Forskningsprojekt vil gøre os bedre til at forudsige klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser
Ved at studere hvordan aerosoler og skyer interagerer, håber forskerne bag det nye projekt på at forbedre vores evne til at forudsige ekstreme vejrhændelser på grund af klimaforandringerne.

I 2050 skal EU være klimaneutral. Det er i hvert fald planen. Målet er hjertet i den grønne aftale European Green Deal, og det flugter med EUs forpligtelser i Paris-aftalen.
Men hvis vi skal nå det mål i EU, har vi brug for en dybere forståelse af, hvordan klima- og vejrsystemerne på kloden fungerer. Og det er præcis, hvad det nye EU-finansierede forskningsprojekt CleanCloud sigter efter.
- Der er store usikkerheder forbundet med vores nuværende forståelse af vejr- og klimasystemerne på Jorden, og hvordan de reagerer på menneskelige aktiviteter. Vi har brug for at lukke de huller i vores viden, så vi kan blive bedre til at forudsige forandringerne og dermed få et bedre overblik over, om vi kan leve op til Paris-aftalen, siger Athanasios Nenes, Professor på Ecole Polytechnique Federale de Lausanne i Schweiz og videnskabelig koordinator på det nye projekt.
Det største hul i vores viden handler om, hvordan aerosoler interagerer med skyerne og påvirker klimaet. Aerosoler er små partikler i luften som enten er naturlige, såsom salt fra havet eller tåge, eller er skabt af menneskelig aktivitet, såsom forurening.
Gennem både feltstudier, laboratorieeksperimenter, statistisk modellering, AI, satellitovervågning og atmosfæriske håber forskerne bag projektet at blive klogere på aerosolernes påvirkning. Den viden vil de så kunne bruge til at forbedre de klimamodeller, vi har i dag.
- Forbedrede klimamodeller vil være bedre til at forudsige ekstreme vejrhændelser som eksempelvis skybrud. På den måde vil CleanCloud-projektet komme til at spille en vigtig rolle for almindelige mennesker, der lever med klimaforandringerne, forklarer Ulas Im, seniorforsker ved Aarhus Universitet og koordinator af CleanCload og fortsætter:
- I en fremtid uden fossile brændstoffer forventer vi renere skyer sammenlignet med i dag. De rene skyer vil dog have konsekvenser for nedbørsmængden, og herunder påvirke hvor ofte vi får tordenstorme og ekstremt sne- og regnvejr.
Forskerne regner med, at de vigtigste opdagelser i projektet vil have en betydelig videnskabelig, politisk og samfundsmæssig påvirkning. Mindre usikkerhed i klimamodellerne, bedre langsigtede klimaforudsigelser og mere præcise bud på, hvordan der opstår ekstreme vejrhændelser er noget af det, forskerne regner med at opnå i projektet.
Om CleanCloud
CleanCloud har modtaget en bevilling på 10 millioner euro. Nogle af pengene kommer fra EU, mens resten kommer fra Schweiz og Storbritannien.
Projektet er et forskningskonsortium med 20 forskellige videnskabelige institutioner fra 12 forskellige lande, der er gået sammen om bedre at forstå, hvordan aerosoler og skyer interagerer.
Projektet varer fra 2024 til 2027.
Kontakter
Ulas ImSeniorforskerInstitut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet
Tlf:+45 50 15 40 50ulas@envs.au.dkAthanasios NenesProfessorEcole Polytechnique Federale de Lausanne, Schweiz
Tlf:+41 21 693 80 31athanasios.nenes@epfl.chJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Dobbelt høst: Solpaneler og afgrøder kan dele mark – uden tab15.9.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Et dansk forsøg med lodrette, bifaciale solceller midt i korn- og kløvermarker viser, at landmænd kan høste både strøm og afgrøder på samme areal – og endda med større opbakning fra lokalbefolkningen end traditionelle solcelleparker.
Levende cement: Forskere laver bygninger om til energilager11.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved at blande energiproducerende mikroorganismer ind i cement, har forskere fra Aarhus Universitet skabt et levende superkondensator-materiale, der kan lagre strøm og endda gendanne sin kapacitet. Teknologien kan bane vej for selvforsynende bygninger og infrastruktur.
Nyt madmarked i Aarhus støtter lokale landbrug9.9.2025 13:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Kan direkte handel mellem landmand og forbruger styrke lokalt landbrug? Aarhus Universitet undersøger nu en ny handelsmodel, initieret af frivillige, der kan gøre fødevarehandel mere nærværende og bæredygtig.
Kartoffelskimmel respekterer ikke markskel – derfor må hele erhvervet arbejde sammen8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med udfasningen af 23 PFAS-sprøjtemidler står danske landmænd over for markante udfordringer. Ifølge professor Jørgen E. Olesen kræver løsningen en kombination af forebyggelse, nye teknologier og tæt samarbejde på tværs af erhvervet, hvor også økologien må tage del i ansvaret.
Forskere advarer: Dyrevelfærden risikerer at blive overset i jagten på klimamål2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at klimaindsatser i landbruget kan have skjulte konsekvenser for dyrene – og peger på veje til at integrere dyrevelfærd i bæredygtighedsanalyser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum