Ny aftale om små storbyteatre på plads: 11 teatre får støtte i fire år
27.2.2024 15:01:00 CET | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse
11 københavnske teatre får i alt støtte for 45 millioner kroner og status som et af Københavns Kommunes små storbyteatre i en ny aftale, der gælder for perioden 2025-2028. I alt har Kultur- og Fritidsudvalget givet fireårig støtte til københavnske teatre for næsten 50 millioner kroner.

Politikerne i Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune har indgået en ny aftale for små storbyteatre, der gælder fra 2025-2028.
Alle partier i udvalget bakker op om aftalen, som giver i alt 11 teatre støtte for knap 45 millioner kroner.
Yderligere to teatre får støtte på i alt 4,5 millioner kroner, nemlig Grønnegård Teatret og Teatret Zeppelin med hhv. 1,5 millioner kroner og 3 millioner kroner årligt. Denne støtte gives uden for ordningen om små storbyteatre, men gives også i fire år.
”Forrige år fejrede vi, at det var 300 år siden, der første gang blev opført teater i Danmark. Teater kan så meget. Både som erhverv og underholdning i forhold til at vække nysgerrigheden og kreativiteten. København er en stor by, hvor der selvfølgelig skal være kultur i alle bydele. Derfor er det vigtigt at støtte både store og små teatre”, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).
For at blive valgt som et af Københavns Kommunes små storbyteatre, har teatrene alle skulle leve op til en række kriterier.
Det gælder blandt andet kriterier som høj kunstnerisk kvalitet og genrediversitet med for eksempel teater for børn, professionel dans, performance, taleteater og musikdramatik.
Samtidig har politikerne skelet til en geografisk spredning af de små storbyteatre, så der er teatre over hele byen.
Som lille storbyteater vil teatret få et fast tilskud til teaterdrift hvert år i fire år. De kommende 11 små storbyteatre vil hver modtage et tilskud på mellem en og 6,5 millioner kroner årligt. Ordningen finansieres af Københavns Kommune med ca. 29 millioner kroner og staten med knap 16 millioner kroner.
Senere på foråret vil Kultur- og Fritidsudvalget se på en støttepakke til scenekunsten, som andre ansøgere kan søge fra.
Medlemmer af Kultur- og Fritidsudvalget siger om aftalen:
- Bente Møller (EL): ”I Enhedslisten er vi glade for, at det er lykkedes at finde støtte til 13 teatre, selv om staten igen har reduceret deres bidrag. Alle teatrene bidrager til byens kulturliv med godt professionelt teater, og der er noget for enhver smag og aldersklasse. Tak til dem for deres indsats”
- Andreas Keil (S): ”Vi er glade for, at vi i aftalen om små storbyteatre har styrket fyrtårnene og sikret bredden for den københavnske teaterscene”
- Louise Theilade Thomsen (V): ”Jeg synes, vi er landet et godt sted, hvor vi fortsætter samarbejdet med de fleste af de små storbyteatre og samtidig styrker deres økonomi. Derudover sørger vi for, at der fortsat er en bred fordeling af genre samt en god spredning af teatre i byen”
|
Disse teatre får status som et af Københavns små storbyteatre |
|
|
Anemonen |
3.000.000 |
|
Blaagaard Teater |
5.400.000 |
|
Det Lille Teater & Marionetteatret |
4.700.000 |
|
GLiMT Amager |
1.000.000 |
|
Husets Teater |
6.419.687 |
|
Sort/Hvid |
6.500.000 |
|
Sydhavn Teater u. Østre Kapel |
2.800.000 |
|
Teater Hund & Co. |
3.000.000 |
|
Teater V |
6.000.000 |
|
ZEBU |
3.600.000 |
|
Teatret ved Sorte Hest |
2.560.000 |
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:33662345Bente Møller (EL)
Tlf:2165 3351Andreas Keil (S)
Tlf:6124 0256Louise Theilade Thomsen (V)
Tlf:2085 5671Om Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Overblik over kommunale øvelokaler og atelierer skal styrke udviklingen af Københavns udøvende kunstnere og det øvrige kulturliv17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny kortlægning giver et samlet overblik over en række faciliteter i København, der understøtter det kunstneriske landskab inden for musik, visuel kunst og scenekunst.
Vil du hjælpe københavnerne trygt gennem valgdagen?10.3.2026 08:55:49 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune søger valgtilforordnede og aftentællere, der skal sikre, at valghandlingen ved folketingsvalget sker både sikkert og smidigt. Tilmeldingen er nu åben.
Nu kan du brevstemme 13 steder i København3.3.2026 15:21:53 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er skudt i gang, og frem til den 20. marts 2026 kan du brevstemme. Københavns Kommune har åbnet et nyt brevstemmested, så man nu kan stemme 13 steder i byen.
Nyt bogsorteringsanlæg skal følge med københavnernes læselyst27.2.2026 12:20:03 CET | Pressemeddelelse
Københavnernes læselyst vokser, og det ses i det fortsat stigende bogudlån på bibliotekerne. For at kunne følge med behovet har Københavns Biblioteker nu udskiftet deres bogsorteringsanlæg, så københavnerne kan få deres bøger hurtigere.
Vanvittig videnskab indtager byens børnebiblioteker26.2.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Slanger, stjerneskud og seje videnskabshistorier rykker ind på Københavns 21 børnebiblioteker, når børnelitteraturfestivalen "Vi elsker bøger" inviterer børn og voksne med på opdagelsesrejse i faglitteraturens forunderlige verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum