirkegårdens landskab og identitet kan udvikles i en mere grøn retning, så der skabes endnu mere liv på kirkegården.
På konferencen præsenteres forskellige perspektiver og initiativer, der adresserer disse udfordringer. Fra langsigtede planlægningsstrategier til konkrete eksempler på biodiversitetsfremmende tiltag på kirkegårde rundt om i landet. Desuden lægges der vægt på betydningen af at forstå forholdet mellem menneskers forhold til døden og kirkegårdene som levende landskaber.
Med en række spændende oplæg og diskussioner om langsigtet planlægning og betydningen af natur og biodiversitet på kirkegårdene, sættes der fokus på vigtigheden af at skabe endnu mere liv på kirkegården. Der præsenteres konkrete eksempler på hvordan der kan arbejdes med hjemmehørende plantearter, vilde græsser og skovrejsning samt levesteder for vilde bier og sommerfugle.
Blandt højdepunkterne på konferencen deler Vester Hassing Kirke deres erfaringer med Grøn Kirkegård og succesfulde initiativer til fremme af biodiversitet og TV vært og naturvejleder Morten DD Hansen giver inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte op om større biodiversitet på kirkegården.
Konferencen er arrangeret af Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning i samarbejde med Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte samt Landsforeningen af Menighedsråd og markerer et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig og naturvenlig tilgang til kirkegårdsdrift i Danmark.
Se programmet på hjemmesiden:
https://ign.ku.dk/efteruddannelse-kurser/kursuskalender/2024/kirkegaardskonferencen-2024/
Nøgleord
Kontakter
Vil du gerne deltage på konferencen, kan du kontakte:
Bettina Lamm, Professor
Landskabsarkitektur og planlægning – Design på Københavns Universitet
bela@ign.ku.dk
T: 35 33 17 71
M: 28 73 18 39
Anette Bill-JessenKommunikationskoordinatorInstitut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Tlf:93511370anbj@ign.ku.dkBilleder

Links
Om Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Vores forskning og uddannelse er med til at løse de store udfordringer vi står overfor, med markante klimaforandringer og et øget pres på naturressourcerne.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Mørke personlighedstræk har betydning for valg af karriere10.3.2026 05:45:38 CET | Pressemeddelelse
Personer med høj andel af såkaldte mørke personlighedstræk har betydeligt mindre interesse for sociale og kreative jobs end andre mennesker har. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Københavns Universitet lancerer stor vidensportal til kvinder i overgangsalderen5.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kvinder mangler viden om overgangsalderen, som længe har været et underprioriteret emne. En pjece og en ny vidensportal fra forskningsinitiativet Kvinder i Sund Overgang (KiSO) ved Københavns Universitet skal hjælpe kvinder med at få overblik og forstå denne fase af livet.
Her er Københavns Universitets valgeksperter4.3.2026 16:14:11 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er i gang. Der er stor efterspørgsel på ekspertkilderne. Her er Københavns Universitets liste med et udpluk af forskere, der kan agere eksperter i valgkampen.
Ny rapport: Unge frygter drugging i nattelivet – men anmelder stort set aldrig4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge – især kvinder – frygter i stigende grad at blive drugget, og fænomenet er mere omfattende og nuanceret end hidtil antaget. Det viser en ny rapport fra Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet.
Børn med dårlig tandsundhed har oftere hjerte-kar-sygdomme som voksne2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huller i tænderne og svær tandkødsbetændelse i barndommen kobles sammen med markant højere forekomst af hjertestop, hjerneblødning og åreforkalkning i voksenlivet, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum