Coronavirus udnytter overraskende del af kroppen til at sprede sig
Forskere har fundet en overraskende sammenhæng mellem coronavirus og Fragile X-syndrom, der er den mest almindelige arvelige årsag til psykisk udviklingshæmning.

Hvordan er det egentlig, at coronavirus kan sprede sig i kroppen? Det gør et nyt studie os nu klogere på. En af forskerne, der står bag studiet, er professor Jakob Nilsson fra Novo Nordisk Center for Protein Research.
“Når virus inficerer os, så kaprer de en del af kroppens maskineri enten for at lave nye viruspartikler eller for at modvirke cellens forsvar mod virusinfektioner. Så vi har været interesseret i at finde ud af, hvilket af cellens maskineri, som SARS-CoV-2 kaprer” forklarer Jakob Nilsson.
SARS-CoV-2 er den variant af coronavirus, som var skyld i COVID19-pandemien.
“Vi blev meget overraskerede over at SARS-CoV-2 kaprer proteiner, som er kendt for Fragile X-syndrom, der er den mest almindelige arvelige årsag til psykisk udviklingshæmning,” siger Jakob Nilsson.
For at grave dybere i sammenhængen mellem coronavirus og Fragile X-proteinerne benyttede postdoc Dimitriya Garvanska, som udørte selve arbejdet i laboratoriet en række cellebiologiske og biokemiske metoder for at forstå kapringsprocessen.
Helt essentielt for dem var at forstå, om kapringen af Fragile X-proteinerne er vigtig for virussens evne til at sprede sig. For at undersøge det lavede de en ’mutant virus’ i samarbejde med en forskergruppe ved University of Texas Medical Branch.
|
Fragile X syndrom
|
“Vi muterede et lille område af det virus protein, NSP3, som binder til Fragile X-proteinerne og kunne i cellekulturforsøg se, at det gjorde virussen dårlige til at opformere sig. Tilsvarende kunne vi i forsøg med hamstere se, at infektionsforløbet med den muterede virus var mindre voldsomt i lungerne i de tidligere stadier af infektion,” forklarer Dimitriya Garvanska og tilføjer:
“Bindingen til de her Fragile X-proteiner er altså nødvendige for, at virussen effektivt kan opformere sig. I opfølgende forsøg fandt vi, at Fragile X-proteinerne normalt bidrager til cellens forsvar mod virusinfektioner, og at SARS-CoV-2 modvirke dette ved at kapre dem.”
Resultatet fra studiet kan muligvis indikere, at personer med Fragile X-syndrom er mere udsatte i forhold til SARS-CoV-2 og andre virusinfektioner.
”Det kunne pege på, at det var en patientgruppe, man skulle være mere opmærksom på,” siger Jakob Nilsson.
Studiet giver et indblik i den mulige årsag til Fragile X-syndrom
Ud over at Jakob Nilsson, Dimitriya Garvanska og deres kollegaer fandt frem til koblingen mellem coronavirus og Fragile X-proteinerne, så fik de også en dybere forståelse af Fragile X-syndrom.
“Vi ved, at de her Fragile X-proteiner er vigtige for udviklingen af hjernen. For når vi har for lidt af dem, opstår der problemer. Men det står ikke helt klart, hvorfor de er så vigtige. I vores studie har vi fundet, at de binder til et andet protein, UBAP2L, der er meget vigtig for hvilke proteiner cellen danner,” siger Jakob Nilsson.
Forskerne fandt desuden ud af, at mutationer i Fragile X-proteinerne forhindrer binding til UBAP2L.
”Det tyder på, at for at forstå Fragile X syndrom, er det vigtigt at forstå, hvilken rolle dette kompleks spiller i dannelsen af cellens proteiner,” forklarer Jakob Nilsson.
Studiet er et grundforskningsstudie, men det kan være, at resultaterne kan bruges i fremtidens behandling.
“Det er rent spekulativt lige nu. Men grundlæggende gælder, at jo mere indsigt vi får i de her mekanismer, desto mere kan vi på sigt prøve at påvirke dem til vores fordel,” siger Jakob Nilsson.
Læs hele studiet i EMBO reports:The NSP3 protein of SARS-CoV-2 binds fragile X mental retardation proteins to disrupt UBAP2L interactions
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum