Nu får Mejrup Kirkeby sin første Lidl
Så er det lige før at beboerne i Mejrup Kirkeby ved Holstebro kan gå på opdagelse i deres egen Lidl. Torsdag d. 7. marts åbner dagligvarekæden således deres første butik i byen på Vester Skolevej 2. Det bliver med butikschef Michael Hitlev, der har haft detailbranchen under huden siden han var 13 år gammel, i front.
Så er der kun halvanden uge til at Mejrup Kirkeby ved Holstebro får sin egen Lidl. Dagligvarekæden har netop meldt åbningsdagen ud for deres nyeste butik. Det bliver torsdag d. 7. marts, hvor butikschef Michael Hitlev officielt slår dørene op til butikken på Vester Skolevej 2.
Dagen starter med morgenmad og kaffe til de morgenfriske fra kl. 7.30, hvorefter butikschefen kl. 8.00 klipper det røde bånd og lader kunderne strømme ind. Det er en dag, som Michael Hitlev ser særligt meget frem til:
“Mit team og jeg glæder os utroligt meget til at butikken åbner, og til selv at byde velkommen og blive budt velkommen af kunderne i byen. Noget af det bedste ved at være købmand, er at få den nære relation til kunderne, hvor snakken over frysedisken kommer helt naturlig. Også selvom det er tidligt mandag morgen,” udtaler Michael Hitlev, som er født og opvokset i Holstebro ganske få kilometer fra Mejrup Kirkeby.
I detailbranchen siden teenageårene
Selvom Michael Hitlev er forholdsvis ny i Lidl-regi, har han et halvt livs erfaring med at arbejde i butik. Han har nemlig haft detailbranchen under huden fra han var 13 år, hvor han hjalp til med at holde sin mors kiosk i Holstebro i tip-top stand.
“Det har ligesom altid ligget i kortene, at jeg skulle denne vej i livet. Derfor er det ekstra stort for mig, at jeg nu kan stå i spidsen for en ny og flot butik her i Mejrup Kirkeby så tæt på mit fødehjem,” siger den nu 35-årige butikschef med et smil og tilføjer:
“Vores fornemmeste opgave er at skabe den bedste kundeoplevelse og altid have hylderne fyldt med friske varer. Der er store forventninger til os i lokalområdet, så baren er sat højt. Det agter vi selvfølgelig at leve op til. I marts har vi for eksempel valgt at fjerne momsen på al frugt og grønt. Så kom forbi, udforsk butikken og hils på mig og mine kolleger. Vi glæder os til at se jer.”
Onsdag d.6. marts vil der være mulighed for at deltage i en naboaften, hvor alle interesserede borgere med invitation kan besøge butikken og se den inden den åbner. Der er ikke mulighed for at handle i butikken på selve aftenen, men der vil være smagsprøver på et udvalg af Lidls produkter.
I perioden op til åbningen af butikkerne bliver der sendt invitationer til lokalområdet. Så hold øje med postkassen.
Hvis du gerne vil møde Michael Hitlev, hans team og ikke mindst tjekke den nyeste Lidl-butik ud, så finder du den på Vester Skolevej 2, 7500 Holstebro, Mejrup Kirkeby. Der er åbent mandag-søndag klokken 7-21.30. På åbningsdagen åbner butikken dog først kl.08.00.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl er kommet til Rødbyhavn18.4.2024 10:46:58 CEST | Pressemeddelelse
Glade smil og forårsstemning prægede torsdag morgen de mange fremmødte ved Lidls nye butik i Rødbyhavn. Dagen begyndte med smurte sandwich og kaffe før borgmester Holger Schou Rasmussen (A) klippede det røde bånd og slog dørene op til dagligvarekædens tredje butik på Lolland.
Lidl vinder B.T.s pristjek på 40 dagligvarer17.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er billigst at handle i Lidl. Det slår B.T. fast efter Lidl præsterede den billigste kurv på tværs af den danske dagligvarebranche. Pristjekket vurderer den samlede pris på 40 basisprodukter. Herunder blandt andet frugt og grønt, mejeri, brød og kød.
Lidl åbner sin første butik i Rødbyhavn11.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 18. april får Rødbyhavn endelig sin første Lidl, når dagligvarekæden åbner sin tredje butik på Lolland. I front for butikken står butikschef Mathias Kruse Petersen, som er født og opvokset i havnebyen.
Lidl og Mammen Mejeriernes specialost, Tange Sø Ost, vinder prestigefyldt European Private Label Award27.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Specielosten Tange Sø Ost fra Mammen Mejerierne vinder den prestigefyldte European Private Label Award i kategorien ‘Dairy products’. Osten er en del af Lidls særligt udvalgte private label-serie ‘En Bid af Danmark’, der består af produkter fra lokale, danske leverandører.
Lidl og Blå Kors deler overskudsmad ud til trængte familier i påsken26.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For syvende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at gøre en forskel, hvor Lidl donerer overskudsmad fra dagligvarebutikkerne til Blå Kors’ familienetværk, væresteder og Barnets Blå Hus over hele Danmark. Begge oplever, at samarbejdet gør en stor forskel i højtider som påsken, hvor lidt ekstra mad kan forsøde tilværelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum