Skal du med til årets Sports- og Kulturgalla? Billetsalget er nu åbent.
Nu kan du sikre dig en billet til det festlige og traditionsrige Sports- og Kulturgalla, som i år afholdes fredag den 5. april i MAGION. Aftenens program inkluderer prisuddelinger, forskellige indslag, spisning og masser af underholdning.

Det er igen tid til at fejre de store og særlige præstationer og indsatser inden for sports- og kulturlivet i Billund Kommune i det forgangne år.
Publikum kan som altid se frem til et festligt show med underholdning, prisuddelinger, taler, videoklip og andre spændende indslag, når Billund Kommune inviterer til Sports- og Kulturgalla.
Sidste år deltog over 400 fra idræts- og kulturlivet sammen med mange engagerede borgere fra hele kommunen. Sports- og Kulturgalla er ikke blot for de nominerede eller dem, der er en del af sports- og kulturlivet. Det er for alle, der er nysgerrige på området og ønsker at deltage i fejringen af prismodtagerne til en uforglemmelig og underholdende aften. Alle er velkomne!
Uddeling af priser og hædersbevisninger
Traditionen tro uddeles en række hædersbevisninger samt priserne: Årets Hold, Årets Leder/Træner, Årets Kulturtalent, Årets Idrætstalent, Årets Kulturpris, Årets Idrætspris og Æresprisen 2023. I år uddeles også en helt ny pris: Årets Skulderklap.
Kultur- og Fritidsrådet har udvalgt de nominerede blandt alle indstillede i hver kategori. Vinderne afsløres til showet, hvor over 100 hædersbevismodtagere også skal på scenen.
Yderligere information om de forskellige priser og hædersbevisninger kan findes på www.billund.dk/sports-og-kulturgalla.
Underholdning og stjernestøv
Konferencier Sisse Gram de Fries vil på festlig vis guide publikum gennem aftenens program, der inkluderer prisuddelinger, forskellige indslag, spisning og masser af underholdning.
Sisse er opvokset i Grindsted og har trådt sine barne- og ungdomssko i Billund Kommunes kultur- og fritidsliv. Hun sang i mange år i ’MUK’ (musikskolens ungdomskor) og var en ivrig elev til guitar-, fløjte- og klaverundervisning ved musikskolen. Derudover var hun også aktiv til Grand Prix gymnastik.
Sisse kan både skrive skuespiller, komiker, børnevært, podcaster, radiovært, dukkefører og meget, meget mere på CV’et. Hun har en fantastisk energi på scenen, er nærværende og griber mennesker i alle aldre.
Publikum kan bl.a. se frem til underholdning fra LEGOLAND Billund Garden, der traditionen tro spiller op til fest, ligesom GGIF Grand Prix vil præsentere et udsnit af deres opvisningsprogram med masser af glimmer, farver og energi.
Der vil også være indslag fra Talent Billunds Moderne Dansere og spændende talks i ”den varme sofa”. Her kan publikum høre Olivia Kirkegaard fra Grindsted fortælle om sin oplevelse, da hun i januar vandt DIF’s pris ”Årets holdkammerat” til det store SPORT2023-gallashow i BOXEN samt møde de to lokale Oscar-nominerede Lasse Lyskjær Noer (filminstruktør) fra Billund og Christian Norlyk Larsen (producer) fra Grindsted.
Fakta:
- Sports- og Kulturgalla afholdes i år fredag den 5. april fra kl. 17:30 i MAGION.
- Billetsalget slutter den 27. marts kl. 12:00.
- Billetterne koster 125 kroner pr. stk. (+ billetgebyr) og kan købes via www.billund.dk/sports-og-kulturgalla
- Showet rummer ud over prisuddeling afpriser og hædersbevisninger også taler, underholdning, indslag og spisning.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkStine Højris MogensenKulturkonsulentKultur og Fritid
Tlf:79 72 76 11SHM@Billund.dkBilleder






Links
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum