Forskningsprojekt vil gøre os bedre til at forudsige klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser
Ved at studere hvordan aerosoler og skyer interagerer, håber forskerne bag det nye projekt på at forbedre vores evne til at forudsige ekstreme vejrhændelser på grund af klimaforandringerne.

I 2050 skal EU være klimaneutral. Det er i hvert fald planen. Målet er hjertet i den grønne aftale European Green Deal, og det flugter med EUs forpligtelser i Paris-aftalen.
Men hvis vi skal nå det mål i EU, har vi brug for en dybere forståelse af, hvordan klima- og vejrsystemerne på kloden fungerer. Og det er præcis, hvad det nye EU-finansierede forskningsprojekt CleanCloud sigter efter.
- Der er store usikkerheder forbundet med vores nuværende forståelse af vejr- og klimasystemerne på Jorden, og hvordan de reagerer på menneskelige aktiviteter. Vi har brug for at lukke de huller i vores viden, så vi kan blive bedre til at forudsige forandringerne og dermed få et bedre overblik over, om vi kan leve op til Paris-aftalen, siger Athanasios Nenes, Professor på Ecole Polytechnique Federale de Lausanne i Schweiz og videnskabelig koordinator på det nye projekt.
Det største hul i vores viden handler om, hvordan aerosoler interagerer med skyerne og påvirker klimaet. Aerosoler er små partikler i luften som enten er naturlige, såsom salt fra havet eller tåge, eller er skabt af menneskelig aktivitet, såsom forurening.
Gennem både feltstudier, laboratorieeksperimenter, statistisk modellering, AI, satellitovervågning og atmosfæriske håber forskerne bag projektet at blive klogere på aerosolernes påvirkning. Den viden vil de så kunne bruge til at forbedre de klimamodeller, vi har i dag.
- Forbedrede klimamodeller vil være bedre til at forudsige ekstreme vejrhændelser som eksempelvis skybrud. På den måde vil CleanCloud-projektet komme til at spille en vigtig rolle for almindelige mennesker, der lever med klimaforandringerne, forklarer Ulas Im, seniorforsker ved Aarhus Universitet og koordinator af CleanCload og fortsætter:
- I en fremtid uden fossile brændstoffer forventer vi renere skyer sammenlignet med i dag. De rene skyer vil dog have konsekvenser for nedbørsmængden, og herunder påvirke hvor ofte vi får tordenstorme og ekstremt sne- og regnvejr.
Forskerne regner med, at de vigtigste opdagelser i projektet vil have en betydelig videnskabelig, politisk og samfundsmæssig påvirkning. Mindre usikkerhed i klimamodellerne, bedre langsigtede klimaforudsigelser og mere præcise bud på, hvordan der opstår ekstreme vejrhændelser er noget af det, forskerne regner med at opnå i projektet.
Om CleanCloud
CleanCloud har modtaget en bevilling på 10 millioner euro. Nogle af pengene kommer fra EU, mens resten kommer fra Schweiz og Storbritannien.
Projektet er et forskningskonsortium med 20 forskellige videnskabelige institutioner fra 12 forskellige lande, der er gået sammen om bedre at forstå, hvordan aerosoler og skyer interagerer.
Projektet varer fra 2024 til 2027.
Kontakter
Ulas ImSeniorforskerInstitut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet
Tlf:+45 50 15 40 50ulas@envs.au.dkAthanasios NenesProfessorEcole Polytechnique Federale de Lausanne, Schweiz
Tlf:+41 21 693 80 31athanasios.nenes@epfl.chJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fra streger på et kort til jord under neglene: Kan Grøn Trepart holde til virkeligheden?14.1.2026 14:18:01 CET | Pressemeddelelse
Planerne er lagt. 23 lokale treparter har tegnet fremtidens landskab med grønne ambitioner. Nu begynder den svære del: At gøre dem til virkelighed. Forskningen peger på løsninger, men også advarsler.
Ekstremt vejr er værre for Arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning7.1.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at hedebølger, tørke, regn på sne og pludselige tøvejr kan få større betydning for arktiske økosystemer end den gradvise opvarmning – og det påvirker hele klodens klima.
Europa går mod systembaseret kemisk risikovurdering5.1.2026 10:13:38 CET | Pressemeddelelse
Forestil dig en fremtid, hvor kemikalieregulering forudser risici, før de udvikler sig til økologiske kriser. Den fremtid er måske tættere på, end vi tror. Europæiske forskere lægger nu fundamentet for et nyt paradigme inden for miljømæssig risikovurdering (ERA), og det begynder med systemtænkning.
Et farvel til afhængigheden af pesticider?22.12.2025 09:36:40 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har spurgt 517 eksperter: Hvad sker der, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider? Svaret peger på store gevinster for miljø og sundhed, men også på svære valg for landmænd og politikere.
Aarhus Universitet dykker ned i Bovaer-effekter i malkekvægsbesætninger19.12.2025 09:46:21 CET | Pressemeddelelse
Som følge af de reaktioner på brugen af Bovaer i de danske malkekvægsbesætninger, der er beskrevet i løbet af efteråret 2025, igangsætter Aarhus Universitet nu et projekt, der skal undersøge effekter af Bovaer i en lang række danske malkekvægsbesætninger. Projektet er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum