Forskningsprojekt vil gøre os bedre til at forudsige klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser
27.2.2024 12:15:39 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Ved at studere hvordan aerosoler og skyer interagerer, håber forskerne bag det nye projekt på at forbedre vores evne til at forudsige ekstreme vejrhændelser på grund af klimaforandringerne.

I 2050 skal EU være klimaneutral. Det er i hvert fald planen. Målet er hjertet i den grønne aftale European Green Deal, og det flugter med EUs forpligtelser i Paris-aftalen.
Men hvis vi skal nå det mål i EU, har vi brug for en dybere forståelse af, hvordan klima- og vejrsystemerne på kloden fungerer. Og det er præcis, hvad det nye EU-finansierede forskningsprojekt CleanCloud sigter efter.
- Der er store usikkerheder forbundet med vores nuværende forståelse af vejr- og klimasystemerne på Jorden, og hvordan de reagerer på menneskelige aktiviteter. Vi har brug for at lukke de huller i vores viden, så vi kan blive bedre til at forudsige forandringerne og dermed få et bedre overblik over, om vi kan leve op til Paris-aftalen, siger Athanasios Nenes, Professor på Ecole Polytechnique Federale de Lausanne i Schweiz og videnskabelig koordinator på det nye projekt.
Det største hul i vores viden handler om, hvordan aerosoler interagerer med skyerne og påvirker klimaet. Aerosoler er små partikler i luften som enten er naturlige, såsom salt fra havet eller tåge, eller er skabt af menneskelig aktivitet, såsom forurening.
Gennem både feltstudier, laboratorieeksperimenter, statistisk modellering, AI, satellitovervågning og atmosfæriske håber forskerne bag projektet at blive klogere på aerosolernes påvirkning. Den viden vil de så kunne bruge til at forbedre de klimamodeller, vi har i dag.
- Forbedrede klimamodeller vil være bedre til at forudsige ekstreme vejrhændelser som eksempelvis skybrud. På den måde vil CleanCloud-projektet komme til at spille en vigtig rolle for almindelige mennesker, der lever med klimaforandringerne, forklarer Ulas Im, seniorforsker ved Aarhus Universitet og koordinator af CleanCload og fortsætter:
- I en fremtid uden fossile brændstoffer forventer vi renere skyer sammenlignet med i dag. De rene skyer vil dog have konsekvenser for nedbørsmængden, og herunder påvirke hvor ofte vi får tordenstorme og ekstremt sne- og regnvejr.
Forskerne regner med, at de vigtigste opdagelser i projektet vil have en betydelig videnskabelig, politisk og samfundsmæssig påvirkning. Mindre usikkerhed i klimamodellerne, bedre langsigtede klimaforudsigelser og mere præcise bud på, hvordan der opstår ekstreme vejrhændelser er noget af det, forskerne regner med at opnå i projektet.
Om CleanCloud
CleanCloud har modtaget en bevilling på 10 millioner euro. Nogle af pengene kommer fra EU, mens resten kommer fra Schweiz og Storbritannien.
Projektet er et forskningskonsortium med 20 forskellige videnskabelige institutioner fra 12 forskellige lande, der er gået sammen om bedre at forstå, hvordan aerosoler og skyer interagerer.
Projektet varer fra 2024 til 2027.
Kontakter
Ulas ImSeniorforskerInstitut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet
Tlf:+45 50 15 40 50ulas@envs.au.dkAthanasios NenesProfessorEcole Polytechnique Federale de Lausanne, Schweiz
Tlf:+41 21 693 80 31athanasios.nenes@epfl.chJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Aflytning af marsvin viser fødeforstyrrelser ved skibsstøj9.2.2026 16:07:15 CET | Pressemeddelelse
Marsvin bruger mindre tid på at søge føde og kommunikere, når skibe er i nærheden. Det tyder på et fald i dyrenes fødeindtag og socialisering, viser ny forskning.
Rødalger, bakterier og cashewnødder: Der er nye metanreducerende fodertyper på vej5.2.2026 11:45:46 CET | Pressemeddelelse
Siden det 1. januar 2025 blev lovpligtigt for konventionelle landmænd at fodre med metanreducerende foder, har danske mælkeproducenter kunne vælge mellem at tilsætte virkemidlet Bovaer eller et øget fedtindhold i foderet. Men der er nye midler på vej i kampen mod klimabelastende metanudledning.
Reb fra fiskeri forurener havmiljøet med plast og mikroplast27.1.2026 10:23:59 CET | Pressemeddelelse
Langs den jyske vestkyst dukker de op som orange, blå og sorte tråde i tangen og sandet. Plasttråde fra bundtrawl – såkaldt dolly rope - er en af de vigtigste kilder til fiskerirelateret plastaffald i Nordsøen.
Forskeren bag: Professor Peter Lund – fra foderplan til klimavirkemiddel20.1.2026 10:25:00 CET | Pressemeddelelse
I DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrugs nye artikelserie møder vi forskeren bag noget af den viden, der blev diskuteret, da fodertilsætningsstoffet Bovaer kom i centrum i samfundsdebatten. Professor og sektionsleder Peter Lund har arbejdet med kvægernæring i mere end 25 år og drives af fascinationen af koens unikke biologi og af at finde løsninger, der gør, at forskningen kan implementeres i den virkelige verden.
Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?14.1.2026 14:18:01 CET | Pressemeddelelse
Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum