Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling
27.2.2024 14:37:02 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.

Fra 2009 til 2023 er der blot kommet 42 flere praktiserende læger fra 3.457 til 3.499, viser tal offentliggjort af Kommunernes Landsforening (KL). Til sammenligning er antallet af læger på sygehusene i samme periode vokset fra 12.012 til 17.226, hvilket svarer til en stigning på 43 procent.
Landdistrikternes Fællesråd kalder tallene alarmerende, for borgerne i landdistrikterne har ekstra hårdt brug for lægehjælpen lokalt.
- Tallene viser, fortsat mangel på praksislæger og manglen er ubetinget størst i landdistrikterne og i yderområderne. Det er ekstremt alarmerende, fordi man i land- og ydekommunerne generelt har flere multisyge, kronikere og mange flere ældre, end i resten er landet. Lægemanglen rammer derfor særligt hårdt i disse områder, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Han mener, at der kan gøres meget mere for at gøre det attraktivt for læger at flytte til ø-, land- og yderkommunerne.
- Der skal uddannes langt flere praksislæger og skabes mere attraktive lægestillinger i landdistrikterne. Derudover bør der etableres flere flerlægepraksis og sundhedshuse, samt regionsdrevne lægeklinikker de steder, hvor lægemanglen er allerstørst, for at vende udviklingen.
Lægemanglen er størst i land- og yderkommuner
Ifølge Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2023 er der 600.000 borgere bosat i lægedækningstruede områder, hvor der er mangel på alment praktiserende læger. Der er lægedækningstruede områder i alle regioner, men udfordringerne med lægedækning i almen praksis er størst på Lolland og Falster samt i Nord- og Vestjylland.
- Vi står i en situation, hvor der er et a- og et b-samfund når det gælder sundhed, og det understreger tallene. Det er helt uacceptabelt, at hver 10. dansker har svært ved at få en praktiserende læge, udtaler Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Sundhedsstrukturkommissionen kommer snart med sine anbefalinger og jeg håber, at der her vil blive fremlagt konkrete løsninger på, hvordan vi sikrer national rekruttering af læger fremover. Hvis regeringen vil leve op til regeringsgrundlaget og sikre et land i geografisk balance, også på vores sundhedsområde, så er der altså nødt til at ske noget nu. Vi har ikke tid til at vente længere, afslutter Steffen Damsgaard.
For yderligere kommentarer:
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd: Tlf. 5174 0062
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPresse- og kommunikationsansvarligLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkJulie Ronge LaursenPolitisk KonsulentLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850124jrl@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Nyt S-forslag om boliglån i landdistrikterne får opbakning af Landdistrikternes Fællesråd1.3.2026 13:14:10 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet vil forbedre adgangen til boligfinansiering i landdistrikterne ved at styrke ordningen for statsgaranti på boliglån og skærpe tilsynet med bankernes udlån. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
Formand kommer med advarsel ved valgstart: Danmark risikerer at knække mellem land og by26.2.2026 15:46:46 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen er netop skudt i gang, og det er i en tid, hvor man ser historisk store uligheder mellem land og by. Det bør være et centralt emne i valgkampen, hvordan man vil sikre et land i geografisk balance, mener Landdistrikternes Fællesråd.
De tre finalister til Årets Ø 2026 er fundet!26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Baagø, Læsø og Mandø er udvalgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2026. Med prisen følger en præmie på 50.000 kr. og en fejringsfest for hele øen.
Landdistrikter: Ny national kystbeskyttelsesplan er afgørende og sætter retning, men midlerne skal flerdobles på sigt23.2.2026 20:45:41 CET | Pressemeddelelse
Det vil give milliardregninger i skader og erstatninger, hvis fremtidens stormfloder og kysterosion ikke håndteres. Derfor vækker regeringens nye nationale plan for kystbeskyttelse optimisme og glæde hos Landdistrikternes Fællesråd, selvom der skal langt flere milliarder til, og der fortsat er mange ubekendte i finansieringen af klimasikringen, herunder lodsejernes bidrag.
Fremgang i turismen i hele landet giver også et vigtigt løft i landdistrikterne13.2.2026 07:25:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk turisme vokser betydeligt og nu når 66 millioner overnatninger på landsplan med fremgang i alle regioner, også uden for hovedstaden. Det vækker begejstring hos Landdistrikternes Fællesråd, som ser udviklingen som et vigtigt løft for lokal vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum