Morten Spanner Christiansen er fra marts Alexandra Instituttets CCO
28.2.2024 06:00:00 CET | Alexandra Instituttet | Pressemeddelelse
Fra marts hedder Alexandra Instiutttets CCO Morten Spanner Christiansen. Han trives blandt dybt faglige kolleger og ambitiøse kunder, og hans opgave bliver netop at forene dem i nye projekter.

For Morten Spanner Christiansen er det vigtigt at skabe sammenhæng i organisationen ved at se forsknings- og forretningsspor sammen. Og her er intern dialog og produktudvikling med kunderne en altafgørende faktor.
- Vi skal forstå, hvad kunderne efterspørger, og hvad der kan gøre en forskel for dem. Forretningsudvikling sker ikke i PowerPoint eller i et Excel-ark, men i tæt dialog mellem kunder, samarbejdspartnere og Alexandra. Vores specialister skal stille it-ekspertise til rådighed for kunder og kollegaer, så vi sammen kan identificere nye banebrydende projekter, der kan give øge konkurrenceevnen hos danske virksomheder. Det samarbejde ser jeg frem til at blive en del af, siger Morten Spanner Christiansen.
Morten har en baggrund fra virksomheder som KPMG, KMD og Mover Systems og har de sidste 12 år arbejdet inden for it-branchen. Han har haft ansvaret for komplekse entreprise løsninger lige fra salg, udvikling, support og leverance, hvor dyb faglig ekspertise skal bringes i spil. En baggrund der giver et godt fundament for de opgaver, der venter ham i Alexandra.
Ifølge Alexandra Instituttets CEO Niels Husted Kjær har Morten præcis det, der skal til for, at Alexandra kan få strategien i mål og imødekomme den stigende efterspørgsel efter Alexandras kompetencer indenfor digitalisering og it:
- For at imødekomme virksomhedernes behov styrker vi det kommercielle ben af Alexandras forretning med tilføjelse af Morten i management teamet. Vi oplever, at markedets behov for vores kompetencer stiger i takt med en øget digitalisering. Virksomhederne efterspørger dybt faglige it-kompetencer for at forblive konkurrencedygtige, siger Niels Husted Kjær.
Alexandra Instituttet
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet Visual computing, kunstig intelligens, IoT, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Vi er Danmarks eneste Godkendte Teknologiske Service-institut specialiseret i it og digitalisering.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Ny app giver danskerne suveræn AI direkte på telefonen26.10.2026 09:18:46 CET | Pressemeddelelse
For første gang kan den almindelige dansker nu hente og bruge en habil, dansktrænet AI-model direkte på telefonen. Danish Foundation Models lancerer i dag den nye app, som kan måle sig med modeller, der er 20 gange større.
Danish Foundation Models tester Gefion til fremtidens danske sprogmodeller20.10.2026 09:51:27 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største sprogmodelkonsortium starter nu et pilotprojekt på Gefion, landets største supercomputer. Målet er at afklare, hvilken rolle Gefion kan spille, når Danmark skal træne stadigt kraftigere danske sprogmodeller.
Ny rapport: Cybersikre virksomheder vokser næsten tre gange hurtigere end konkurrenterne15.9.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Industriens Fond viser, at virksomheder, der prioriterer cybersikkerhed, vokser markant hurtigere end dem, der ikke gør. Vendelbo Spedition i Hjørring er en af de virksomheder, der mærker udviklingen tydeligt. Sikkerhed er blevet noget, kunderne spørger efter.
Ny AI-platform giver danske virksomheder kraftfuld AI på dansk jord17.6.2026 10:48:03 CEST | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet lancerer nu en AI-platform, der er hostet i Danmark. Det giver danske virksomheder og organisationer adgang til kraftfulde AI-modeller, samtidig med at deres data bliver i landet. På den måde kan danske virksomheder leve op til stigende krav til datasikkerhed, GDPR og digital suverænitet.
AI ruller ind i bageriet: Dansk bagersoftware skifter mavefornemmelsen ud med præcise forudsigelser2.6.2026 09:56:52 CEST | Pressemeddelelse
Bageriernes økonomi har fået en udstrakt teknologisk hånd. I samarbejde med Alexandra Instituttet vil softwarevirksomheden Baker POS forbedre bageriernes spinkle marginer ved at forudsige salget med AI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum