DI: Cybertrussel kræver dansk oprustning
27.2.2024 10:09:35 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Truslen fra hackergrupper mod myndigheder og virksomheder i Danmark har aldrig været større, og nu opfordrer landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, til en markant oprustning på området.

- Der er behov for et væsentlig stærkere offentlig-privat samarbejde. Mere viden- og informationsdeling, men også reelle partnerskaber. Gerne som en såkaldt smv:cert, som vi har foreslået. Altså en enhed eller indsats, en slags alarmcentral, der skal sikre, at også smv’erne har ét samlet sted at gå hen for at få vejledning og hjælp når skaden er sket - idag står de alt for alene, når ballonen går op, siger branchedirektør i DI Digital, Camilla Ley Valentin.
DI har i dag samlet 200 virksomheder og eksperter for at drøfte den alvorlige situation til konferencen ”Cybersikkerhed anno 2024”. Det sker oven på weekendens talrige angreb mod danske virksomheder og myndigheder.
Højeste trusselsvurderinger
- Trusselsbilledet er slemt – Center for Cybersikkerhed kan ikke komme højere op i trusselsvurdering, og aktørbilledet er mere diverst og dygtigere end nogensinde. Vi ser det jo i øjeblikket med de mange angreb, der sandsynligvis kommer fra russiske grupper, men det er ikke kun de store virksomheder og myndighederne, der er udsatte. Cyberangreb er blevet Big business, siger Camilla Ley Valentin.
- Det betyder også, at alle kan blive ramt. Fra den store til den lille. Ingen kan se sig fri, og der ligger et ansvar hos alle aktører om at forholde sig til deres cybersikkerhed. Det gælder virksomheder, myndigheder og den enkelte.
DI peger på, at det ikke er alle angreb, der er lige farlige. DDoS-angreb, som i de her dage har ramt virksomheder og myndigheder, er som sådan ikke ”farlige” i den forstand udover, at de gør hjemmesider utilgængelige – formålet med dem er snarere at skræmme og destabilisere.
- Når det er sagt, kan et ”simpelt” DDoS-angreb, hvor en hjemmeside er utilgængelig, også få stor betydning, f.eks. for en virksomhed der lever af sit onlinesalg, siger Camilla Ley Valentin.
- Vi gør derfor også, hvad vi kan for at understøtte vores medlemsvirksomheder, så godt vi kan, i at finde det rette sikringsniveau for dem, men virkeligheden er også, at der er behov for mere fokus og for, at man fra offentlig side stempler ind og ser på, hvordan man kan hjælpe virksomhederne mere på vej – når der f.eks er tale om russiske grupper, kan man ikke overlade det til den enkelte virksomhed.
Venter stadig på NIS2
Der er nye regler om cybersikkerhed på vej fra EU i form af det nye NIS2-direktiv. Regulering, som DI grundlæggende støtter op om, fordi samfundet er afhængige af, at vi sikrer de mest centrale dele.
- Virkeligheden er bare, at direktivet trådte i kraft for 13 måneder siden, og regeringen har stadig ikke fastlagt ressortansvaret eller sendt lovgivning i høring. Reglerne skal overholdes til oktober, og med den nuværende tidsplan fremlægges lovgivningen også først for folketinget til oktober. Det efterlader selvsagt ikke meget tid for virksomhederne til at blive compliant.
- Vores spørgsmål er derfor, hvordan man forestiller sig, at virksomhederne skal nå at leve op til reglerne? Vi taler altså om signifikante bødestraffe her, og det kan ikke være rigtigt, at regeringens og myndighedernes træghed skal gå ud over virksomhederne, siger Camilla Ley Valentin.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi5.3.2026 13:25:41 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri
DI om EU-Kommissionens industriudspil: Europa skal være åbent – men ikke naivt4.3.2026 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for Europas fremtid, at vi holder balancen mellem åbenhed og nye industripolitiske redskaber. Den balance er nogenlunde ramt i EU-Kommissionens nye store industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som blev præsenteret i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum