Forskningsprojekt vil gøre os bedre til at forudsige klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser
Ved at studere hvordan aerosoler og skyer interagerer, håber forskerne bag det nye projekt på at forbedre vores evne til at forudsige ekstreme vejrhændelser på grund af klimaforandringerne.

I 2050 skal EU være klimaneutral. Det er i hvert fald planen. Målet er hjertet i den grønne aftale European Green Deal, og det flugter med EUs forpligtelser i Paris-aftalen.
Men hvis vi skal nå det mål i EU, har vi brug for en dybere forståelse af, hvordan klima- og vejrsystemerne på kloden fungerer. Og det er præcis, hvad det nye EU-finansierede forskningsprojekt CleanCloud sigter efter.
- Der er store usikkerheder forbundet med vores nuværende forståelse af vejr- og klimasystemerne på Jorden, og hvordan de reagerer på menneskelige aktiviteter. Vi har brug for at lukke de huller i vores viden, så vi kan blive bedre til at forudsige forandringerne og dermed få et bedre overblik over, om vi kan leve op til Paris-aftalen, siger Athanasios Nenes, Professor på Ecole Polytechnique Federale de Lausanne i Schweiz og videnskabelig koordinator på det nye projekt.
Det største hul i vores viden handler om, hvordan aerosoler interagerer med skyerne og påvirker klimaet. Aerosoler er små partikler i luften som enten er naturlige, såsom salt fra havet eller tåge, eller er skabt af menneskelig aktivitet, såsom forurening.
Gennem både feltstudier, laboratorieeksperimenter, statistisk modellering, AI, satellitovervågning og atmosfæriske håber forskerne bag projektet at blive klogere på aerosolernes påvirkning. Den viden vil de så kunne bruge til at forbedre de klimamodeller, vi har i dag.
- Forbedrede klimamodeller vil være bedre til at forudsige ekstreme vejrhændelser som eksempelvis skybrud. På den måde vil CleanCloud-projektet komme til at spille en vigtig rolle for almindelige mennesker, der lever med klimaforandringerne, forklarer Ulas Im, seniorforsker ved Aarhus Universitet og koordinator af CleanCload og fortsætter:
- I en fremtid uden fossile brændstoffer forventer vi renere skyer sammenlignet med i dag. De rene skyer vil dog have konsekvenser for nedbørsmængden, og herunder påvirke hvor ofte vi får tordenstorme og ekstremt sne- og regnvejr.
Forskerne regner med, at de vigtigste opdagelser i projektet vil have en betydelig videnskabelig, politisk og samfundsmæssig påvirkning. Mindre usikkerhed i klimamodellerne, bedre langsigtede klimaforudsigelser og mere præcise bud på, hvordan der opstår ekstreme vejrhændelser er noget af det, forskerne regner med at opnå i projektet.
Om CleanCloud
CleanCloud har modtaget en bevilling på 10 millioner euro. Nogle af pengene kommer fra EU, mens resten kommer fra Schweiz og Storbritannien.
Projektet er et forskningskonsortium med 20 forskellige videnskabelige institutioner fra 12 forskellige lande, der er gået sammen om bedre at forstå, hvordan aerosoler og skyer interagerer.
Projektet varer fra 2024 til 2027.
Kontakter
Ulas ImSeniorforskerInstitut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet
Tlf:+45 50 15 40 50ulas@envs.au.dkAthanasios NenesProfessorEcole Polytechnique Federale de Lausanne, Schweiz
Tlf:+41 21 693 80 31athanasios.nenes@epfl.chJeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences
Tlf:93508148jkk@au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fødevaregiganter skjuler de største miljøsynder18.12.2025 10:35:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet afslører, at verdens største fødevarevirksomheder fokuserer på klima i deres bæredygtighedsrapporter, mens de mest alvorlige miljøpåvirkninger, som kvælstofforurening og biodiversitetstab, næsten ignoreres. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.
Forskning: ESG-krav ændrer landbrugets spilleregler17.12.2025 14:20:13 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.
Manden med hænderne i jorden og Europas jord i tankerne17.12.2025 09:42:49 CET | Pressemeddelelse
Professor Mogens H. Greve skal gøre EU’s nye jordlov, The Soil Monitoring Law, som netop er offentliggjort i EU’s Official Journal, levende i Danmark. Det handler ikke kun om målinger og indikatorer, men om en fælles fremtid med sundere jord.
Europas fødevare-klimamærker mangler fælles sprog baseret på livscyklusvurdering.16.12.2025 13:34:40 CET | Pressemeddelelse
De mange klimamærker, der bygger på livscyklusvurdering (LCA), er sat i verden for at skabe klarhed, men ender ofte med at skabe forvirring. Årsagen er forskellige beregningsmetoder og måder at kommunikere på. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet opfordrer til hurtig harmonisering for at undgå yderligere forvirring blandt forbrugerne.
Grønne tiltag kan øge udledninger, men stadig gavne klimaet15.12.2025 12:24:02 CET | Pressemeddelelse
En ny dansk model for landbrugssystemer blotlægger, at den grønne omstilling i landbruget er mere kompleks, end først antaget. CIRKULÆR-modellen viser, at politiske beslutninger skal tage højde for hele systemet, ellers risikerer vi at gå galt i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum