Angående sag om tyveri af data
28.2.2024 08:30:00 CET | Netcompany | Pressemeddelelse
Netcompany har været udsat for et simpelt datatyveri af kildekode og manualer, hvilket er blevet beskrevet i flere medier i løbet af de seneste dage. Den 26. februar blev en 34-årig mand anholdt. Netcompany overlader nu sagen til myndighederne og anser virksomhedens rolle for afsluttet, men bistår fremadrettet politiet i efterforskningen.
Over de seneste dage har flere medier beskrevet et datatyveri hos Netcompany. Tyveriet drejede sig om kildekode og simple manualer til Netcompany-værktøjer. Tyveriet har hverken påvirket drift eller services hos Netcompany eller Netcompanys kunder.
Den 26. februar 2024 anholdt Københavns Politi en 34-årig mand, som er sigtet for uberettiget adgang til offentlige myndigheder og en privat virksomheds data og videregivelse af disse. Den sigtede har tilstået de faktiske omstændigheder. Den sigtede er ikke ansat i Netcompany.
Netcompany har haft overblik over den stjålne data og foretaget foranstaltninger, der gør, at de stjålne filer ikke kan bruges til at opnå uautoriseret adgang til kørende produktionssystemer. Netcompany ved, hvordan tyveriet har fundet sted og kender til omfanget. Det er tale om et simpelt tyveri, hvor der er blevet brugt et login udefra til at hente en begrænset mængde kildekode og tilhørende manualer til Netcompany-værktøjer. Adgangen er lukket. Tyven har uberettiget skaffet det pågældende login via en kendt adgang fra en af Netcompanys kunder.
Der har hverken været tale om supply chain-angreb eller et ransomware-angreb.
”Alle involverede i Netcompany har under hele forløbet og efterforskningen af datatyveriet håndteret sagen med største professionalisme og alvorlighed og har holdt hovedet koldt. Det har været afgørende for at sikre, at tyveriet ikke har påvirket drift eller services hos nogen kunder eller os selv. Vi har haft en god dialog med vores kunder og de relevante myndigheder og med anholdelsen i mandags, anser vi vores andel i sagen som afsluttet,” siger André Rogaczewski, CEO i Netcompany.
Netcompany har under hele forløbet samarbejdet tæt med de relevante myndigheder og den berørte kunde. Grundet den igangværende efterforskning har det kun været muligt for Netcompany at informere pressen og offentligheden i begrænset omfang.
Netcompany har løbende kommunikeret med de kunder, der var nævnt i de lækkede filer.
Hensigten med tyveriet blev vurderet af Netcompanys eksperter til blandt andet at handle om at få medier og fagpersoner til at sprede rygterne om et angreb og dermed påføre skade, hvilket gjorde det endnu vigtigere for Netcompany at dæmme op for misinformation og begrænse spredning af filerne tidligt i forløbet.
Nøgleord
Kontakter
David TarpHead of PR and Public AffairsNetcompany
Tlf:24 85 24 53dtarp@netcompany.comFølg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Thales og Netcompany indgår strategisk samarbejde inden for AI, teknologi og forsvar i Europa9.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Thales og Netcompany har underskrevet en hensigtserklæring, der har til formål at udforske nye, fælles forretningsmuligheder inden for europæisk cybersikkerhed, AI og forsvar.
Netcompany og Kamstrup indgår strategisk partnerskab om smartere udnyttelse af elnettet22.10.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany og Kamstrup indgår et strategisk partnerskab om videreudviklingen af Kamstrups Grid Management Services. Med Netcompanys AI-enabled PULSE-platform og udviklingskompetencer skal samarbejdet styrke elnetselskabernes indsigt i elnettet og deres evne til at udnytte den eksisterende kapacitet mere effektivt.
Ny Analyse: AI kan frigøre op mod 90.000 årsværk i den offentlige sektor7.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany Institute offentliggør sin første analyse, der har fokus på, hvordan AI kan afhjælpe det voksende pres på den offentlige sektor. Analysen bygger på en kortlægning af mere end 16.000 opgaver på tværs af myndigheder og viser, at regeringens målsætning om at frigøre 30.000 årsværk er realistisk, men at det fulde potentiale er langt større.
Netcompany indgår rammeaftale med Norges landbrugsdirektorat om forvaltning af mere end 50 digitale systemer29.9.2026 08:30:15 CEST | Pressemeddelelse
Landbruksdirektoratet i Norge har i en ny rammeaftale valgt Netcompany til at vedligeholde og videreudvikle en samlet portefølje på mere end 50 systemer. Aftalen løber i tre år med mulighed for forlængelse i yderligere tre år og har en estimeret værdi på 30-45 millioner kroner om året.
Netcompany indgår rammeaftale med den norske transportgigant Vy16.9.2026 08:30:07 CEST | Pressemeddelelse
Den norske transportkoncern Vy har valgt Netcompany som samarbejdspartner inden for produktudvikling under sin nye rammeaftale for IT-konsulentydelser. Aftalen er Netcompanys første med Vy og er selskabets anden store aftale i den norske transportsektor i 2026, efter partnerskabet med Go-Ahead Norge i marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum