Coronavirus udnytter overraskende del af kroppen til at sprede sig
27.2.2024 11:32:25 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Forskere har fundet en overraskende sammenhæng mellem coronavirus og Fragile X-syndrom, der er den mest almindelige arvelige årsag til psykisk udviklingshæmning.

Hvordan er det egentlig, at coronavirus kan sprede sig i kroppen? Det gør et nyt studie os nu klogere på. En af forskerne, der står bag studiet, er professor Jakob Nilsson fra Novo Nordisk Center for Protein Research.
“Når virus inficerer os, så kaprer de en del af kroppens maskineri enten for at lave nye viruspartikler eller for at modvirke cellens forsvar mod virusinfektioner. Så vi har været interesseret i at finde ud af, hvilket af cellens maskineri, som SARS-CoV-2 kaprer” forklarer Jakob Nilsson.
SARS-CoV-2 er den variant af coronavirus, som var skyld i COVID19-pandemien.
“Vi blev meget overraskerede over at SARS-CoV-2 kaprer proteiner, som er kendt for Fragile X-syndrom, der er den mest almindelige arvelige årsag til psykisk udviklingshæmning,” siger Jakob Nilsson.
For at grave dybere i sammenhængen mellem coronavirus og Fragile X-proteinerne benyttede postdoc Dimitriya Garvanska, som udørte selve arbejdet i laboratoriet en række cellebiologiske og biokemiske metoder for at forstå kapringsprocessen.
Helt essentielt for dem var at forstå, om kapringen af Fragile X-proteinerne er vigtig for virussens evne til at sprede sig. For at undersøge det lavede de en ’mutant virus’ i samarbejde med en forskergruppe ved University of Texas Medical Branch.
|
Fragile X syndrom
|
“Vi muterede et lille område af det virus protein, NSP3, som binder til Fragile X-proteinerne og kunne i cellekulturforsøg se, at det gjorde virussen dårlige til at opformere sig. Tilsvarende kunne vi i forsøg med hamstere se, at infektionsforløbet med den muterede virus var mindre voldsomt i lungerne i de tidligere stadier af infektion,” forklarer Dimitriya Garvanska og tilføjer:
“Bindingen til de her Fragile X-proteiner er altså nødvendige for, at virussen effektivt kan opformere sig. I opfølgende forsøg fandt vi, at Fragile X-proteinerne normalt bidrager til cellens forsvar mod virusinfektioner, og at SARS-CoV-2 modvirke dette ved at kapre dem.”
Resultatet fra studiet kan muligvis indikere, at personer med Fragile X-syndrom er mere udsatte i forhold til SARS-CoV-2 og andre virusinfektioner.
”Det kunne pege på, at det var en patientgruppe, man skulle være mere opmærksom på,” siger Jakob Nilsson.
Studiet giver et indblik i den mulige årsag til Fragile X-syndrom
Ud over at Jakob Nilsson, Dimitriya Garvanska og deres kollegaer fandt frem til koblingen mellem coronavirus og Fragile X-proteinerne, så fik de også en dybere forståelse af Fragile X-syndrom.
“Vi ved, at de her Fragile X-proteiner er vigtige for udviklingen af hjernen. For når vi har for lidt af dem, opstår der problemer. Men det står ikke helt klart, hvorfor de er så vigtige. I vores studie har vi fundet, at de binder til et andet protein, UBAP2L, der er meget vigtig for hvilke proteiner cellen danner,” siger Jakob Nilsson.
Forskerne fandt desuden ud af, at mutationer i Fragile X-proteinerne forhindrer binding til UBAP2L.
”Det tyder på, at for at forstå Fragile X syndrom, er det vigtigt at forstå, hvilken rolle dette kompleks spiller i dannelsen af cellens proteiner,” forklarer Jakob Nilsson.
Studiet er et grundforskningsstudie, men det kan være, at resultaterne kan bruges i fremtidens behandling.
“Det er rent spekulativt lige nu. Men grundlæggende gælder, at jo mere indsigt vi får i de her mekanismer, desto mere kan vi på sigt prøve at påvirke dem til vores fordel,” siger Jakob Nilsson.
Læs hele studiet i EMBO reports:The NSP3 protein of SARS-CoV-2 binds fragile X mental retardation proteins to disrupt UBAP2L interactions
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Nordjylland til Amager: DNA-støvsuger afslører det lokale dyreliv i dansk natur23.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har udviklet en DNA-støvsuger, der kan suge genetiske spor fra dyr ud af luften og afsløre, hvilke dyr der lever i et område. I to nye studier tager forskerne luftprøver i tre naturområder i Danmark og viser, at metoden kan bruges til at kortlægge det lokale dyreliv. Dermed rykker de et stort skridt tættere på bedre overvågning af biodiversitet ved hjælp af DNA fra luft.
Nu taler vi ikke længere kun om sorte huller, vi lytter til dem22.7.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang i historien samler et internationalt forskerhold både teorien og observationerne af sorte hullers vibrationer i én samlet status over feltet. En af forskerne bag, kalder det ”et nyt stadie i astronomien”.
Når storebror bringer virus med hjem, kan det koste lillesøster dyrt senere i livet22.7.2026 06:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Spædbørn, der udsættes for luftvejssygdomme via ældre søskende, klarer sig typisk dårligere i uddannelse, indkomst og helbred i voksenlivet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Danmark skal have vådområderne tilbage: Nyt studie viser, hvor klimaeffekten er størst16.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden for fire år skal Danmark og resten af EU have genoprettet mindst 30% af de vådområder, som har det skidt i dag. Men hvor giver det bedst mening at sætte ind? Det giver forskere fra Københavns Universitet nu et bud på med det første detaljerede kort over Europas vådområder. Kortet lukker et videnshul og viser, hvor effekten på klima og biodiversitet formentlig er størst.
New Study Pinpoints Europe’s Most Critical Wetlands for Climate Action15.7.2026 17:00:00 CEST | Press release
Europe must restore at least 30% of degraded wetlands within the next four years, but where should efforts be prioritised? Researchers from the University of Copenhagen now offer an answer with the first detailed map of Europe’s wetlands. The map fills a knowledge gap and shows where action could deliver the greatest benefits for climate and biodiversity.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum