Københavns Universitet

Coronavirus udnytter overraskende del af kroppen til at sprede sig

Del

Forskere har fundet en overraskende sammenhæng mellem coronavirus og Fragile X-syndrom, der er den mest almindelige arvelige årsag til psykisk udviklingshæmning.

“Når virus inficerer os, så kaprer de en del af kroppens maskineri enten for at lave nye viruspartikler eller for at modvirke cellens forsvar mod virusinfektioner,” forklarer professor Jakob Nilsson.
“Når virus inficerer os, så kaprer de en del af kroppens maskineri enten for at lave nye viruspartikler eller for at modvirke cellens forsvar mod virusinfektioner,” forklarer professor Jakob Nilsson.

Hvordan er det egentlig, at coronavirus kan sprede sig i kroppen? Det gør et nyt studie os nu klogere på. En af forskerne, der står bag studiet, er professor Jakob Nilsson fra Novo Nordisk Center for Protein Research.

“Når virus inficerer os, så kaprer de en del af kroppens maskineri enten for at lave nye viruspartikler eller for at modvirke cellens forsvar mod virusinfektioner. Så vi har været interesseret i at finde ud af, hvilket af cellens maskineri, som SARS-CoV-2 kaprer” forklarer Jakob Nilsson.

SARS-CoV-2 er den variant af coronavirus, som var skyld i COVID19-pandemien. 

“Vi blev meget overraskerede over at SARS-CoV-2 kaprer proteiner, som er kendt for Fragile X-syndrom, der er den mest almindelige arvelige årsag til psykisk udviklingshæmning,” siger Jakob Nilsson.

For at grave dybere i sammenhængen mellem coronavirus og Fragile X-proteinerne benyttede postdoc Dimitriya Garvanska, som udørte selve arbejdet i laboratoriet en række cellebiologiske og biokemiske metoder for at forstå kapringsprocessen.

Helt essentielt for dem var at forstå, om kapringen af Fragile X-proteinerne er vigtig for virussens evne til at sprede sig. For at undersøge det lavede de en ’mutant virus’ i samarbejde med en forskergruppe ved University of Texas Medical Branch.  

Fragile X syndrom 

  • Det er den hyppigste årsag til nedarvet udviklingshæmning, og skyldes en defekt i det såkaldte FMR1-gen.
  • Syndromet er karakteriseret ved udviklingshæmning, oftest i moderat-svær grad hos drenge/mænd, og i lettere grad hos piger/kvinder
  • Omkring 1 af 4000 drenge og 1 ud af 10.000 piger fødes med Fragile X syndrom.

“Vi muterede et lille område af det virus protein, NSP3, som binder til Fragile X-proteinerne og kunne i cellekulturforsøg se, at det gjorde virussen dårlige til at opformere sig. Tilsvarende kunne vi i forsøg med hamstere se, at infektionsforløbet med den muterede virus var mindre voldsomt i lungerne i de tidligere stadier af infektion,” forklarer Dimitriya Garvanska og tilføjer:

“Bindingen til de her Fragile X-proteiner er altså nødvendige for, at virussen effektivt kan opformere sig. I opfølgende forsøg fandt vi, at Fragile X-proteinerne normalt bidrager til cellens forsvar mod virusinfektioner, og at SARS-CoV-2 modvirke dette ved at kapre dem.”

Resultatet fra studiet kan muligvis indikere, at personer med Fragile X-syndrom er mere udsatte i forhold til SARS-CoV-2 og andre virusinfektioner.

”Det kunne pege på, at det var en patientgruppe, man skulle være mere opmærksom på,” siger Jakob Nilsson.

Studiet giver et indblik i den mulige årsag til Fragile X-syndrom

Ud over at Jakob Nilsson, Dimitriya Garvanska og deres kollegaer fandt frem til koblingen mellem coronavirus og Fragile X-proteinerne, så fik de også en dybere forståelse af Fragile X-syndrom.

“Vi ved, at de her Fragile X-proteiner er vigtige for udviklingen af hjernen. For når vi har for lidt af dem, opstår der problemer. Men det står ikke helt klart, hvorfor de er så vigtige. I vores studie har vi fundet, at de binder til et andet protein, UBAP2L, der er meget vigtig for hvilke proteiner cellen danner,” siger Jakob Nilsson.

Forskerne fandt desuden ud af, at mutationer i Fragile X-proteinerne forhindrer binding til UBAP2L.

”Det tyder på, at for at forstå Fragile X syndrom, er det vigtigt at forstå, hvilken rolle dette kompleks spiller i dannelsen af cellens proteiner,” forklarer Jakob Nilsson.

Studiet er et grundforskningsstudie, men det kan være, at resultaterne kan bruges i fremtidens behandling.

“Det er rent spekulativt lige nu. Men grundlæggende gælder, at jo mere indsigt vi får i de her mekanismer, desto mere kan vi på sigt prøve at påvirke dem til vores fordel,” siger Jakob Nilsson.

Læs hele studiet i EMBO reports:The NSP3 protein of SARS-CoV-2 binds fragile X mental retardation proteins to disrupt UBAP2L interactions

Nøgleord

Kontakter

Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.

Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Ny forening sikrer stærkt fundament under Innovation District Copenhagen14.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Innovation District Copenhagen skal være et internationalt kraftcenter for innovation og skal samle forskere, klinikere, iværksættere og virksomheder, så der udvikles flere nye løsninger og flere virksomheder inden for bl.a. life science og kvanteteknologi. En bred partnerkreds stifter nu en forening, der skal understøtte en langsigtet og bæredygtig udvikling af distriktet. Foreningen stiftes af repræsentanter fra stat, kommune, forskningsinstitutioner, sundhedssektor, erhvervsliv, finans, fonde og innovationsaktører. Med i stifterkredsen er Københavns Universitet

Groundbreaking Mapping: How Many Ghost Particles All the Milky Way’s Stars Send Towards Earth8.1.2026 08:23:24 CET | Press release

Every second, a trillion of the elusive ghost particles, the neutrinos, pass straight through your body. Now, astrophysicists from the University of Copenhagen have mapped how many ghost particles all the stars in the Milky Way send towards Earth, and where in the galaxy they originate. This new map could help us track down these mysterious particles and unlock knowledge about our Galaxy that has so far been out of reach.

Banebrydende kortlægning: Så mange spøgelsespartikler sender alle Mælkevejens stjerner mod Jorden8.1.2026 08:15:33 CET | Pressemeddelelse

Hvert sekund passerer en trillion af de gådefulde spøgelsespartikler, neutrinoer, gennem din krop. Nu har astrofysikere fra Københavns Universitet kortlagt, hvor mange spøgelsespartikler alle Mælkevejens stjerner sender mod Jorden, og hvor i galaksen de kommer fra. Det nye kort kan hjælpe os med at finde de mystiske partikler og muligvis få hidtil utilgængelig viden om vores galakse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye