Kæmpe interesse for Vinterhjælp fra Røde Kors
På under tre døgn har mere end 12.700 børnefamilier i Danmark søgt og fået tildelt Vinterhjælp fra Røde Kors i form af 1.000 kroner
Interessen for at søge om økonomisk støtte fra Røde Kors har været kæmpestor og endnu større end sidste år, hvor man også kunne få Vinterhjælp. Der gik bare to og et halvt døgn, fra puljen blev åbnet tirsdag 20. februar kl. 10 til, at mere end 14.000 børnefamilier havde søgt og cirka 12.700 fået tildelt Vinterhjælp, og puljen dermed var opbrugt.
Mange børnefamilier i Danmark har været hårdt ramt af en lang periode med høj inflation og stigende fødevarepriser. Og for mange er det fortsat svært at få råd til hverdagen. Derfor åbnede Røde Kors i sidste uge for muligheden for, at man som børnefamilie kunne søge om 1.000 kroner i økonomisk støtte, hvis man som mange andre har haft ekstraordinært svært ved at få pengene til at række det seneste år.
”Desværre har behovet vist at være meget stort. Alle vores midler i puljen er nu brugt, og der kan ikke søges længere. Jeg er glad for, at vi trods alt kan hjælpe så mange børnefamilier i Danmark. Og jeg håber, at hjælpen kommer til at gøre en stor forskel for hver af dem”, siger generalsekretær i Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl.
Tilbud om fællesskaber
Familierne vil udover Vinterhjælp modtage et tilbud om at blive del af Røde Kors' længerevarende sociale aktiviteter som familienetværk og integrationsaktiviteter. Her er man selvfølgelig også velkommen, selv om man ikke er blevet tildelt Vinterhjælp.
”Vi håber, at rigtig mange familier vil tage imod tilbuddet om at blive en del af de fællesskaber, vi tilbyder i Røde Kors. Vi ved, at det gør en kæmpe forskel for de familier, der kommer med i vores familienetværk eller integrationsaktiviteter. Det er med til at give dem et pusterum i en ofte meget presset hverdag”, siger Anders Ladekarl.
Alle familier, der er blevet tildelt Vinterhjælp, vil modtage pengene på deres konto i løbet af denne uge.
Fordi efterspørgslen på Vinterhjælp viste sig at være så stor, var der en del familier, der ikke nåede at søge, inden puljen blev lukket. De familier, der efterfølgende har kontaktet Røde Kors, vil modtage svar på mail om, at de desværre ikke fik Vinterhjælp i denne omgang.
Midlerne til Vinterhjælp kommer blandt andet fra Social- og Boligstyrelsen og 15. juni Fonden.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Overvældende opbakning: Jaxstyle streamede sig til 1.338.506 kr. til Røde Kors på under fem døgn31.12.2025 10:29:33 CET | Pressemeddelelse
Med masser af højt humør, gode snakke og spændende gæster i glascontaineren på Rådhuspladsen i København lykkedes det Jacob ”Jaxstyle” Krull fra Aalborg at indsamle hele 1.338.506 kr. til Røde Kors arbejde
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i år23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
23.662 familier modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i Region Nordjylland23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
2375 familier i Region Nordjylland modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i Region Midtjylland23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
5820 familier i Region Midtjylland modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
Flere har søgt og modtager julehjælp af Røde Kors i Region Syddanmark23.12.2025 19:04:00 CET | Pressemeddelelse
6027 i Region Syddanmark modtager julehjælp fra Røde Kors i år. Det er det højeste antal, siden organisationen begyndte at dele julehjælp ud
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum